Carl Jacobsens Brevarkiv
1895-11-07
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Hack Kampmann
Dokumentindhold
Carl Jacobsen meddeler Hack Kampmann, at han har standset arbejdet i 'Kampmanns loggia' ved det gamle Glyptotek i Valby. Stilen er ikke i harmoni med den øvrige dekoration i Glyptoteket her.
Transskription
7-11-95
Kjære Kampmann
Jeg har i dag maattet standse Malerne i ”Kampmanns Loggia”.
1) Decorationen med Guirlanderne blev for riig.
Det gaaer ikke an at gjøre dette første Rum saa prægtigt decoreret i Forhold til de tarveligere Rum Indenfor.
Det er en Anticlimax som ganske gjør den modsatte Virkning af de som er tilsigtet.
2)
Decoration, som allerede i det som er gjort, er noget fremmedartet virker ganske uharmonisk med det som findes af Architectur og Decoration indenfor.
Det er som om man vilde spille Ouverturen af Troubaduren foran Don Juan eller Fidelio. Det ene skader det andet.
3)
Jeg har eengang før været i et lignende Tilfælde. Det var da Sinding havde gjort den ene Trediedel af Ragnarokfrisen.
Det var skjønt og genialt, men det var ikke det som det nødvendigen skulde være.
4) Det er naturligt at ”Kampmanns Loggia” skal være i Kampmanns Stiil. Men Kampman kan lave en fiint dannet Stiil som i Hvælvingen paa Trappen her i Hovedbygningen og han kan lave den nu saa moderne Bondestiil. Den sidste passer dog virkelig ikke til Athena Promachos og Hera Borghese. Det er den førstnævnte som bedst kan anvendes som Ouverture til Glyptotheket.
De maa ikke tage mig ilde op at jeg
har grebet ind.
Havde de været her i Byen havde jeg naturligen først bedet Dem om at komme herud.
Nu er Arbeidet kun suspenderet og naar De ved Leilighed kommer hertil kunne vi tale om, hvorledes det bør fortsættes. De forstaaer at det er saa langt fra at jeg critiserer eller misbilliger Decoration som i og for sig, som jeg netop finder den meget frisk og smuk.
Det er kun Harmonien, som jeg selv tiltroer mig noget Øie for, som jeg synes ikke ret kommer til Veie.
Deres hengivne
Carl Jacobsen