Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

Historien om Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse

Historien om Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse er i tidens løb fortalt flere gange. De to fremstillinger, der ligger tættest på begivenhederne og måske derfor de mest troværdige, er skrevet af Glyptotekets grundlægger Carl Jacobsen selv i bogen Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse fra 1906 og af Johannes Steenstrup i Carl Jacobsens Liv og Gerning fra 1922. Siden er der i forskellige biografier og artikler gjort rede for handlingsforløbet fra begyndelsen af 1880’erne og frem til Glyptotekets indvielse på Dantes Plads i 1906.

Her skal endnu engang gøres rede for begivenhedsforløbet med særligt fokus på opførelsen af Glyptoteksbygningerne i Københavns centrum, men i en anderledes og koncentreret form, der fokuserer på kildematerialet. Som noget nyt vil der i udstrakt grad blive henvist til det omfattende primære kildemateriale, der nu er publiceret her i Carl Jacobsens Brevarkiv, hvor de originale dokumenter er indscannet, transskriberet og forsynet med kommentarer. Et stort udvalg af de breve til og fra Carl Jacobsen, der omhandler Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse, er gengivet her, ligesom de omfattende og indholdsrige referater af møderne i Københavns Borgerrepræsentation. Mødereferaterne er alle aftrykt i Borgerrepræsentationens Forhandlingsprotokoller, hvorfra de nu er kopieret og lagt ind som søgbare tekstfiler. Disse mødereferater er ikke tidligere blevet behandlet efter fortjeneste. Ved en nærmere gennemlæsning af referaterne, der også indeholder oppositionens kritikpunkter af hele Glyptotek-projektet, får man et mere nuanceret billede af historien end det, der normalt videregives.

Udgangspunktet er Carl Jacobsens egen bog fra 1906 Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse. I denne krydrer Carl Jacobsen selv sin fremstilling af begivenhedsforløbet med passager om begivenheder og personer, der undervejs har spillet en rolle i Glyptotekets tilblivelseshistorie fra slutningen af 1870’erne frem til 1906. Carl Jacobsens tekst bliver gengivet her, men for overskuelighedens skyld er de passager, der udelukkende beskriver handlingsforløbet vedrørende bygningerne på det sted, der i 1924 fik navnet Dantes Plads, klippet ud og gengivet med kursiv. I teksten er der indsat links til de kildesteder, der dokumenterer og belyser Carl Jacobsens egen fortælling om Glyptotekets tilblivelse.

Efter hvert afsnit/oplysning følger en kortfattet kommentar og yderligere henvisning til hovedkilden i alm. prentet skrift

1884

Carl Jacobsen skriver:

Efter Christiansborgs Brand, hvor den kongelige Sculptursamling næsten var gaaet heelt til Grunde, opstod Tanken hos min Hustru og mig at tilbyde vor Samling til det Offentlige og stifte et Glyptotek, som i Tiden kunne rivalisere med det store Forbillede i München. Jeg gjorde da endnu i October Maaned 1884 et Udkast til en Bygning af samme Størrelse som Kong Ludvigs Glyptotek, i fire Fløie, men med en Kuppel i Midten.

Carl Jacobsen skitse fra oktober 1884
Carl Jacobsen skitse fra oktober 1884

Jeg henvendte mig til Borgmester H. N. Hansen og udviklede vor Plan for ham.
Han spurgte mig da: ”Men hvorfra skal Millionen komme?” ”Ja den maa Kommune og Stat give, og Kommunen maa give en Byggegrund dertil”.
Borgmesteren interesserede sig levende for Tanken, men mente dog, at Sagen ikke var udførlig paa det Tidspunkt, og at det var bedre at vente nogen Tid.

1885

I et brev fra 19. februar 1885 til redaktøren af Dagbladet P. V. Grove gør Carl Jacobsen rede for sine planer, som endelig ikke må offentliggøres før H.N. Hansen har givet sit tilsagn. H.N. Hansen må have arbejdet ret hurtigt for allerede 24. februar 1885 sender han et brev med forslag til en placering af Glyptoteket ved Gyldenløvesgade (Aborreparken).

I et brev fra 19. maj 1885 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen fortæller Carl Jacobsen at han forhandler med Københavns Kommune om at oprette et Glyptotek i hovedstaden.

Formodentlig har denne tegning, udført efter en skitse af Dahlerup, ledsaget Hansens idé om en Glyptoteksbygning ved Aborreparken.
Formodentlig har denne tegning, udført efter en skitse af Dahlerup, ledsaget Hansens idé om en Glyptoteksbygning ved Aborreparken.

1887

Dagen efter at Busterne vare opstillede, kom Justitiarius Koch, Borgerrepræsentationens Formand, tilfældig ud i Glyptoteket. Jeg viiste ham den nye Skat og sagde: ”Det bliver nogle dyre Buster for Communalbestyrelsen”. Koch smilede betænkeligt, men modsagde mig ikke.

1888
Carl Jacobsen er utålmodig og vil ikke vente så meget længere på en afgørelse fra Københavns Kommune. Han udtrykker sin frustration overfor Ferdinand Meldahl i dette brev fra 25. februar 1888, hvor han truer med at flytte hele Glyptoteket til Edinburg, hvis der ikke snart kommer en afgørelse.
Meldahl tror dog ikke på Carl Jacobsens trusler, dertil er han alt for fædrelandskærlig. Han mener, at Carl Jacobsen bør overdrage sin samling til staten og derved berige de offentlige samlinger.

Jeg gik nu atter til Borgmester H.N. Hansen og gjentog i min Hustrus og eget Navn vort Tilbud fra 1884. Etatsraad V. Dahlerup havde udarbeidet en meget smuk Plan for Bygningen med Kuppel i Midten.

Borgmesteren som ogsaa Borgerrepræsentationens Formand Justitiarius Koch interesserede sig levende for Planen og meente begge, at Tiden nu var kommen til at virkeliggjøre den. Jeg fik ogsaa Tilladelse til at forelægge den i et Møde i Finantsudvalget, hvor den ligeledes blev velvilligt modtaget, særlig blev Chr. Berg meget gunstig stemt for den. Vort Gavebrev [Carl Jacobsens håndskrevne udkast; den endelige trykte version] blev undertegnet og indgivet den 8. Marts, Thorvaldsens ”romerske” Fødselsdag, min Hustru, som om Natten havde født en Søn, underskrev det paa Sengen.
I Rigsdagen gik Lovforslaget igjennem uden Modstand d. 22 Marts.

Loven om Glyptoteket af 5. april 1888
Loven om Glyptoteket af 5. april 1888

Ligesaa i Borgerrepræsentationen d. 26 Marts, hvor der blev nedsat et Udvalg til at behandle Sagen videre.

Denne satiretegning fra Blæksprutten 1888 viser, hvorledes man allerede 9 år før museets åbning forestillede sig skulpturerne på vej fra Valby til Københavns centrum
Denne satiretegning fra Blæksprutten 1888 viser, hvorledes man allerede 9 år før museets åbning forestillede sig skulpturerne på vej fra Valby til Københavns centrum

Carl Jacobsen og H.N. Hansen er i løbende dialog om Glyptotekets økonomi, administration og placering. I dette brev til Hansen fra 24. april 1888 uddyber Carl Jacobsen, hvad de to havde talt om på et tidligere møde. Carl Jacobsens oplyser her, at hans mor Laura Jacobsen har indvilliget i at stille sin formue på 750.000 kr. som garanti.

Carl Jacobsens noter om tilblivelseshistorien på et løst blad fra tillægget (1889) til det oprindelige katalog fra 1888
Carl Jacobsens noter om tilblivelseshistorien på et løst blad fra tillægget (1889) til det oprindelige katalog fra 1888

Værdien af Glyptotekets samling bliver ofte de følgende år diskuteret ved Borgerrepræsentationens møder. Carl og Ottilia Jacobsens gavebrev omfatter de genstande, der er opført i kataloget over Glyptotekets samling fra 1888 og i tillægget fra 1889. I sit personlige eksemplar af kataloget har Carl Jacobsens anført priserne på et meget stort antal af værkerne. Kataloget er i øvrigt forsynet med en lang række meget oplysende notater.

H.N. Hansen orienterer i et brev til Carl Jacobsen fra den 31. maj 1888 om sagens udvikling. Dette brev er desværre ikke bevaret i sin helhed, men må have indeholdt oplysninger om, at man ønskede at ændre navnet fra Ny Carlsberg Glyptothek til blot Glyptoteket. Carl Jacobsen besvarer Hansens brev den 4. juni 1888 og udtrykker sin store skuffelse over, at man ikke kan bevare navnet Ny Carlsberg Glyptotek.

Spørgsmaalet var nu, hvor Glyptoteket skulde ligge. Jeg havde først tænkt mig Pladsen imellem Dagmartheatret og Vestervoldgade. Denne Tanke var dog ikke gennemførlig, og jeg insisterede heller ikke derpaa. Borgmester Hansen foreslog mig Ørstedsparken. Det vilde visselig have været et idealt Sted, hvor Parken med sine Træer og Statuer kunde danne den skjønneste Ramme for Kuppelbygningen, men jeg forfærdes over, at en Borgmester kunde foreslaae at tage et af de faa Haveanlæg i vor By og benytte det til Byggeplads. Disse Pladser som vi maa værne om! At en Borgmester kunde foreslaae Sligt!

Panorama over København 1897 set fra Vesterbro med markering af de fire forslag til Glyptotekets placering
Panorama over København 1897 set fra Vesterbro med markering af de fire forslag til Glyptotekets placering

Han foreslog mig da Pladsen bag Tivoli, hvor det nu ligger. Jeg var ikke meget glad for denne Plads, som dengang laa noget afsides; Naboskabet til det mig ret plebeiiske Tivoli var heller ikke videre tiltalende, men efter den Mangel paa Fremsyn, som var characteristisk for vor daværende Styrelse, hvor man bebyggede hele det nyligt erhvervede Fæstningsterrain uden tilstrækkeligt at udspare Grunde hverken til Kirker eller andre Fremtidsbygninger, var der ingen bedre at finde, og vi blev da enige om denne Plads.

Glyptoteket 1897 fotograferet fra rådhuset
Glyptoteket 1897 fotograferet fra rådhuset

1889

I Frankrig fik man også kendskab til Carl Jacobsens planer om en Glyptoteksbygning i København. I et brev til billedhuggeren Henri Chapu fra 9. juli 1889 rykker Carl Jacobsen for statuen af prinsesse Alexandra, som han har bestilt. Statuen skal bruges som 'lokkemad' i Carl Jacobsens igangværende forhandlinger med Københavns Kommune. Også i Rom har Carl Jacobsen fortalt arkæologen Wolfgang Helbig om sin idé, idet han beder Helbig om, som kunstfaglig ekspert, at give en vurdering af Glyptotekets antiksamling og dens internationale betydning. (Se brevet fra Helbig 1. februar 1889 og det vigtige brev fra Carl Jacobsen til Helbig 5. februar 1889, hvor Carl Jacobsen ranglister sin samling som den 5. vigtigste i Europa. Helbigs vurdering er indsat i brevet til Carl Jacobsen fra 12. februar 1889).

Den 23. September 1889 blev Forslaget vedtaget i Borgerrepræsentationen, og der blev nedsat en ”Comité til Ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks Bygnings og Bestyrelsesforhold”. Den bestod af D'Hrr. Departementschef Asmussen og Kontorchef Andreas Weis, valgte af Kultusministeriet, Justitiarius P. Koch og Konferentsraad H. N. Hansen valgte af Communalbestyrelsen og mig som Formand. Der blev udarbeidet en Fundats, som blev stadfæstet den 21. Mai 1891. Til at lede Bygningsarbeidet nedsatte Comiteen et Bygningsudvalg bestaaende af D'Hrr. Architect Gnudtzmann, Oberst Keyper og Kontorchef Andreas Weis. Bygningens Udførelse blev eenstemmigt overdraget til Dahlerup. En Concurrence var unødvendig, da de af Dahlerup udarbeidede Tegninger vandt Comiteens Bifald.

Julius Paulsens maleri fra 1904 af Komitéen til Ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks Bygnings- og Bestyrelsesforhold.
Julius Paulsens maleri fra 1904 af Komitéen til Ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks Bygnings- og Bestyrelsesforhold.

Referatet af mødet i Borgerrepræsentationen 23. september 1889 er omfattende og meget vigtigt, idet oppositionens synspunkter for første gang her kommer tydeligt frem. Interessant er bl.a. striden om navnet. Hvorfor skal det hedde Ny Carlsberg Glyptotek og ikke blot Glyptoteket? (s. 722) Dette spørgsmål har Carl Jacobsen allerede udtrykt sin mening om i et brev til H.N. Hansen fra 4. juni 1888.

Glyptotekets påtænkte placering på grunden bag Tivoli gengivet i referatet af Borgerrepræsentationens møde 23. september 1889
Glyptotekets påtænkte placering på grunden bag Tivoli gengivet i referatet af Borgerrepræsentationens møde 23. september 1889

1891

I Carl Jacobsens tekst er der et ophold i omtaler af begivenhederne fra 1889 til begyndelsen af 1891. På de første sider i Carl Jacobsens eget eksemplar af kataloget over Ny Carlsberg Glyptoteks samling fra 1888, har han selv noteret, at arbejdet blev påbegyndt onsdag den 8. juli 1891.

Udsnit af indledningen til 1888-kataloget med Carl Jacobsens "dagbogsnoter"
Udsnit af indledningen til 1888-kataloget med Carl Jacobsens "dagbogsnoter"

20. april 1891 blev der igen afholdt et møde i Borgerrepræsentationen, hvor bl.a. udkastet til Glyptotekets fundats blev behandlet.

Carl Jacobsen selv deltog ivrigt i komiteens arbejde, hvilket tydeligt fremgår af dette brev til komiteen fra 28. december 1891

1895

Imidlertid skred Arbeidet frem med dansk Langsomhed paa Nybygningen paa Glyptotekspladsen. I December kunde vi begynde Indflytningen af Malerierne, i Begyndelsen af 1897 fulgte Sculpturerne.

1896
I foråret 1896 fik Carl Jacobsen ideen til en stor international udstilling, som skulle åbne samtidig med indvielsen af Dahlerups Glyptoteksbygning. Han præsenterede sin idé for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i et brev fra den 3. marts.

1897

Dahlerups bygning blev indviet 1. maj 1897 samtidig med åbningen af den store internationale kunstudstilling, som Carl Jacobsen havde taget initiativet til. Den internationale kunstudstilling blev vist i en midlertidig 3-fløjet bygning, tegnet af Vilhelm Klein. Denne bygningen var placeret bag Dahlerups Glyptoteksbygning i det område, hvor vinterhaven og Kampmanns bygning nu ligger. På et udsnit af panoramabilledet ser man tydeligt den midlertidige bygning.

Panoramabillede, udsnit
Panoramabillede, udsnit

Åbning blev overværet af kongefamilien og var en stor mediebegivenhed. Mange af landets aviser skrev udførligt om begivenheden og citerede bl.a. Carl Jacobsens åbningstale.

Carl Jacobsen holder åbningstalen for Glyptoteket og Den Internationale Kunstudstilling 1. maj 1897
Carl Jacobsen holder åbningstalen for Glyptoteket og Den Internationale Kunstudstilling 1. maj 1897

J.T Hansens maleri giver et fint indtryk af den midlertidige bygnings indretning. Carl Jacobsen gjorde meget ud af, at det skulle være en behagelig oplevelse at gå på museum og besøge udstillinger. Udstillingens hovedrum var derfor forsynet med bekvemmelige sofaer og bagved udstillingsrummene var der, meget fremsynet, indrettet en café.

J.T. Hansen 1897, interiør fra den Internationale Kunstudstilling. Yderst til højre ses Carl Jacobsen i selskab med sin mor Laura Jacobsen stående mellem to damer, måske Ottilia Jacobsen og Agnes Bertelsen.
J.T. Hansen 1897, interiør fra den Internationale Kunstudstilling. Yderst til højre ses Carl Jacobsen i selskab med sin mor Laura Jacobsen stående mellem to damer, måske Ottilia Jacobsen og Agnes Bertelsen.

Carl Jacobsen fortsætter:

Ved Afgivelsen af de moderne Sculpturer fik vel Antikerne noget mere Luft, men Salene paa Ny Carlsberg bleve dog atter hurtigt ganske fyldte. Der var nu to Glyptoteker, eet i Kjøbenhavn med nyere Kunst, som for største Delen tilhørte det Offentlige, og Samlingen af Antiker paa Ny Carlsberg, » det gamle Glyptotek«, som for den langt overveiende Deel tilhørte min Hustru og mig privat.
For ikke at faae en uheldig Blanding af moderne og antik Kunst paa begge Steder, blev Glyptoteksbestyrelsen enig med mig om, at alle de moderne Sculpturer, ligegyldigt om de vare indbefattede i vor Gave eller ei, burde foreløbig udstilles i den nye Bygning i Kjøbenhavn, medens alle Antikerne, uanseet om de vare indbefattede i vor Gave eller
vor Eiendom, indtil videre skulde forblive paa Ny Carlsberg. Et professionelt Giftblad skrev i den Anledning: »Han beholdt det Bedste selv«! Min Hustru og jeg havde stadigt havt den Tanke, at tilbyde alle de siden vor Gave af 1888 indkjøbte Kunstværker som en ny Gave til Glyptoteket; men Samlingen var nu bleven saa stor, at der ikke kunde være Tale om, at skaffe den Plads i den tidligere projekterede fjerde Fløi; men der maatte tvertimod bygges en heel ny Bygning, og den endda saameget større end den nye fuldendte, at det betingede en betydelig Udvidelse af den af Communen tidligere givne Grund
.

1899

Det nye Anlæg maatte, da Samlingen stadig voxede, strax være saa stort eller kunne indrettes til Udvidelser, at det ikke, som saa ofte i dette Land, strax efter Overtagelsen skulle viise sig for lille.
Vi meente, at vi ikke havde Raad til ogsaa denne Gang at skjænke en Pengegave.
I Overeensstemmelse hermed indgav vi et Gavebrev af 14. Januar 1899 til Rigsdagen. Vort Forslag blev ogsaa denne Gang velvilligt modtaget, og ved Lov af 28. Marts samme Aar blev 500,000 Kroner bevilget under Forudsætning af, at Communalbestyrelsen tilskød en lignende Sum, samt overlod Grunden
.

Borgerrepræsentationen afholdt et møde 26. juni 1899 om tilbygningen til Glyptoteket. Carl Jacobsen omtaler ikke dette møde i sin fortælling om Glyptotekets tilblivelse

1900

I et brev fra 5. juni 1899 informerede Carl Jacobsen Københavns Magistrat om, at han havde ført forhandlinger med Glyptotekets bestyrelse om en udvidelse af Glyptoteket, hvilket efterfølgende blev diskuteret på Borgerrepræsentationens møde 26. september 1900

Til at føre Sagen videre nedsattes en Commission paa syv Medlemmer, nemlig D'Hrr. Justitiarius Koch som Formand og Etatsraad Strøm begge valgte af Cultusministeriet, Conferentsraad H. N. Hansen valgt af Landsthinget, Dr. Oscar Hansen af Folkethinget, Borgmester Dybdahl af Magistraten, Raadmand Klausen af Borgerrepræsentationen og Contorchef Andreas Weis af Ny Carlsbergs Glyptoteks Bestyrelse.
Commissionen indbød tre Architecter D'Hrr. Borch, Clemmensen og Kampmann til at udarbeide Planer.
Disse skulde indleveres d.1. Jan. 1900, men Fristen blev udsat til 1. Febr. Hver af disse Planer indeholdt saa store Skjønheder, at det ikke var let at træffe et Valg.
Man bestemte sig dog til at foretrække Kampmanns, deels fordi den indeholdt den smukke Festsal, deels og navnlig fordi den let gav Mulighed for yderligere Udvidelser uden at skjæmme Bygningen ved ydre Tilføielser. I August 1900 afgav Commissionen sin Betænkning og Anbefaling.
Men det syntes dog, at der i Communalbestyrelsen var Betænkelighed ved at offre en saa stor Sum og en saa værdifuld Grund til dette Øiemed.
Forslaget stod som et færdigt Skib, der ikke ret vilde glide af Beddingen.
Hvis vi skulde haabe i levende Live at see vort Værk færdigt, turde vi ikke udsætte Afgjørelsen til bedre Tider, min Hustru døde da ogsaa 1903 under Bygningens Opførelse.
Vi besluttede da for at faae Sagen til at glide, at tilbyde en Million Kroner, deels til Festsalen, til hvilken der endnu ikke var Penge, deels til nye Anskaffelser og til Udsmykning. Disse Penge skulde udbetales af os, men senere refunderes os eller vort Bo af Ny Carlsbergfondet.
Dette virkede som Sæbe under Kjølen.
Nu gled Skibet
.

Efter modtagelsen af Carl og Ottilia Jacobsens andet gavebrev afholdt borgerepræsentationen et møde 8. oktober 1900, som Carl Jacobsen ikke omtaler i sin tekst. På dette møde diskuteredes bl.a. fordelingen af udgifterne mellem stat og kommune.

Forslaget vedtoges i Borgerrepræsentationen d. 26. November 1900.· ­ Kampmann gik nu strax igang med Udarbeidelse af Arbeidstegninger, Overslag m.m., og Jordarbeidet begyndte d. 20. Juli 1901.
Som allerede nævnt havde jeg i mit første Udkast (October 1884) til Glyptoteksbygningen tegnet en Kuppel i Midten, om hvilken de fire Fløie skulde slutte sig; men ved Dannelsen af »Grundfondet« blev det nødvendigt at udelade denne Kuppel, som der nu ikke mere var Penge til
.

Dette var meget uheldigt for Bygningens Ydre, som nu ikke kunde gjøre den tilsigtede Virkning, og som derved fik et lidt smaastiilet Præg.
Tanken om senere at bygge Kuppelen beskjæftigede derfor stadig baade Etatsraad Dahlerup og mig, og D. udførte af eget Initiativ en særdeles smuk Plan til en muret Kuppel i Harmoni med Bygningens Ydre.
Men deels vilde en saadan Kuppel af Muurværk blive noget kostbar, og vilde sandsynligviis overstige mine Evner, og deels maatte jeg erkjende, at selv om den blev bygget, vilde jeg vanskeligt kunne faae Statuer storladne nok til at fylde den.
Nu vare gode Raad dyre; en Kuppel maatte der til, det var en Æresgjæld, man skyldte Dahlerup
.

I Illustreret Tidende fra 10. januar 1904 fortæller V. Dahlerup om sit møde med Carl Jacobsen 20 år tidligere. Carl Jacobsen var blevet inspireret til en kuppelsal af V. Dahlerups forslag til et gravmonument for den italienske konge Victor Emanuel. Dahlerups forslag var udstillet på Charlottenborg i efteråret 1883.

Illustreret Tidende fra 10. januar 1904
Illustreret Tidende fra 10. januar 1904

Enhver, som har vandret i de store udenlandske Museer, har erfaret, hvor trættende det er at gaae i timeviis og see paa Kunst og Kunst i endeløse Masser, og de, som kjende Vaticanet, ville have fornemmet, hvor velgjørende det er, naar man har gjennempløiet den første store Række Sale i Museo Pio Clementino, da at hvile sig lidt ved Spring­vandet i Belvederegaarden, inden man tager fat paa Chiaramonti og Braccio nuovo. Det laae da nær at indrette den gamle Glyptotekgaard til et saadant Hvilested, at gjøre det til en Have med skjønne Planter og Blomster, at give den Besøgende et forfriskende Naturindtryk midt i den megen Kunst. Jeg vilde bestandigt, at Ny Carlsberg Glyptotek ikke skulde være et almindeligt Museum, væsentligst for Reisende, Nysgjerrige, Kunstforstandige og Studerende, men meget mere et Sted, som havde sin egen eiendommelige Skjønhed, hvortil Byens Borgere uvilkaarligt skulde føle sig dragne. Og det næste Skridt var da at overbygge Haver med en Glaskuppel paa Jernværk og gjøre den til en Vinterhave, saaledes som min Tanke havde været med den første beskedne Glyptotek sal 1882. Paa hver Side skulde der opføres en aaben Loggia, hvor Statuer kunne faae en god Opstilling.

1903

Etatsraad Dahlerup blev strax meget varm for Ideen og leverede i Februar 1901 det første Udkast til Planen, som min Hustru og jeg approberede, uden dog strax at turde bringe den til Udførelse. Herved vilde Bygningens Ydre netop faae hvad det savnede, og jeg besluttede da i Efteraaret 1903 ved Hjælp af det af min nylig afdøde Hustru og mig to Aar i forveien stiftede »Ny Carlsbergfond« at bygge Kuppelen saaledes som den nu staaer. Forbindelsen imellem den ældre og den nye Bygning vilde ogsaa herved skee paa den naturligste Maade.

Dahlerups tegning til kuppel og vinterhave 1901
Dahlerups tegning til kuppel og vinterhave 1901
Farvelagt zinktryk 1903
Farvelagt zinktryk 1903

I Ny Carlsbergfondets fundats fra 1902 står tydeligt i § 2, at Ny Carlsbergfondets som sin første opgave skal fuldføre opførelsen af Ny Carlsberg Glyptotek.

Da dette var bleven bekjendt, læste jeg et Par Dage senere i Bladene, at Rygtet gik, at jeg var bleven sat under Administration!

Denne Gang var det dog ikke et Smuds- eller Giftblad, som havde udspredt Rygtet. Det var en af mine egne gode Venner, en yderst brav, men, som det syntes, noget smaaligt anlagt Mand, som var indigneret over, at hans Ven kunde bruge sine Penge til Sligt, og i sin Iver til Creti og Pleti havde doceret, at jeg burde sættes under Administration. Dette gjorde Rygtet naturligviis til, at jeg var bleven det.

Ny Carlsbergfondets Tilbud, at bygge Kuppelen med to tilstødende Loggiaer og med en Indgangsbygning til Kampmanns nye Bygning, blev modtaget af Glyptotekets Bestyrelse den 12. December 1903

1906

Arbeidet skulde fremmes saa hurtigt som muligt, for at det samlede Anlæg kunde staae færdig til Aabning for Publikum i Foraaret 1906.

1906 de antikke skulpturer flyttes fra det gamle Glyptotek i Valby
1906 de antikke skulpturer flyttes fra det gamle Glyptotek i Valby
Her skimtes statuen af Pan i flyttekassen
Her skimtes statuen af Pan i flyttekassen

Glyptoteket med Dahlerups Kuppel og Kampmanns antiksamling blev indviet på syvsoverdagen 27 juni 1906. Carl Jacobsen holdt igen en indvielsestale, denne gang fra balkonen i Vinterhaven. Ligesom i 1897 var kongefamilien indbudt og medierne dækkede omhyggeligt begivenheden.

Carl Jacobsen taler fra balkonen
Carl Jacobsen taler fra balkonen

Frederik VIII og dronning Louise overværede åbningshøjtideligheden; da Christian IX var død i januar 1906 bar kongefamilien stadig sørgedragt.

Kongefamilien tager plads
Kongefamilien tager plads

Foran den nordlige loggia havde de indbudte damer fået pladser. Blandt dem var Carl Jacobsens mor, den 86-årige Laura Jacobsen, og hans anden hustru, den 23-årige Lili von Kohl.

Der lyttes til Carl Jacobsens tale. Til venstre i billedet ses kongefamilien med dronning Louise og kong Frederik VIII forrest
Der lyttes til Carl Jacobsens tale. Til venstre i billedet ses kongefamilien med dronning Louise og kong Frederik VIII forrest

Facaderne ind til Vinterhaven bleve byggede af gule Muursteen; jeg havde tænkt mig, at disse skulde hvidtes med Kalk, men Architecten holdt paa, at de skulde staae gule med Stoffets naturlige Farve, og derved blev det.
Pietro Krohn foreslog at aabne to Rum i Stueetagen af den gamle. Bygning ud imod Vinterhaven, saaledes at man fra disse kunde see ud over Haven, en fortræffelig Ide, som ogsaa kom til Udførelse. Om Midtersalen i den nye Bygning var Kampmann og jeg uenige. Kampmann vilde lægge en mægtig Trappe i Midten af Salen ned til Stueetagen og saaledes skabe et monumentalt Trapperum, en Tanke, som i og for sig var meget smuk. Den vilde ogsaa have været rigtig, hvis Indgangen til Bygningen havde været ad denne Trappe. Men som det nu var, at den nederste Etage var det Underordnede, og Bygningen havde sin Indgang fra den anden Side, syntes dette store Trapperum mig ikke paa sin rette Plads. Jeg vilde helst have en Festsal, som skulde være Bygningens Kjerne, en Pragtsal, hvor de romerske Keisere skulde opstilles, og som skulde afslutte det Hele, som det sidste Led i en Climax
.

Kampmanns forslag med en monumental trappe fra festsalen til underetagen.
Kampmanns forslag med en monumental trappe fra festsalen til underetagen.

I Glyptotekets store samling af arkitekturtegninger findes alle Dahlerups og Kampmanns skitser og forslag til Glyptoteksbygningerne.

Det lykkedes mig efter lang Modstand at sætte igjennem, at jeg fik en Festsal, saaledes som den nu er.
Bygningen staaer nu som et sluttet Hele. Jeg siger ikke »afsluttet«; thi jeg haaber, at mine Efterkommere ville have Held til at gjøre nye Erhvervelser, som kunne gjøre Udvidelser i de to Gaarde nødvendige
.

GLÆDELIG JUL !

Satiretegning fra Klods Hans no. 12, 1911
Satiretegning fra Klods Hans no. 12, 1911
  1. K. Glamann, Øl og Marmor (1997); Anne Marie Nielsen (red.) Ny Carlsberg Glyptotek i Tiden (2006); Mette Moltesen et al. Buddha Barok og Bryggeren (2012); Mette Moltesen, Perfect Partners (2012); Ida Lunde Jørgensen (2018), Creating cultural heritage: three vignettes on Carl Jacobsen, his museum and foundation.

  2. Carl Jacobsens henvendelse til H.N. Hansen er ikke dokumenteret, men i brevet fra 15/6 1904 til Hansen fremgår det, at Carl Jacobsens henvendelse skete i oktober 1884.

  3. Busterne fra Tyskiewicz samling ankom fra Paris i slutningen af september 1887

  4. H.N. Hansen orienterer i et brev fra 1888-05-31 om sagens udvikling.

  5. Borgerrepræsentationens møde 1900-10-08

  6. Udvalgsbetænkningen fra august 1900 er gengivet i Borgerepræsentationens forhandlinger for år 1900 p. 494

  7. Carl Jacobsen sendte d. 25 november 1884 sin skitse til arkitekten Vilhelm Dahlerup, som han bad tegne et forslag til en museumsbygning. 20 år senere i januar 1904 fortæller V. Dahlerup i Illustreret Tidende historien om kuplens lange tilblivelseshistorie.

  8. Carl Jacobsen argumenterer i dette brev til H.N. Hansen fra 25. oktober 1889 for at A.P. Weis skal indtræde i bygningsudvalget i stedet for departementschef Andreas Asmussen

  9. Die Glyptothek in Ny Karlsberg
    Unter den ausserhalb der klassischen Ländern vorhandenen Sammlungen antiker Skulpturen nimmt gegenwärtig das British Museum unbestritten den ersten Platz ein. Es verdankt diese hervorragende Stellung im Besonderen den Parthenonsculpturen, den höchsten Leistungen .griechischercPlastik, welche sich erhalten, und anderen ächt griechischen Marmorwerken, die aus Kleinasien und von den Inseln des Archipels in jenes Museum gelangt sind. Die nächsten Plätze nach dem British Museum nehmen ein die Sculpturensammlung des Louvre, die Münchener Glyptothek und die Berliner Sammlung. Doch fällt es schwer diese drei Sammlungen nach ihrer Bedeutung in einer bestimmten Reihenfolge anzuordnen, da sich jede derselben in gewissen Hinsichten besonders auszeichnet. Der Louvre enthält hervorragende griechische Originalarbeiten aus Athen, Olympia, Thessalien, Samothrake und Thasos.
    Die griechisch-römische Plastik ist durch eine Fülle von Sculpturen vertreten; doch wird der Eindruck derselben vielfach durch die rücksichtslosen, und willkürlichen Restaurationen verkümmert, welche man während des vorigen Jahrhunderts den antiken Denkmälern zu geben pflegte. Die Münchener Glyptothek steht hinsichtlich der Zahl ihrer Denkmäler weit hinter dem Louvre zurück. Aber sie besitzt das reichste Ensemble archaischer griechischer Plastik, die Bildwerke des Tempels von Aigina, und ein Meisterwerk aus der Diadochenzeit, den Barberinischen Seilen. Die in ihr enthaltenen griechisch-römischen Sculpturen sind beinah durchweg von künstlerischer oder kunsthistorischer Bedeutung und im Ganzen verständig restauriert.
    Das Berliner Museum zeichnete sich bis vor Kurzem, wenn man von dem anbetenden Knaben und der auf Polyklet zurückgehenden Amazonenstatue absieht, mehr durch die Quantität als die Qualität seines Inhalts aus. Es hat erst in dem letzten Jahrzehnt eine hervorragende Bedeutung erlangt durch die Gewinnung der den pergamenischen Altar schmückenden Sculpturen und durch den Ankauf des plastischen Theiles der Sammlung Saburoff. Der nächste Platz nach der Pariser, Münchener und Berliner Sculpturensammlung gebürt unbestritten der Glypothek in Ny Karlsberg. Sie hat sämmtliche andere Sammlungen, die bei einem derartigen Vergleiche in Betracht kommen, die Petersburger Ermitage, das Dresdener Antikenkabinet und die Madrider Sculpturensammlung durch die Bedeutung ihres Inhaltes überflügelt. Den schönsten Schmuck der Glyptothek bildet wohl eine Reihe von Köpfen und Hermenbüsten, welche durchweg aus griechischem Boden und zwar grössten Theils aus Attika stammen und die Hauptphasen der griechischen Kunst von der archaischen Entwickelung bis zur Diadochenzeit vergegenwärtigen. Diese Reihe bietet zugleich ein vortreffliches Lehrmaterial dar, da der Professor der Archäologie dadurch seinen Schülern nicht nur die hellenischen Typen sondern auch die Eigenthümlichkeiten ächt hellenischer Ausführung klar machen kann. Von unschätzbarem künstlerischen und historischen Werthe ist ferner eine Gruppe römischer Porträtköpfe, die, an derselben Stelle gefunden, Personen aus der Übergangszeit von der Republik zur Monarchie darstellen. Bisher sind nur zwei Exemplare dieser Serie, ein Kopf des Cn. Pompeius und ein Kopf der Livia, publiziert worden. Sie haben nicht ermangelt bei den Gelehrten wie bei den gebildeten Laien das grösste Aufsehen zu erregen. Kein Museum kann sich rühmen ein ähnliches Ensemble zu besitzen.
    Bestimmt durch die richtige Erkenntniss, dass die hervorragendsten Leistungen der griechisch-römischen Kunst dem Kreise der Porträtbildung angehören, war Herr Jakobsen, nachdem er jenes Ensemble erworben, mit Erfolg bemüht seine Sammlung gerade in dieser Richtung zu vermehren.
    Ein letzthin angekaufter Porträtkopf gehört einer älteren Epoche an als die soeben erwähnte Serie; er kann recht wohl bis zum Anfang des letzten Jahrhunderts v. Chr. hinaufreichen.
    Die Zeit des Claudius ist durch eine ausgezeichnete Büste der Messalina, die der Gordiane durch eine elegant ausgeführte Jünglingsbüste vertreten. Schreitet die Vermehrung der Glyptothek in derselben Weise fort wie bisher, so wird sie binnen Kurzem die für die Geschichte der griechischrömischen Porträtbildung wichtigste Sammlung werden. Unter den in der Glyptothek befindlichen Reliefs verdient besondere Beachtung ein archaisches griechisches Exemplar, das hinsichtlich des Stiles an das bekannte im Louvre aufgestellte Relief von Pharsalos erinnert. Die attische Reliefkunst des 4. Jahrhunderts ist durch eine prachtvolle Sepulkralamphora und durch den oberen Theil einer Stele vertreten. Eine ansehnliche Zahl von Sarkophagen giebt dem Besucher der Glyptothek einen deutlichen Begriff von dem, was die griechisch-römische Kunst auf diesem Gebiete geleistet.
    Es befindet sich darunter eines der bedeutendsten Denkmäler dieser Gattung, der vormals in der Villa Casali befindliche Sarkophag mit Dionysos und Ariadne. An Statuen ist die Glyptothek vor der Hand noch arm. Doch besitzt sie zwei Statuen, welche, obwohl nur decorativ ausgeführt, eine grosse kunsthistorische Wichtigkeit haben, eine, welche einen berühmten Typus der zweiten attischen Schule, eine Aura velificans, zu reproduzieren scheint, die andere, welche einen schlafenden Jüngling wiedergiebt und nach dem aus dem polykletischen abgeleiteten Typus des Kopfes der bisher so wenig bekannten jüngeren Entwickelung der peloponnesischen Schule angehört: Ein prachtvoller weiblicher Torso, der aus den Gärten des Sallust stammt, wird an Interesse gewinnen, wenn er gehörig untersucht worden und die Stelle, die er in der Kunstentwickelung einnimmt, richtig erkannt ist. Die griechisch-römische Porträtstatue ist durch einen in dem Haine der Diana Nemorensis gefundenen Togatus vortrefflich vertreten. Eine von einem antiken Wasserkastelle stammende Tritonfigur veranschaulicht den Geschmack, mit dem die Alten den statuarischen Schmuck von Architekturen zu behandeln verstanden. Endlich sei hier noch auf ein Haputstück der Glyptothek hingewiessen, einen weiblichen Kopf von einer Kolossalstatue, welche eine amazonenartig gebildete Stadtgöttin dargestellt zu haben scheint. Es ist offenbar eine Originalarbeit aus hellenistischer Zeit und gehört zu den schönsten Kolossalköpfen, die sich erhalten. Auch auf dem Gebiete der italischen Kunst hat die Glypothek einen viel versprechenden Anfang gemacht. An die Spitze dieses Theiles der Sammlung würde ein zu Präneste gefundener, archaischer Thonkopf, an dem sich die Polychromie wunderbar erhalten, zu stellen sein, wäre es sicher, dass dieser Kopf von einem italischen Künstler gearbeitet ist, und läge nicht die Möglichkeit vor, dass er zu den aus den unteritalischen oder sicilischen Griechenstädten nach Latium exportierten Produkten gehört.
    Die etruskische Kunst ist durch drei Reliefdenkmäler vertreten, die des 5. Jahrhunderts durch einen Grabcippus und eine Aschenurne aus Chiusi, die des 3. Jahrhunderts durch einen vulcenter Sarkophag.
    Diese Bemerkungen sind weit davon entfernt die Bedeutung der Glyptothek in erschöpfender Weise darzulegen.
    Sie weisen nur in aller Kürze auf die Hauptstücke hin und werden somit einen annähernden Begriff geben, in wie hohem Grade diese Sammlung geeignet ist, die wissenschaftlichen Interessen zu fördern und den Geschmack der Künstler wie des Publikums zu bilden.
    Die Stadt Kopenhagen kann glücklich darüber und stolz darauf sein, dass sich in ihrem Weichbilde ein so bedeutendes Kulturcentrum befindet, und es ist in ihrem eigensten Interesse zu wünschen, dass ihr dasselbe erhalten bleibe.

    Rom Villa Lante 12/2 89

    Helbig

  10. S. 101-135

  11. Fortegnelse over de ved det kongelige Akademie for de skjønne Kunster offentligt udstillede Kunstværker (København: Thieles Bogtrykkeri, 1883), 48 (som nr. 443).

  12. Den omtalte person er Carl Jacobsens mangeårige ven og familiens advokat Michael Lunn. Lunn havde i et brev til Carlsbergfondets formand Edvard Holm den 17. december 1903 stærkt kritiseret Carl Jacobsens dispositioner. Han havde ligefrem ment, at de var årsagen til Ottilia Jacobsens død i juli 1903.

  13. Af referatet af mødet i Borgerrepræsentationen 15. juli 1895 fremgår det bl.a. at byggeriet har trukket i langdrag på grund af forsinkede leverancer af byggematerialer og halvfabricata fra udlandet.

  14. Carl Jacobsens tale ved Glyptotekets indvielse 27. juni 1906

    *Atter bliver et nyt Kunstmuseum aabnet her i Byen og det ligger da nær at spørge, om ogsaa dette har sin Berettigelse, thi i det Hele bør det siges, at det ikke saa meget er nye Kunstmuseer, vi trænger til som til Forstand paa at bruge de gamle.
    Vi ser jo, at netop i Kunstens mest brændende Arnesteder, som Grækenland i Oldtiden og Italien i Renæssancetiden, var der ingen Museer.
    Det ligger ganske simpelt i, at hos disse Folk fremspirede Kunsten af sig selv ud af deres Skønhedstrang og det er utroligt, hvad Skønhedsfølelse de mennesker var fødte med - de behøvede ikke Museer.
    Hos os er vi ikke saa lykkelige, vi har jo desværre i Almindelighed ikke faaet Skønhedssansen i Vuggegave, hverken for Tonen, Formen eller Farver. Vi maa hver for sig møjsommeligt udvikle os til blot at fornemme lidt af den.
    Nej, vi er ikke saa lykkelige at være fødte til Skønhed. Vi gaar snarere i en Ring.
    Vi har ondt ved at forstaa skønheden, fordi vi ikke er fødte med den, og vi gør os liden Umage for at lære den at kende, fordi vi ikke forstaar den.
    Derfor vedbliver vi at staa udenfor dens Magt, men derfor er ogsaa ethvert Middel, som kan udvikle os til at forstaa Skønheden, nyttigt.
    Som saadan har ogsaa Kunstmuseer deres Berettigelse.
    Men paa den anden Side er det ogsaa ubestrideligt, at der tit lægges alt for megen Vægt paa at samle Alt ind under Kunstmuseerne.
    Naturligvis er der mange Kunstværker, som med Rette har deres Plads der.
    Man kan ikke anbringe Afstøbningssamlinger under aaben Himmel og det samme gælder om de antikke Kunstværker, som nu er samlede her i Glyptoteket. Malerier som har historisk Betydning, de gamle Hollændere, Italienere og den ældre danske Skole vil Ingen ønske fjernede fra Kunstmuseernes Sale. Men ganske anderledes er det med vores egen Nutidskunst.
    Heri ligger Misgrebet.
    Ogsaa den lukker vi omhyggeligt inde.
    Naar der skal opføres en offentlig Bygning, betragtes Kunst i Reglen som en mer eller mindre overflødig Luksus.
    Jeg erindrer, at da Etatsraad Dahlerup i Halvfjerserne byggede Broerne over Slotsholmkanalen fik han det udtrykkelige Paalæg af Borgmester Ehlers, at der ikke maatte anbringes Statuer.
    I Reglen behøver dette Paalæg ikke at gives. Bygningens Budget vil sjeldent tillade, at Arkitekten kan tilfredsstille den Slags Lyster.
    Staten anvender aarlig mer eller mindre betydelige Summer til Anskaffelse af Kunstværker. Er der nu nogen god Mening i at hobe alle disse op i Kunstmuseer, hvor der snart ikke er mere Plads til dem, og lade de offenlige Bygninger, som trænger dertil, staa nøgne? Dertil kommer, at for ret at nydes skal et Kunstværk helst opstilles alene for sig selv.
    Tænk paa Fru Heibergs Statue i Teatret eller Apostlene i Fru Kirke. Men saaledes kan man jo i Reglen ikke anbringe Kunstværker i Museer.
    Nej, den levende Kunst hører det levende Folk til !
    Men den skal nu heller ikke være den rige Mands Eje alene, den skal ligesaa meget være til Glæde for Menigmand, at ogsaa han fornemmer Skønhedens Magt.
    Derfor skal den anbringes, hvor Folk færdes og daglig har den for Øje.
    En god Begyndelse er gjort paa Raadhuset, men lad os ikke blive staaende derved, lad Skoler, Sygehuse, Kirker, alle offentlige Bygninger, Haver, og Anlæg faa den Kunst, som passer for dem.
    Lad Kunsten adle vor By, saa vil den adle vort Liv.
    Disse Tilbygninger, som idag bliver aabnede, har været planlagte fra Begyndelsen, dog saaledes, at Kuplen var tænkt af Sten, som Rotunden i Vatikanet, og Tilbygningen til Antiksamlimngen som en enkelt Fløj i en Etage. Saaledes figurerer de ogsaa paa de i sin Tid af Etatsraad Dahlerup udstillede Tegninger.
    Da det imidlertid ved Glyptotekets fundatmæssige Oprettelse blev forlangt, at der skulde henlægges en Million Kroner til et urørligt Grundfond, maatte Bygningens Plan indskrænkes, og det blev da Kuplen og den fjerde enetagers Fløj, som blev udeladte.
    Dette var meget heldigt, thi Antiksamlingen udviklede sig til en uanet størrelse, saa at vi nu i Stedet for en Fløj i en Etage har maattet bygge fem Fløje i to Etager. Og Kuplen i Stil med Rotunden i Vatikanet vilde have udæsket til en Sammenligning, den vanskeligt kunde udholde.
    Men enhver, som har været i Vatikanet, har fornemmet den velgørende Følelse, naar man er kommen halvvejs gennem Samlingen, da at komme ud i Belvederegaarden og hvile lidt ved Springvandet, inden man tager fat igen.
    Det er ikke Enhvers Sag at gaa i timevis og se paa Kunstværker uden at trættes derved.
    Jeg fik da Idéen til denne Vinterhave.
    Den skal først og fremmest være en Hvileplads mellem de to samlinger, men den skal tillige give Glyptoteket en ejendommelig Karakter. Det er altid tiltalende at se Noget, som ikke findes andre Steder.
    Det hænger sammen med det, jeg sagde før. Den skal borttage det Museumsagtige, som trods alle mine Bestræbelser for at frigøre mig derfor ikke helt bar kunnet undgaas.
    Det er derfor, jeg har kaldt Samlingen Glyptotek for at betegne, at det ikke skal være et Museum af den almindelige Art.
    Men endelig skal Vinterhaven gerne drage Folk til Glyptoteket.
    Vi Danske har meget mere Forstand paa Blomster end paa Kunstværker, og jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind og naar de da ser paa Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne.
    Glyptoteket staar nu færdigt, og naar der - som jeg haaber, De vil finde - er Enhed imellem Bygningerne, deres Udsmykning og deres Indhold saa er det, fordi der har været Enhed i Ledelsen.
    Det er vist et udmærket Princip i vore moderne Tider at lade Folk snakke med enten de forstaar sig paa Tingen eller ikke, men naar man skal bygge et Glyptotek, er dette Princip ikke tilraadeligt.
    Det er derfor meget lykkeligt, at vi har været fri for den Slags Mennesker - de nøjes endda ikke altid med at snakke, men vil undertiden ogsaa kommandere.
    Det er Arkitekten og min Ringhed, som sammen har Ansvaret og alene tager imod Kritikken.
    Glyptoteksbestyrelsen har ladet mig have frie Hænder, og derfor er jeg den dybt taknemmelig. Den har haft en Følelse af, at det skulde være en Villie, som var raadende, og at mange Kokke fordærver Maden.
    Ja, der var virkelig engang et Øjeblik, hvor Kagen var lige ved at blive fordærvet, idet der var en Kok, og det endda en ganske udmærket Kok, som hævdede, at Kuplen ikke kunde føje sig smukt og organisk til den ældre Bygning, og det var nærved, at vi saaledes slet ikke havde faaet den Kuppel, under hvilken vi nu sidder.
    Men har Bestyrelsen givet mig Ro til mit Arbejde, saa har den ikke skaanet sig selv, og jeg kan ikke noksom takke ethvert af dens Medlemmer for den Udholdenhed og Uegennytte, hvormed de paa ethvert Punkt har gjort Alt for at faa et godt Resultat. Arbejdet er jo i vor Tid blevet helligt, det vil sige, det skal dyrkes med Trofasthed og Kærlighed.
    Jeg takker enhver Arbejdsmand, Svend, Mester og Kunster, som med Trofasthed har gjort sin Gerning paa dette Sted.
    Men allermest takker jeg Arkitekterne.
    Deres Navne vil paa de bevingede Ord "Dahlerups Kuppel" og ''Kampmanns Festsal" fra nu af i lange Tider lyde over vort Land.
    Jeg takker Regering, Rigsdag og Kommunalbestyrelse.
    Det er ikke de samme Mennesker, som nu er Medlemmer, men jeg haaber, at ingen af dem vil fortryde, at hans Forgænger gav de Bevillinger, jeg søgte.
    Jeg takker Hans Majestæt Kongen, fordi han ved sin og det høje Kongehuses Nærværelse giver denne Indvielse et Præg, som ikke vil glemmes.
    Det er nu 9 aar siden, at Ny Carlsberg Glyptotek blev indviet.
    Mit første Ord var dengang en Tak til det Høje, fordi det var mig blevet forundt at udføre Værket, og en bøn om, at Herren Vilde give sin Velsignelse dertil, at det maatte vorde til Ære og Nytte for vort Land.
    Det synes, at denne Bøn er bleven hørt, og jeg kan derfor atter af Hjerte takke Herren, fordi han har ladet mig være det Redskab, som nu har føjet det nye Værk til det forrige, og jeg gentager min Bøn at Herren fremdeles vil lade det samlede Værk være til Velsignelse.

    Lidet det kun baader, at Mesteren
    Huset opbygger,
    Bygger ej Herren med ham. og dets
    Grundvold betrygger,
    Meneskets Haab,
    Hører ej Herren hans Raab,
    Blive til flygtige Skygger*.

  15. Carl Jacobsens egne stikord og dispositionen af talen findes bevaret.

  16. Omtalen kom langt ud i landet. Her er artikler fra Ribe Stifts-Tidende og Kolding Folkeblad

  17. Af en håndskrevet note på et løst blad fra tillægget til kataloget fra 1889 fremgår det, at henvendelsen til borgmestrene Hansen og Borup fandt sted mundtligt den 18. februar (se ill. nedenfor).

  18. Af brevet fra den 18. marts 1888 til Bojsen fremgår det, at Carl og Ottilia Jacobsens gave omfatter de genstande, der er opført i kataloget fra 1888.