Historien om Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse

Historien om Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse er i tidens løb fortalt mange gange. De to fremstillinger, der ligger tættest på begivenhederne og måske derfor de mest troværdige, er skrevet af Glyptotekets grundlægger Carl Jacobsen selv i bogen Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse fra 1906 og af Johannes Steenstrup i Carl Jacobsens Liv og Gerning fra 1922. Siden er der i forskellige biografier og artikler gjort rede for handlingsforløbet fra begyndelsen af 1880’erne og frem til Glyptotekets indvielse på Dantes Plads i 1906.

Her skal endnu engang gøres rede for begivenhedsforløbet med særligt fokus på opførelsen af Glyptoteksbygningerne i Københavns centrum, men i en anderledes og koncentreret form, der fokuserer på kildematerialet. Som noget nyt vil der i udstrakt grad blive henvist til det omfattende primære kildemateriale, der nu er publiceret her i Carl Jacobsens Brevarkiv, hvor de originale dokumenter er indscannet, transskriberet og forsynet med kommentarer. Et stort udvalg af de breve til og fra Carl Jacobsen, der omhandler Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse, er gengivet her, ligesom de omfattende og indholdsrige referater af møderne i Københavns Borgerrepræsentation. Mødereferaterne er alle aftrykt i Borgerrepræsentationens Forhandlingsprotokoller, hvorfra de nu er kopieret og lagt ind som søgbare tekstfiler. Disse mødereferater er ikke tidligere blevet behandlet efter fortjeneste. Ved en nærmere gennemlæsning af referaterne, der også indeholder oppositionens kritikpunkter af hele Glyptotek-projektet, får man et mere nuanceret billede af historien end det, der normalt videregives.

Udgangspunktet er Carl Jacobsens egen bog fra 1906 Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse. I denne krydrer Carl Jacobsen selv sin fremstilling af begivenhedsforløbet med passager om begivenheder og personer, der undervejs har spillet en rolle i Glyptotekets tilblivelseshistorie fra slutningen af 1870’erne frem til 1906. Carl Jacobsens tekst bliver gengivet her, men for overskuelighedens skyld er de passager, der udelukkende beskriver handlingsforløbet vedrørende bygningerne på det sted, der i 1924 fik navnet Dantes Plads, klippet ud og gengivet med kursiv. I teksten er der indsat links til de kildesteder, der dokumenterer og belyser Carl Jacobsens egen fortælling om Glyptotekets tilblivelse.

Efter hvert afsnit/oplysning følger en kortfattet kommentar og yderligere henvisning til hovedkilden i alm. prentet skrift.

1884

Carl Jacobsen skriver:

Efter Christiansborgs Brand, hvor den kongelige Sculptursamling næsten var gaaet heelt til Grunde, opstod Tanken hos min Hustru og mig at tilbyde vor Samling til det Offentlige og stifte et Glyptotek, som i Tiden kunne rivalisere med det store Forbillede i München. Jeg gjorde da endnu i October Maaned 1884 et Udkast til en Bygning af samme Størrelse som Kong Ludvigs Glyptotek, i fire Fløie, men med en Kuppel i Midten.

Dahlerups skitse til mausolæet for Victor Emanuel viser tydeligt, hvorfra Carl Jacobsen havde hentet inspiration til sit forslag til den Glyptoteksbygning, som han bad Dahlerup arbejde videre på i oktober 1884.

Jeg henvendte mig til Borgmester H. N. Hansen og udviklede vor Plan for ham.
Han spurgte mig da: ”Men hvorfra skal Millionen komme?” ”Ja den maa Kommune og Stat give, og Kommunen maa give en Byggegrund dertil”.
Borgmesteren interesserede sig levende for Tanken, men mente dog, at Sagen ikke var udførlig paa det Tidspunkt, og at det var bedre at vente nogen Tid.

1885

Redaktøren for Dagbladet P. V. Grove beder i et brev fra 17. februar 1885 Carl Jacobsen informere bladets læsere om sine planer, da det allerede er rygtedes, at han vil overdrage sin kunstsamling på Ny Carlsberg til Københavns Kommune. 19. februar 1885 besvarer Carl Jacobsen Groves henvendelse og fortæller om sin plan, som endelig ikke må offentliggøres før H. N. Hansen har givet sit tilsagn. H. N. Hansen må have arbejdet ret hurtigt for allerede 24. februar 1885 sender han et brev med forslag til en placering af Glyptoteket ved Gyldenløvesgade (Aborreparken).

I et brev fra 19. maj 1885 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen fortæller Carl Jacobsen at han forhandler med Københavns Kommune om at oprette et Glyptotek i hovedstaden.

1887

Dagen efter at Busterne vare opstillede, kom Justitiarius Koch, Borgerrepræsentationens Formand, tilfældig ud i Glyptoteket. Jeg viiste ham den nye Skat og sagde: ”Det bliver nogle dyre Buster for Communalbestyrelsen”. Koch smilede betænkeligt, men modsagde mig ikke.

1888
Carl Jacobsen er utålmodig og vil ikke vente så meget længere på en afgørelse fra Københavns Kommune. Han udtrykker sin frustration overfor Ferdinand Meldahl i dette brev fra 25. februar 1888, hvor han truer med at flytte hele Glyptoteket til Edinburg, hvis der ikke snart kommer en afgørelse.
Meldahl tror dog ikke på Carl Jacobsens trusler, dertil er han alt for fædrelandskærlig. Han mener, at Carl Jacobsen bør overdrage sin samling til staten og derved berige de offentlige samlinger.

Jeg gik nu atter til Borgmester H.N. Hansen og gjentog i min Hustrus og eget Navn vort Tilbud fra 1884. Etatsraad V. Dahlerup havde udarbeidet en meget smuk Plan for Bygningen med Kuppel i Midten.

Borgmesteren som ogsaa Borgerrepræsentationens Formand Justitiarius Koch interesserede sig levende for Planen og meente begge, at Tiden nu var kommen til at virkeliggjøre den. Jeg fik ogsaa Tilladelse til at forelægge den i et Møde i Finantsudvalget, hvor den ligeledes blev velvilligt modtaget, særlig blev Chr. Berg meget gunstig stemt for den. Vort Gavebrev [Carl Jacobsens håndskrevne udkast; den endelige trykte version] blev undertegnet og indgivet den 8. Marts, Thorvaldsens ”romerske” Fødselsdag, min Hustru, som om Natten havde født en Søn, underskrev det paa Sengen.
I Rigsdagen gik Lovforslaget igjennem uden Modstand d. 22 Marts.

Ligesaa i Borgerrepræsentationen d. 26 Marts, hvor der blev nedsat et Udvalg til at behandle Sagen videre.

Carl Jacobsen og H.N. Hansen er i løbende dialog om Glyptotekets økonomi, administration og placering. I dette brev til Hansen fra 24. april 1888 uddyber Carl Jacobsen, hvad de to havde talt om på et tidligere møde. Carl Jacobsens oplyser her, at hans mor Laura Jacobsen har indvilliget i at stille sin formue på 750.000 kr. som garanti.

Værdien af Glyptotekets samling bliver ofte de følgende år diskuteret ved Borgerrepræsentationens møder. Carl og Ottilia Jacobsens gavebrev omfatter de genstande, der er opført i kataloget over Glyptotekets samling fra 1888 og i tillægget fra 1889. I sit personlige eksemplar af kataloget har Carl Jacobsens anført priserne på et meget stort antal af værkerne. Kataloget er i øvrigt forsynet med en lang række meget oplysende notater.

H.N. Hansen orienterer i et brev til Carl Jacobsen fra den 31. maj 1888 om sagens udvikling. Dette brev er desværre ikke bevaret i sin helhed, men må have indeholdt oplysninger om, at man ønskede at ændre navnet fra Ny Carlsberg Glyptothek til blot Glyptoteket. Carl Jacobsen besvarer Hansens brev den 4. juni 1888 og udtrykker sin store skuffelse over, at man ikke kan bevare navnet Ny Carlsberg Glyptotek.

Spørgsmaalet var nu, hvor Glyptoteket skulde ligge. Jeg havde først tænkt mig Pladsen imellem Dagmartheatret og Vestervoldgade. Denne Tanke var dog ikke gennemførlig, og jeg insisterede heller ikke derpaa. Borgmester Hansen foreslog mig Ørstedsparken.

Det vilde visselig have været et idealt Sted, hvor Parken med sine Træer og Statuer kunde danne den skjønneste Ramme for Kuppelbygningen, men jeg forfærdes over, at en Borgmester kunde foreslaae at tage et af de faa Haveanlæg i vor By og benytte det til Byggeplads. Disse Pladser som vi maa værne om! At en Borgmester kunde foreslaae Sligt!

Han foreslog mig da Pladsen bag Tivoli, hvor det nu ligger. Jeg var ikke meget glad for denne Plads, som dengang laa noget afsides; Naboskabet til det mig ret plebeiiske Tivoli var heller ikke videre tiltalende, men efter den Mangel paa Fremsyn, som var characteristisk for vor daværende Styrelse, hvor man bebyggede hele det nyligt erhvervede Fæstningsterrain uden tilstrækkeligt at udspare Grunde hverken til Kirker eller andre Fremtidsbygninger, var der ingen bedre at finde, og vi blev da enige om denne Plads.

1889

I Frankrig fik man også kendskab til Carl Jacobsens planer om en Glyptoteksbygning i København. I et brev til billedhuggeren Henri Chapu fra 9. juli 1889 rykker Carl Jacobsen for statuen af prinsesse Alexandra, som han har bestilt. Statuen skal bruges som 'lokkemad' i Carl Jacobsens igangværende forhandlinger med Københavns Kommune. Også i Rom har Carl Jacobsen fortalt arkæologen Wolfgang Helbig om sin idé, idet han beder Helbig om, som kunstfaglig ekspert, at give en vurdering af Glyptotekets antiksamling og dens internationale betydning. (Se brevet fra Helbig 1. februar 1889 og det vigtige brev fra Carl Jacobsen til Helbig 5. februar 1889, hvor Carl Jacobsen ranglister sin samling som den 5. vigtigste i Europa. Helbigs vurdering er indsat i brevet til Carl Jacobsen fra 12. februar 1889).

Den 23. September 1889 blev Forslaget vedtaget i Borgerrepræsentationen, og der blev nedsat en ”Comité til Ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks Bygnings og Bestyrelsesforhold”. Den bestod af D'Hrr. Departementschef Asmussen og Kontorchef Andreas Weis, valgte af Kultusministeriet, Justitiarius P. Koch og Konferentsraad H. N. Hansen valgte af Communalbestyrelsen og mig som Formand. Der blev udarbeidet en Fundats, som blev stadfæstet den 21. Mai 1891. Til at lede Bygningsarbeidet nedsatte Comiteen et Bygningsudvalg bestaaende af D'Hrr. Architect Gnudtzmann, Oberst Keyper og Kontorchef Andreas Weis. Bygningens Udførelse blev eenstemmigt overdraget til Dahlerup. En Concurrence var unødvendig, da de af Dahlerup udarbeidede Tegninger vandt Comiteens Bifald.

Referatet af mødet i Borgerrepræsentationen 23. september 1889 er omfattende og meget vigtigt, idet oppositionens synspunkter for første gang her kommer tydeligt frem. Interessant er bl.a. striden om navnet. Hvorfor skal det hedde Ny Carlsberg Glyptotek og ikke blot Glyptoteket? (s. 722) Dette spørgsmål har Carl Jacobsen allerede udtrykt sin mening om i et brev til H.N. Hansen fra 4. juni 1888.

Af referatet fremgår det, at der til at råde kommunalbestyrelsen var blevet nedsat et kunstfagligt udvalg bestående af professorerne Carl Bloch, Carl Peters, August Saabye og Frederik Vermehren fra Kunstakademiet og docent Julius Lange. Dette udvalgs enstemmige udtalelse er gengivet i mødereferatet. Julius Lange havde allerede i januar skrevet et brev til Carl Jacobsen, at der var fuldstændig enighed i udvalget om at anbefale Glyptoteksprojektet.

I Carl Jacobsens tekst er der et ophold i omtaler af begivenhederne fra 1889 til begyndelsen af 1891. På de første sider i Carl Jacobsens eget eksemplar af kataloget over Ny Carlsberg Glyptoteks samling fra 1888, har han selv noteret, at arbejdet blev påbegyndt onsdag den 8. juli 1891.

20. april 1891 blev der igen afholdt et møde i Borgerrepræsentationen, hvor bl.a. udkastet til Glyptotekets fundats blev behandlet.

Carl Jacobsen selv deltog ivrigt i komiteens arbejde, hvilket tydeligt fremgår af dette brev til komiteen fra 28. december 1891

1895

Imidlertid skred Arbeidet frem med dansk Langsomhed paa Nybygningen paa Glyptotekspladsen. I December kunde vi begynde Indflytningen af Malerierne, i Begyndelsen af 1897 fulgte Sculpturerne.

1896
I foråret 1896 fik Carl Jacobsen ideen til en stor international udstilling, som skulle åbne samtidig med indvielsen af Dahlerups Glyptoteksbygning. Han præsenterede sin idé for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i et brev fra den 3. marts.

1897

Dahlerups bygning blev indviet 1. maj 1897 samtidig med åbningen af den store internationale kunstudstilling, som Carl Jacobsen havde taget initiativet til. Den internationale kunstudstilling blev vist i en midlertidig 3-fløjet bygning, tegnet af Vilhelm Klein. Denne bygningen var placeret bag Dahlerups Glyptoteksbygning i det område, hvor vinterhaven og Kampmanns bygning nu ligger. På et udsnit af panoramabilledet ser man tydeligt den midlertidige bygning.

Åbning blev overværet af kongefamilien og var en stor mediebegivenhed. Mange af landets aviser skrev udførligt om begivenheden og citerede bl.a. Carl Jacobsens åbningstale. Til lejligheden havde forfatteren Alfred Ipsen skrevet en kantate, der blev fremført af Cæciliaforeningens kor og orkester. Musikken var komponeret af Niels W. Gade.

J.T. Hansens maleri giver et fint indtryk af den midlertidige bygnings indretning. Carl Jacobsen gjorde meget ud af, at det skulle være en behagelig oplevelse at gå på museum og besøge udstillinger. Udstillingens hovedrum var derfor forsynet med bekvemmelige sofaer og bagved udstillingsrummene var der, meget fremsynet, indrettet et serveringsområde under åben himmel.

Carl Jacobsens arrangement af Den Internationale Kunstudstilling var et ambitiøst og storstilet projekt. Mere end 1200 værker blev indlånt fra hele Europa, og der blev trykt et omfattende illustreret katalog. Udstillingen blev en meget stor publikums succes. Alene på udstillingens sidste dag var der mellem 16.000 og 18.000 besøgende.

Carl Jacobsen havde fået sit Glyptotek, og han blev et yndet mål for satiretegnerne. På en tegning fra PUK 1897 ses Carl Jacobsen siddende med Glyptoteket i skødet flankeret af to hermeskafter med portrætter af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Vilhelm Klein. Man bemærker ligheden med Michelangelos Moses, der blev opstillet på Glyptotekets facade. N.V.D, der omtales i det lille vers under tegningen, er maleren og anmelderen Niels Vinding Dorph. Dorph havde i dagbladet Politiken skrevet en temmelig kritisk anmeldelse af Glyptotekets arkitektur dagen efter indvielsen.

Carl Jacobsen fortsætter:

Ved Afgivelsen af de moderne Sculpturer fik vel Antikerne noget mere Luft, men Salene paa Ny Carlsberg bleve dog atter hurtigt ganske fyldte. Der var nu to Glyptoteker, eet i Kjøbenhavn med nyere Kunst, som for største Delen tilhørte det Offentlige, og Samlingen af Antiker paa Ny Carlsberg, » det gamle Glyptotek«, som for den langt overveiende Deel tilhørte min Hustru og mig privat.
For ikke at faae en uheldig Blanding af moderne og antik Kunst paa begge Steder, blev Glyptoteksbestyrelsen enig med mig om, at alle de moderne Sculpturer, ligegyldigt om de vare indbefattede i vor Gave eller ei, burde foreløbig udstilles i den nye Bygning i Kjøbenhavn, medens alle Antikerne, uanseet om de vare indbefattede i vor Gave eller
vor Eiendom, indtil videre skulde forblive paa Ny Carlsberg. Et professionelt Giftblad skrev i den Anledning: »Han beholdt det Bedste selv«!
Min Hustru og jeg havde stadigt havt den Tanke, at tilbyde alle de siden vor Gave af 1888 indkjøbte Kunstværker som en ny Gave til Glyptoteket; men Samlingen var nu bleven saa stor, at der ikke kunde være Tale om, at skaffe den Plads i den tidligere projekterede fjerde Fløi; men der maatte tvertimod bygges en heel ny Bygning, og den endda saameget større end den nye fuldendte, at det betingede en betydelig Udvidelse af den af Communen tidligere givne Grund.

Allerede mindre end 10 år efter at Carl og Ottilia Jacobsens gavebrev af 2. marts 1888 viste det sig at Dahlerups bygning slet ikke var rummelig nok til hele kunstsamlingen og 14. januar 1899 indsender de et nyt gavebrev til Rigsdagen

1899

Det nye Anlæg maatte, da Samlingen stadig voxede, strax være saa stort eller kunne indrettes til Udvidelser, at det ikke, som saa ofte i dette Land, strax efter Overtagelsen skulle viise sig for lille.
Vi meente, at vi ikke havde Raad til ogsaa denne Gang at skjænke en Pengegave.
I Overeensstemmelse hermed indgav vi et Gavebrev af 14. Januar 1899 til Rigsdagen. Vort Forslag blev ogsaa denne Gang velvilligt modtaget, og ved Lov af 28. Marts samme Aar blev 500,000 Kroner bevilget under Forudsætning af, at Communalbestyrelsen tilskød en lignende Sum, samt overlod Grunden.

Borgerrepræsentationen afholdt et møde 26. juni 1899 om tilbygningen til Glyptoteket. Carl Jacobsen omtaler ikke dette møde i sin fortælling om Glyptotekets tilblivelse

1900

I et brev fra 5. juni 1899 informerede Carl Jacobsen Københavns Magistrat om, at han havde ført forhandlinger med Glyptotekets bestyrelse om en udvidelse af Glyptoteket, hvilket efterfølgende blev diskuteret på Borgerrepræsentationens møde 26. september 1900

Til at føre Sagen videre nedsattes en Commission paa syv Medlemmer, nemlig D'Hrr. Justitiarius Koch som Formand og Etatsraad Strøm begge valgte af Cultusministeriet, Conferentsraad H. N. Hansen valgt af Landsthinget, Dr. Oscar Hansen af Folkethinget, Borgmester Dybdahl af Magistraten, Raadmand Klausen af Borgerrepræsentationen og Contorchef Andreas Weis af Ny Carlsbergs Glyptoteks Bestyrelse.
Commissionen indbød tre Architecter D'Hrr. Borch, Clemmensen og Kampmann til at udarbeide Planer.
Disse skulde indleveres d.1. Jan. 1900, men Fristen blev udsat til 1. Febr. Hver af disse Planer indeholdt saa store Skjønheder, at det ikke var let at træffe et Valg.
Man bestemte sig dog til at foretrække Kampmanns, deels fordi den indeholdt den smukke Festsal, deels og navnlig fordi den let gav Mulighed for yderligere Udvidelser uden at skjæmme Bygningen ved ydre Tilføielser. I August 1900 afgav Commissionen sin Betænkning og Anbefaling.
Men det syntes dog, at der i Communalbestyrelsen var Betænkelighed ved at offre en saa stor Sum og en saa værdifuld Grund til dette Øiemed.
Forslaget stod som et færdigt Skib, der ikke ret vilde glide af Beddingen.
Hvis vi skulde haabe i levende Live at see vort Værk færdigt, turde vi ikke udsætte Afgjørelsen til bedre Tider, min Hustru døde da ogsaa 1903 under Bygningens Opførelse.
Vi besluttede da for at faae Sagen til at glide, at tilbyde en Million Kroner, deels til Festsalen, til hvilken der endnu ikke var Penge, deels til nye Anskaffelser og til Udsmykning. Disse Penge skulde udbetales af os, men senere refunderes os eller vort Bo af Ny Carlsbergfondet.
Dette virkede som Sæbe under Kjølen.
Nu gled Skibet.

Efter modtagelsen af Carl og Ottilia Jacobsens andet gavebrev afholdt borgerepræsentationen et møde 8. oktober 1900, som Carl Jacobsen ikke omtaler i sin tekst. På dette møde diskuteredes bl.a. fordelingen af udgifterne mellem stat og kommune.

Forslaget vedtoges i Borgerrepræsentationen d. 26. November 1900.· ­ Kampmann gik nu strax igang med Udarbeidelse af Arbeidstegninger, Overslag m.m., og Jordarbeidet begyndte d. 20. Juli 1901.
Som allerede nævnt havde jeg i mit første Udkast (October 1884) til Glyptoteksbygningen tegnet en Kuppel i Midten, om hvilken de fire Fløie skulde slutte sig; men ved Dannelsen af »Grundfondet« blev det nødvendigt at udelade denne Kuppel, som der nu ikke mere var Penge til.

Dette var meget uheldigt for Bygningens Ydre, som nu ikke kunde gjøre den tilsigtede Virkning, og som derved fik et lidt smaastiilet Præg.
Tanken om senere at bygge Kuppelen beskjæftigede derfor stadig baade Etatsraad Dahlerup og mig, og D. udførte af eget Initiativ en særdeles smuk Plan til en muret Kuppel i Harmoni med Bygningens Ydre.
Men deels vilde en saadan Kuppel af Muurværk blive noget kostbar, og vilde sandsynligviis overstige mine Evner, og deels maatte jeg erkjende, at selv om den blev bygget, vilde jeg vanskeligt kunne faae Statuer storladne nok til at fylde den.
Nu vare gode Raad dyre; en Kuppel maatte der til, det var en Æresgjæld, man skyldte Dahlerup.

I Illustreret Tidende fra 10. januar 1904 fortæller V. Dahlerup om sit møde med Carl Jacobsen 20 år tidligere. Carl Jacobsen var blevet inspireret til en kuppelsal af V. Dahlerups forslag til et gravmonument for den italienske konge Victor Emanuel. Dahlerups forslag var udstillet på Charlottenborg i efteråret 1883.

Enhver, som har vandret i de store udenlandske Museer, har erfaret, hvor trættende det er at gaae i timeviis og see paa Kunst og Kunst i endeløse Masser, og de, som kjende Vaticanet, ville have fornemmet, hvor velgjørende det er, naar man har gjennempløiet den første store Række Sale i Museo Pio Clementino, da at hvile sig lidt ved Spring­vandet i Belvederegaarden, inden man tager fat paa Chiaramonti og Braccio nuovo. Det laae da nær at indrette den gamle Glyptotekgaard til et saadant Hvilested, at gjøre det til en Have med skjønne Planter og Blomster, at give den Besøgende et forfriskende Naturindtryk midt i den megen Kunst. Jeg vilde bestandigt, at Ny Carlsberg Glyptotek ikke skulde være et almindeligt Museum, væsentligst for Reisende, Nysgjerrige, Kunstforstandige og Studerende, men meget mere et Sted, som havde sin egen eiendommelige Skjønhed, hvortil Byens Borgere uvilkaarligt skulde føle sig dragne. Og det næste Skridt var da at overbygge Haver med en Glaskuppel paa Jernværk og gjøre den til en Vinterhave, saaledes som min Tanke havde været med den første beskedne Glyptotek sal 1882. Paa hver Side skulde der opføres en aaben Loggia, hvor Statuer kunne faae en god Opstilling.

1903

Etatsraad Dahlerup blev strax meget varm for Ideen og leverede i Februar 1901 det første Udkast til Planen, som min Hustru og jeg approberede, uden dog strax at turde bringe den til Udførelse. Herved vilde Bygningens Ydre netop faae hvad det savnede, og jeg besluttede da i Efteraaret 1903 ved Hjælp af det af min nylig afdøde Hustru og mig to Aar i forveien stiftede »Ny Carlsbergfond« at bygge Kuppelen saaledes som den nu staaer. Forbindelsen imellem den ældre og den nye Bygning vilde ogsaa herved skee paa den naturligste Maade.

I Ny Carlsbergfondets fundats fra 1902 står tydeligt i § 2, at Ny Carlsbergfondets som sin første opgave skal fuldføre opførelsen af Ny Carlsberg Glyptotek.

Da dette var bleven bekjendt, læste jeg et Par Dage senere i Bladene, at Rygtet gik, at jeg var bleven sat under Administration!

Denne Gang var det dog ikke et Smuds- eller Giftblad, som havde udspredt Rygtet. Det var en af mine egne gode Venner, en yderst brav, men, som det syntes, noget smaaligt anlagt Mand, som var indigneret over, at hans Ven kunde bruge sine Penge til Sligt, og i sin Iver til Creti og Pleti havde doceret, at jeg burde sættes under Administration. Dette gjorde Rygtet naturligviis til, at jeg var bleven det.

Ny Carlsbergfondets Tilbud, at bygge Kuppelen med to tilstødende Loggiaer og med en Indgangsbygning til Kampmanns nye Bygning, blev modtaget af Glyptotekets Bestyrelse den 12. December 1903

1906

Arbeidet skulde fremmes saa hurtigt som muligt, for at det samlede Anlæg kunde staae færdig til Aabning for Publikum i Foraaret 1906.

Glyptoteket med Dahlerups Kuppel og Kampmanns antiksamling blev indviet på syvsoverdagen 27 juni 1906. Carl Jacobsen holdt igen en indvielsestale, denne gang fra balkonen i Vinterhaven. Ligesom i 1897 var kongefamilien indbudt og medierne dækkede omhyggeligt begivenheden.

Frederik VIII og dronning Louise overværede åbningshøjtideligheden; da Christian IX var død i januar 1906 bar kongefamilien stadig sørgedragt.

Foran den nordlige loggia havde de indbudte damer fået pladser. Blandt dem var Carl Jacobsens mor, den 86-årige Laura Jacobsen, og hans anden hustru, den 23-årige Lili von Kohl.

En karikaturtegning fra det politisk-satiriske ugeblad Klods-Hans viste Carl Jacobsen med en rose i munden sammen sin anden hustru Lili von Kohl omgivet af en række kendte personer. Blandt dem ses kunsthistorikeren og maleren Karl Madsen, arkitekterne Vilhelm Klein og Hack Kampmann, billedhuggeren Stephan Sinding samt Andreas Peter Weis, Carl Jacobsens ven og rådgiver. Weis var i en lang årrække formand for Glyptotekets bestyrelse og medlem af Ny Carlsbergfondets direktion.

Carl Jacobsen fortsætter:

Facaderne ind til Vinterhaven bleve byggede af gule Muursteen; jeg havde tænkt mig, at disse skulde hvidtes med Kalk, men Architecten holdt paa, at de skulde staae gule med Stoffets naturlige Farve, og derved blev det.
Pietro Krohn foreslog at aabne to Rum i Stueetagen af den gamle. Bygning ud imod Vinterhaven, saaledes at man fra disse kunde see ud over Haven, en fortræffelig Ide, som ogsaa kom til Udførelse. Om Midtersalen i den nye Bygning var Kampmann og jeg uenige. Kampmann vilde lægge en mægtig Trappe i Midten af Salen ned til Stueetagen og saaledes skabe et monumentalt Trapperum, en Tanke, som i og for sig var meget smuk. Den vilde ogsaa have været rigtig, hvis Indgangen til Bygningen havde været ad denne Trappe. Men som det nu var, at den nederste Etage var det Underordnede, og Bygningen havde sin Indgang fra den anden Side, syntes dette store Trapperum mig ikke paa sin rette Plads. Jeg vilde helst have en Festsal, som skulde være Bygningens Kjerne, en Pragtsal, hvor de romerske Keisere skulde opstilles, og som skulde afslutte det Hele, som det sidste Led i en Climax.

I Glyptotekets store samling af arkitekturtegninger findes alle Dahlerups og Kampmanns skitser og forslag til Glyptoteksbygningerne.

Det lykkedes mig efter lang Modstand at sætte igjennem, at jeg fik en Festsal, saaledes som den nu er.
Bygningen staaer nu som et sluttet Hele. Jeg siger ikke »afsluttet«; thi jeg haaber, at mine Efterkommere ville have Held til at gjøre nye Erhvervelser, som kunne gjøre Udvidelser i de to Gaarde nødvendige.