Carl Jacobsens Brevarkiv
1880-05-26
Afsender
Laurits Tuxen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Lauritz Tuxen har nu afsendt kopierne efter Tizian og Rafael fra Rom. Han er spændt på at høre Carl Jacobsens mening.
Transskription
Roma d. 26de Maj - 80
Kjære Hr Jacobsen,
Nu er Maalet med min Italienske Reise for saa vidt naaet, som jeg igaar har ladet Billederne emballere, og imorgen skulle de expederes. Det har været en lærerig og interessant Vinter, og jeg haaber ogsaa, at De vil blive tilfreds med Resultatet.
Som Helhed ere Copierne nogenlunde heldige, og de have vundet Bifald hernede; men de lide af en Fejl, som muligvis vil nødvendiggøre en efterretouche, nemlig
den at være malt i for mørke Rum, hvortil kom, at jeg aldrig kunde faa det samme Lys paa Copien og Originalen. At jeg ikke har naaet Finesserne i Forbillederne er afgjort; men efter hvad jeg kjender til mig selv og Maleri overhovedet, er jeg temmelig sikker paa, at jeg ved fortsat Arbejde vilde komme endnu fjernere fra den Glands og Farvepragt, som karakteriserer særlig Tizians Billede, og som jeg i dette Tilfælde dog anser for det Væsentligste.
Forsendelsen vilde naturligvis være bleven mindre kostbar, dersom jeg havde rullet Billederne sammen, men det var jeg bange for, at de skulde lide ved, da de
ikke var saa absolut tørre, og de have heller ikke godt af at blive omspændte for hyppigt. Kassen betaler jeg hernede, men hvad Fragten angaaer vil jeg gjerne bede Dem gjøre det foreløbige Udlæg, da jeg nu lige før Afrejsen nødig vil blotte mig for meget for Penge. Den sorte Rand udenom det store Billede forefindes i samme Brede paa Originalen, men paa Copien efter Raphael, bør det Overflødige dækkes af Rammen. Jeg haaber ikke at De har noget imod, at jeg ved samme Lejlighed sender et Par Smaastudier, jeg har gjort i Vinterens Løb, der kan vel nok findes en Krog til
dem paa et eller andet Loft, indtil jeg kommer hjem. Det er omtrent Alt, hvad jeg har malet i Vinterens Løb, med Undtagelse af et temmelig gjennemført Studie af en kvindelig Figur, som jeg tager med til Paris for at vise Bonnat.
d: 27de Nu har Expediteuren (Frantz Rössler, Via Buffalo, Roma overtaget Ansvaret, Assurance o.s.v. og om en 3-4 Uger haaber jeg at Kassen skal være kommen til Dem.
Da jeg til den Tid naturligvis gjerne vil høre Deres Mening, vil jeg bede Dem sende Brev gjennem min Fader.
I Dag rejser jeg til Paris, hvor jeg vil blive en Ugestid, og derfra tager jeg paa Landet for at Arbejde.
Med venligst Hilsen
Deres hengivne
L. Tuxen