Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1900-11-19

Ophavsmand/nøgleperson

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Udvalgsbetænkningen af 19de November 1900 angaaende Opførelsen af en Tilbygning til Glyptoteket.

Transskription

Bilag
Udvalgsbetænkningen af 19de November 1900 angaaende Opførelsen af en Tilbygning til Glyptoteket.

Kommissionen
angaaende
en Tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek

Bilag 1.

I Henhold til Bestemmelserne i § 2 i Lov af 28de Marts f. A. om et Tilskud af Statskassen til Opførelse af en Tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek skal den nærmere Ordning angaaende Tilvejebringelse af Tegninger og Byggeplan til nævnte Bygning træffes af en Kommission, bestaaende af 7 Medlemmer, hvoraf Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet vælger 2, hvert af Rigsdagens Ting 1, Københavns Magistrat og Borgerrepræsentation hver 1 og Bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek 1.
Efter de i Henhold hertil foretagne Valg bestaar Kommissionen af Undertegnede Medlemmer, nemlig Justitiarius i Højesteret P. Koch, der tillige er Kommissionens Formand, og Nationalbankdirektør, Etatsraad R. Strøm, begge valgte af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Konferensraad H.N. Hansen, valgt af Landstinget, Dr. Phil. Oscar Hansen, valgt af Folketinget, Borgmester, Etatsraad Th. Dybdal, valgt af Københavns Magistrat, Raadmand K.M. Klausen, valgt af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, og Kontorchef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet A.P. Weis, valgt af Bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek.
Ifølge Bestemmelserne i Lovens § 1 skal den paagældende Tilbygning optage den Samling af Skulpturer, som udgør det saakladte "gamle Glyptotek" paa Bryggeriet Ny Carlsberg, og som Museumsdirektør, Brygger, Dr. Phil Carl Jacobsen og Hustru ved Gavebrev af 14de Januar

495
f. A. have tilbudt at skænke det offentlige. Loven forudsætter, at Kommunen først træder i Virksomhed, efterat det økonomiske Grundlag for byggeforetagendet er sikret dels ved det Statstilskud paa 500,000 Kr., der bevilges ved selve Loven, dels ved, at Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse bidrager med et tilsvarende Pengebeløb foruden med den til Tilbygningen fornødne Grund. Denne Forudsætning er for saa vidt bristet, som Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har vedtaget først at ville tage endelig Stilling til Spørgsmaalet om Kommunens Tilskud, naar der foreligger Indstilling fra nærværende Kommission. Skønt der saaledes ikke - som i Loven forudsat - foreligger nogen Sikkerhed for, at der vil haves Midler til Opførelse af den ny Bygning efter den af Kommissionen valgte Plan, har denne dog ment i Sagens Interesse at burde fuldføre det Kommissionen ved Loven tildelte Hverv, og man er gaaet ud fra, at den ny Bygning maa koste 1 Mill. Kr., og at den fornødne Byggegrund vil blive stillet til Raadighed, saaledes som det er forudsat i Loven af 28de Marts f. A. saavelsom i ovennævnte Gavebrev af 14de Januar s. A.
Ved Afgørelsen af den Fremgangsmaade, Kommissionen rettest burde følge ved Tilvejebringelsen af Tegningerne til den ny Bygning, har det været under Overvejelse, om man skulde udskrive en almindelig Konkurrence eller indskrænke sig til alene at henvende sig til en enkelt eller nogle faa Arkitekter, fra hvis Haand man kunde vente en tilfredsstillende Løsning af Opgaven.
Kommissionen var afgjort imod at udskrive en almindelig Konkurrence, bl.a. fordi det kunde befrygtes, at netop nogle at de dygtigste Arkitekter under saadanne Forhold vilde afholde sig fra at give sig i Kast med Opgavens Løsning.
Paa den anden Side var der i Kommissionen nogen Betænkelighed ved Straks at henvende sig til en enkelt Arkitekt. Man ønskede i alt Fald, inden man tog Beslutning om Valget af en Arkitekt, og navnlig ogsaa til Vejledning for Kommissionen under dennes videre Forhandlinger, at se Forsøg fra flere Arkitekter paa Løsningen af de foreliggende Opgaver, og

496
man henvendte sig derfor til kgl. Bygningsinspektør Kampmann i Aarhus og Arkitekterne Borch og Clemmensen heraf Staden med Anmodning om at udarbejde skitserede Planer og Tegninger til den paatænkte Bygning. I denne Sammenhæng undlader man derhos ikke at oplyse, at det er Kommissionen bekendt, at Etatsraad V. Dahlerup, der har bygget den nuværende Glyptoteksbygning, ikke har ønsket at udarbejde Tegninger til den ny Bygning.
Forinden man henvendte sig til de 3 Arkitekter, har det været Genstand for Overvejelse i Kommissionen, hvor stor en Del af det bag den nuværende Glyptotekbygning liggende Areal der maa udkræves til Byggegrund for den paatænkte Tilbygning.
Medes Direktør Jacobsens og Hustrus Gavebrev af 14de Januar f. A. ikke indeholder noget Krav om en Byggegrund af bestemt Størrelse som Vilkaar for Gaven, har Direktør Jacobsen senere gentagne Gange hævdet, at Byggegrunden ikke kunde være mindre end 13,200 [kvadrat] Alen, og en tilsvarende Udtalelse findes i den Betænkning, der under Forhandlingerne paa Rigsdagen om Lov af 28de Marts f. A. blev afgiven af det i Anledning af Forslaget til nævnte Lov nedsatte Folketingsudvalg.
Denne Udtalelse fra vedkommende Folketingsudvalg kan dog ikke betragtes som indeholdende en fra Statens Side stillet Betingelse for Udredelsen af det ved Loven af 28de Marts f. A. bevilgede Statstilskud, saaledes at dette Tilskud ikke vilde kunne komme til Udbetaling, naar ikke en Grund paa mindst 13,200 [kvadrat] Alen blev stillet til Raadighed, og da Kommissionen mener at vide, at netop Hensynet til, at Kjøbenhavns Kommune efter Forudsætningerne i Loven af 28de Marts f. A. skulde yde den store og kostbare Grund foruden et Pengebidrag af samme Størrelse som Statstilskuddet, har været medvirkende Aarsag til den afventende Holdning, som Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har indtaget ligeoverfor Spørgsmaalet om Kommunens Tilskud til den ny Bygning, har det i Kommissionen varet Genstand for Overvejelse, om man ikke vilde kunne nøjes med en noget mindre Byggegrund, Kommissionen er imid-

497
lertid enstemmigt kommen til det Resultat, at dette vilde være i høj Grad utilraadeligt, da der formentlig ikke paa en saadan mindre Grund vil kunne opføres en Bygning, der dels kan indeholde gode og tilstrækkelig store Udstillingsrum for de for Tiden i Glyptoteket paa Ny Carlsberg værende Samlinger, dels aabner Mulighed for en fremtidig Udvidelse; en saadan bør efter Kommissionens Mening absolut tages i Betragtning ved Planlæggelsen af den ny Bygning. I Henhold dertil er der ved Planernes Udarbejdelse regnet med en Byggegrund paa 13,200 [kvadrat] Alen.
I Henseende til Valg af Bygningsstil har Kommissionen stillet Arkitekterne frit, dog at den ny Bygning ikke maatte staa i Disharmoni med den nuværende Glyptotekbygning. Med Hensyn til Rum- og Lysforholdene har man vel i visse Retninger stillet enkelte Fordringer til Arkitekterne, navnlig saadanne, der skyldes Hensynet til Arten og Størrelsen af de enkelte Samlinger, der skulle rummes i Bygningen, men i det store og hele have Arkitekterne dog ogsaa i disse Henseender været nogenlunde frit stillede, bortset fra de Hensyn, der nødvendigvis følge af, at den ny Bygning kun kan opføres paa den bag den nuværende Glyptotekbygning beliggende, ubebyggede Grund.
Kommissionen har derefter fra hver af de 3 Arkitekter modtaget Planer til den paatankte Bygning. Efter at disse have været Genstand for Forhandling i en Række af Møder, og efter at et af et enkelt Medlem stillet Forslag om at undersøge Muligheden af at bevæge to af Arkitekterne til Samarbejde ikke fandt Tilslutning, har man varet enig om at vælge det af Bygningsinspektør Kampmann udarbejdede Projekt, der navnlig i Henseende til Rum- og Lysforhold saavelsom i Henseende til Udvidelsesmuligheder staar betydelig over de tvende andre. Den saaledes af Kommissionen valgte Plan bestaar af de medfølgende med Nr 1-14 betegnede Tegninger og den ligeledes medfølgende Beskrivelse af 31te Januar d. A. Som det vil fremgaa af Beskrivelsen og Tegningerne Nr. 1- 2, har Arkitekten alternativt indtegnet den paatænkte Bygning paa en Grund

498
af uregelmæssig Form og paa en Grund, der udgør en regelmæssig Rektangel, der noget springer frem fra det nuværende Glyptoteks Sidelinier.
Denne sidste Form for Grunden, som Arkitekten foretrækker, og som ogsaa er lagt til Grund for Forslagets øvrige Tegninger, har Kommissionen ment at burde vælge som den bedste og mest hensigtsmæssige. Af Beskrivelsen vil det fremdeles fremgaa, at den store, overdækkede Søjlegaard, af hvilken Tegning Nr. 14 viser et Billede, ikke er tænkt medtagen straks, men den er i Forbindelse med 2 smalle Gallerier, der løbe parallelt med Vestfløjen, tænkt som en fremtidig Udvidelse; en saadan Udvidelse kan derhos, om det maatte ønskes, tillige ske ved Anvendelse af det nuværende Glyptoteks udækkede Gaard eller af de tvende Gaarde, der, naar den overdækkede Søjlegaard indrettes i Midten af det ny Bygningskompleks, ville komme til at ligge hver paa sin Side af denne.
Medens der, som allerede omtalt, i Kommissionen var fuld Enighed om, at Bygningsinspektør Kampmanns Plan baade i Henseende til Lysforholdene og i Henseende til hele den indre Ordning havde løst den stillede Opgave paa en meget fremragende Made, saaledes at de Samlinger, for hvilke Bygningen er bestemt, der ville kunne opstilles under de bedst mulige Forhold, ytredes der fra flere Sider nogen Betænkelighed ved den projekterede Bygnings Ydre, bl. a. for saa vidt angaar det paatænkte Byggemateriale, nemlig Marmorpuds paa en Underbygning af Granit og Marmor, hvilket - afset fra, at det let vilde komme til at staa noget disharmonisk i Forhold til den ældre Bygning - fandtes mindre hensigtsmæssigt, idet Marmorpuds saare vanskeligt vil kunne holde sig i vort Klima med idelig Vekslen af Frost og Tø om Vinteren. Kommissionen anmodede derfor Bygningsinspektør Kampmann om at udarbejde andre Façadetegninger, beregnede paa, at Materialet blev Granit og brændte Sten, og efter at han havde efterkommet denne Anmodning, bestemte Kommissionen at lade de medfølgende med Nr. 20 - 22 betegnede Tegninger træde

499
i de oprindelige Façadetegningers Sted; efter den saaledes ændrede Plan tænkes de udvendige Façader paa en Underbygning af Granit udførte i røde Mursten, saaledes at Pilastre bryde de lange Murflader.
Ligesom Bygningsinspektør Kampmanns ved de ny Façadetegminger ændrede Plan har fundet Tilslutning fra alle Sider i Kommissionen, saaledes har den ogsaa rundet udelt Bifald hos Museumsdirektør, Dr, phil. Carl Jacobsen, der efter Indbydelse har deltaget i de fleste af Kommissionens Møder og med stor Beredvillighed har bistaaet Kommissionen ved Udførelsen af dens Hverv.
Med Hensyn til de af Kommissionen valgte Tegninger skal man endnu bemærke, at disse kun maa betragtes som Skitser, i vis underordnede Enkeltheder Ændringer bør kunne foretages under Udførelsen af Byggearbejderne. Man skal derhos tillige henlede Opmærksomheden paa, at de ny Façadetegninger ville nødvendiggøre nogle dog forholdsvis mindre betydelige Forandringer i Grundplanen og Bygningens Indre, fordi Bygningens Hjørner efter de ny Tegninger have en noget anden Form end efter de oprindelige Façadetegninger.
For at opnaa Sikkerhed for, at den ny Bygning virkelig vil kunne opføres efter den valgte Plan for en Byggesum af 1 Mill. Kr., anmodede Kommissionen, forinden den traf sit endelige Valg, Bygningsinspektør Kampmann om at udarbejde et Overslag over Udgifterne ved Bygningens Opførelse efter den af ham omarbejdede Plan altsaa med Udeladelse af den kun som en fremtidig Udvidelse projekterede overdækkede Søjlegaard, og man har derefter modtaget det vedlagte Overslag, hvorefter det maa antages, at Bygningen vil kunne opføres for den nævnte Sum.
Idet man med foranstaaende Bemærkninger fremsender den af Kommissionen valgte Byggeplan, tillader man sig at henstille til Ministeriet at indlede fornyet Forhandling med Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse om Udredelsen af de Tilskud, som Loven af 28de Marts f. A. forudsætter ydede af Kjøbenhavns Kommune. Man undlader derhos ikke at til-

500
føje, at de af Arkitekterne Borch og Clemmensen udarbejdede Tegninger - om ønskes - ville være tilgængelige for Ministeriet saavel som for Medlemmerne af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i en af Salene i Ny Carlsberg Glyptotek.
Naar Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse har truffet Bestemmelse med Hensyn til Kommunens Tilskud til den ny Bygning, paatænkes samtlige Tegninger gjorte tilgængelige for Offentligheden.

Kjøbenhavn i August 1900.

Th. Dybdal.
K. M. Klausen.
P. Koch.
H. N. Hansen.
R. Strøm.
Oscar Hansen.
A. P. Weis.

Andr. Seidelin,
Sekr.

Til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Fakta

PDF
Forhandlingsprotokol

Dansk

København

Københavns Stdsarkiv