Carl Jacobsens Brevarkiv
1913-05-10
Afsender
Oscar Matthiesen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Oscar Matthiesen skriver til Carl Jacobsen om en artikel der er blevet bragt i Politiken om friserne.
Transskription
Amaliegade 27.
10de Mai 1913.
Højvelbårne Hr. Doctor!
Medens De var ude på den interessante Rejse - velkommen hjem i øvrigt! - stod der i "Politiken" en lille Artikel om de Arbejder, som jeg f.t. udfører for Doctoren, pæn og sympatisk i det hele. Jeg sender Dem disse linier for at sige, at at Artiklen ikke stammede fra mig. (Jeg holder ikke at at få mine Arbejder omtalte, før de er færdige, og det plejer Pressen at respectere). Jeg ringede da til "Politikens" Kontor, og der mente man, at Artiklen stammede fra Doctoren selv mulig fra en Udtalelse til Fru [ulæseligt] på Rejsen. Så fik jeg Besøg af Hr. Kristian Dahl fra Politiken, som også mente det samme, og tillige udtalte, at det sikkert kun kunne glæde Dem at se Friserne afbillede i Bladet, ej som sådan noget går til med Journalister, så gik han fra mig - egentlig imod mit Ønske og trods mange Indsigelser - med Frøken Laurbergs to smukke Fotos efter Friserne. Hr. Dahl har just ringet til mig, at nu kom de i Blade i Pintsen - men samtidigt meddelte han mig, at Omtalen af Arbejdet - den den tidligere - ikke stammede fra Doctoren. Så nu sidder jeg jo fanget. Jeg håber ikke at Doctoren vil være ked af det, men, som sagt, er det jo lidt under andre Forudsætninger, end jeg gik ud fra - og Hr. Dahl skriver jo i Reglen pænt og taktfuldt.
Jeg arbejder med fuld Kraft derpå og er så glad for dette Arbejde, jeg har fået dejlige Heste til Model på Husarkasernen. Om en Måneds Tid skal det være færdigt! Så håber jeg at kunne bede Direktøren herind.
Deres ærbødigt [ulæseligt]
Oscar Matthiesen