Carl Jacobsens Brevarkiv
1899-06-26
Ophavsmand/nøgleperson
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Referat af møde i Københavns Borgerrepræsentation
Transskription
566
Fra Magistraten var dernæst modtaget følgende Skrivelse af 20de Juni:
”Under Henvisning til Lov af 28de Marts d. A. om et Tilskud af Statskassen til Opførelse af en Tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i vedlagte Skrivelse begært en Udtalelse fra Kommunalbestyrelsen om, hvorvidt den Forudsætning, under hvilken der er bevilget et Statstilskud af 500,000 Kr., nemlig at Kommunen tilskyder en Sum af samme Størrelse samt yder den til bemeldte Tilbygning fornødne Grund, vil blive fyldestgjort. Ministeriet har derhos bedet sig meddelt, hvilke Medlemmer Kommunalbestyrelsen matte vælge til den i Lovens § 2 ommeldte Kommission, der skal træffe den nærmere Ordning angaaende Tilvejebringelsen af Tegninger og Byggeplan.
Den samlede Magistrat har, saaledes som denne Sag efter Indholdet af den anførte Lov foreligger, fundet det tvivlsomt, om det vilde være rigtigt, at Kommunalbestyrelsen allerede nu tog endelig Stilling til Spørgsmaalet om Ydelsen, af de i Loven forudsatte Tilskud fra Kommunen, idet det, navnlig ogsaa under Hensyn til Størrelsen af disse Tilskud, synes ønskeligt, at Bestemmelse herom først tages, naar der fra den i Lovens § 2 ommeldte Kommission foreligger Indstilling angaaende den nærmere Ordning af det paatænkte Byggeforetagende.
567
Man tillader sig derfor at henstille, at der gives Kirke- og Undervisningsministeriet Svar i Overensstemmelse hermed, og skal, forsaavidt dette maatte billiges af den ærede Borgerrepræsentation, anmode samme om at vælge 1 Medlem at den ovennævnte Kommission, idet bemærkes, at Magistraten under den angivne Forudsætning for sit Vedkommende har valgt undertegnede Borgmester til at indtræde i Kommissionen”.
Marstrand vilde, da der stod mange Sager paa Dagsordenen, indskrænke sig til faa Bemærkninger. Naar man skulde stemme for Magistratens Forslag, maatte det ske med det udtrykkelige Forbehold, som er antydet i dens Skrivelse, at man paa ingen Made kan føle sig forpligtet ved, hvad der matte komme ud af Kommissionens Forhandlinger. Man maatte afvente dens Indstilling og først derefter tage Standpunkt til Spørgsmaalet om et Tilskud til en Tilbygning til Glyptoteket. I sin Tid lod man sig ret modvillig forcere til at overtage den Byrde, der ved Opførelsen af Glyptoteket blev kastet paa Kommunen.
Senere er der ført en lang og vanskelig Kamp med Giveren, under hvilken to meget fremragende Medlemmer af Kommunalbestyrelsen satte al deres Evne og Indflydelse ind paa at hævde Kommunalbestvrelsens Opfattelse af Forholdet til Glyptoteket. Det lykkedes dem ikke, men da deres Forslag forelaa Forsamlingen, modtog den Meddelelse om et Gavebrev, hvorved der kastedes et nyt Skær over Sagen, men som havde samme Karakter som det tidligere, forsaavidt der samtidig krævedes et saa betydeligt Offer af Kommunen, at det var vanskeligt at sige, hvad der har mest Pengeværdi, enten Gaven eller Offeret. Den Maade, hvorpaa Glyptoteksbygningen er opført, ansaa Taleren for skandaløs. Han havde det Indtryk, at den til Gaden præsenterer sig i den Gambrinusstil, der ses paa tyske Billeder, medens den til den anden Side ser ud som et ufærdigt Skærmbræt, der nødvendig kræver en Fuldendelse. Byen kunde ikke finde sig i at lade dette Misfoster af en Bygning blive staaende uforandret.
Han fandt det derfor rigtigt at lade en Kommission undersøge, hvad der kan gøres overfor
568
Sagen, som den foreligger, og at vælge et Medlem til denne Kommission. Hvorvidt man vil gaa ind paa Kommissionens Forslag, maatte bero paa dets Form.
Torp kunde i Realiteten, slutte, sig til den foregaaende Taler, ogsaa i det Punkt, at man, ikke ved Valget til Kommissionen kan føle sig bunden ved, hvad den maatte foreslaa, men han kunde ikke, være ganske enig i de fremsatte Udenomsbemærkninger, som vel flere i Forsamlingen ikke kunde tiltræde.
De maatte ikke betragtes som Udtryk for hele Forsamlingens Anskuelse.
Benzon bemærkede, at da han ved et Tilfælde blev sat i Stand til at meddele Forsamlingen, at Direktør Jacobsen agtede at skænke Stat og Kommune det gamle Glyptotek paa Ny Carlsberg, han havde ikke troet, at Forholdene vilde komme til at foreligge som nu.
Han havde haabet, at Kommunen vilde blive stillet noget mere ligelig med de andre Parter i Sagen. At Magistraten nu foreslaar at se Tiden an, fandt han meget naturligt, da han ansaa det for ganske urimeligt, at der til en kommission, bestaaende af 7 Medlemmer, skal sendes 2 delegerede som Repræsentanter for den Part, der skal betale to Trediedele af den Udgift, der kan blive Tale om. Ligesom Torp maatte han imidlertid tage nogen Afstand fra Marstrands Bemærkninger, ikke blot forsaavidt de angik Glyptotekbygningen, som han velmeget nødig vilde forsvare, men som dog nok kunde omtales i lidt mildere Udtryk, men ogsaa Bemærkningerne overfor Direktør Jacobsen. Det burde ikke her siges uimodsagt, at han har skænket Kommunen en Gave, med Hensyn til hvilken det er vanskeligt at afgøre, om Gaven eller Offeret har størst Værdi. Hvad der var givet, var sikkert mere værd, end hvad man selv har givet. Noget andet er det, hvad der nu er Spørgsmaal om at give
Uden Afstemning ansaas Magistratens Indstilling for tiltraadt, hvorhos det paa forslag af Marstrand vedtoges at vælge Klausen til Medlem af den omhandlede Kommission.