1924-06-03

[på hovedet] Andrup !!! 3 Juni 24 Paris

Kære Helge Jacobsen!
Jeg er vis paa, det i disse dage maa ringe meget for Deres ører. Jeg har sluttet mig til reiseselskabet, udsendt af Carlsbergfondet, i venskab og glæde, og har i flere dage deltaget i kunst razziaerne rundt i Paris. Det er det morsomste jeg ved. De husker nok ifjor hvor vi nød det. Og saa taler vi jo stadig om Dem. Mon nu H.J. har set dette ? Mon han har været paa dette sted, osv. Med andre ord, gid De havde været med, gid De var her, For uden Dem kan der, forstaaelig nok, ingen bestemmelser tages. Og i min sjæl bæver jeg for, at nu netop de par ting, som jeg har forelsket mig i bliver snuppet bort af andre. Man er jo egoist og man kan jo tabe sit hjærte. Jeg maa jo sige, at Karl Madsen og Weiss er to fy[r]rige og ungdommelige 70 årige. Særlig den første, ja Weiss forresten ogsaa, er umættelige overfor kvantitenten af hvad de kan fordøie. Beckett er forfærdelig rar, og har til min store og glade forundring et glimrende blik overfor moderne malerkunst.

Jeg troede at skulptur og arkitektur mer var hans gebet. Mon ikke det er en stortartet mand de har faaet ind der? Den virkelige sagkundskaber de havde nu Zeuthen ikke.
Ja altsaa De vil vel gærne høre lidt? Den store oplevelse for mig har været van Goghs billede af hospitalsgangen fra sindsyge hospitalet i Arles. Hos Barbazanges hang det Og den glæde havde jeg dog, jeg havde været der ofte og set paa det, at de høje herrer alle tre faldt det for fode. Jeg synes det er et hovedværk i moderne kunst. Et fuldmodent arbeide af en mester Kolorist deilig, glimrende komponeret og opbygget. Og jeg tror ikke kaviar for den store hob, trods dets fremragende egenskaber- , det maa man jo desværre sige.- Man hører jo paa sin vei hos kunsthandlerne her, saadanne priser, at Weiss efterhaanden med et smil siger, naar noget koster firs tusind, naa, det er jo ingenting, og Beckett noterer med sit alvorlige ansigt. Mon ikke at den samling, som kommer til at eie dette van Goghske billede vil benævnes: ja, det er der v. G's hospitals billede findes. Og det er vel det, der angiver en samlings sande værd, hvor mange af den

Slags skatte det eier. En udmærket og høist attraaværdig Monet har vi ogsaa set, et ungdoms billede fra normandi kysten. Et deiligt fast arbeide, skønt i farven, snarest udenfor hans sædvanlige skala, ja, og meget andet. Et deiligt ...sk portræt, udsøgte ungdoms Renoirer Manets rue de Berue ottehundred tusind frcs. En udstilling af mit sværmeri fra ifjor, Utrillo osv. Henri Matisse udst. kom herrerne for sent til, men jeg studerede den nøjagtig, og blev mer og mer glad for den. Den viste kun hans seneste produktion, en kultiveret og sikker farvekunst. Det ser ud til, at det nu, takket være Wilhelm Hansen anstrængelser, bliver til noget med en 4 m. ustilling i København til efteraaret, nu tror jeg virkelig paa det, og det gør herrerne ogsaa. Nu maa vi se at faa gennet en masse mennesker hen i Glyptoteket at se paa den. Salene skal være fulde af mennesker ikke sandt? Den unge Matisse et nydelig menneske er sekretær hos Mr Hodebert, og derigennem kan vel planerne realiseres, og "foren. fransk kunst"

atter opstaa fra de døde.
Idag har jeg "manquiete rendez vous" og sidder og er ganske syg ved tanken om det jeg_ikke_ faar at se paa togtet idag.
Deres søster Paula var med os igaar oppe at se den Gustav Dreifussske renaissance samling. Hun er og hun er køn, som Ellen Blom vilde sige. Men det er hun virkelig. Vi har været sammen hos de gl ægyptere, og konstateret, at der er ikke en sminkeæske af Louvres, som kan komme op ved siden af Glyptotekets. Hendes mands store elskværdighed er ogsaa gaaet op for mig. Weis har sin datter Fru Benzon med. Hun er noget af det mærkeligste jeg har mødt men forresten sød og indtagende men aparte! Ak ja, der er meget mer at fortælle, men brevet maa have en ende, og der maa jo ogsaa være noget til en anden gang.
Pariserinderne er bedaarende, og jeg er grøn af misundelse over deres uopnaaelige klæder. Forhaabentlig har Deres hustru nogle smukke hjem med at glæde sig over til vinter. Hils hende. Jeg har været forkølet og rheumatisk den første tid, men er nu bedre.
Mange hjærtelige hilsener fra Deres heng.
Marie Henriques.