Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1899-06-05

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen informerer Københavns Magistrat om, at han har bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptoteks bemyndigelse til at føre forhandlingerne om en udvidelse af Glyptoteket videre. Han gør endvidere opmærksom på, at Vilhelm Dahlerup har ønsket ikke at have noget med udvidelsen at gøre.

Transskription

I Besiddelse af Magistratens ærede Skrivelse af 25de ds har jeg herved den Ære at meddele at jeg forlængst har forhandlet Sagen om Ny Carlsberg Glyptotheks Udvidelse i Glyptotheks bestyrelsen, som har overladt mig at føre den videre.
Jeg har derefter efter Forhandling med Hr. Borgmester Borup ved Stadsingenieur Amlt faaet tilsendt et Forslag til en Byggeplads af den Størrelse, som Udvidelsen nødvendigviis maa optage nemlig 13220 [kvadrat] Alen.
Den af min Hustru og mig nu tilbudte Samling "Det gamle Glyptothek" er nemlig i Volumen c 1½ Gang saa stort som Kong Ludwigs Glyptothek i München. Dette maaler 230x230'[fod] = 13220 [kvadrat] Alen.

Men ved at öcunomisere mere med Pladsen end Kong Ludwig har gjort vil man dog til den projekterede Udvidelse kunne nøies med den angivne Plads.
Dernæst har jeg i Forbindelse med Hr. Bygningsinspecteur Kampmann udarbeidet en Plan, som i sine Grundtræk vil passe til Samlingens Indhold med en delvis Forøgelse i Fremtiden for Øie.
En Calque af denne Plan er jeg saa fri hoslagt at fremsende.
Endnu bør jeg tilføie at Hr. Etatsraad V. Dahlerup har erklæret at han ikke ønsker at have Noget med Glyptothekets Udvidelse at gjøre.

Allerærbødigst
Carl Jacobsen

Ny Carlsberg
5-6-99

Til Kjøbenhavns Magistrat.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv