1891-05-22

Jerusalem d. 22^de Maj 1891

Kjære Hr Jacobsen!

Mit første Ophold i det hellige Land nærmer sig stærkt sin Afslutning, idet jeg utvivlsomt rejser fra Jaffa paa Torsdag i næste Uge, og inden den 11^te Juni antager jeg at kunne være i Rebecq, hvor jeg i landlig Ro kan samle mine Indtryk. Jeg har længe villet skrive til Dem, da De har givet et saa væsentligt Stød til min Rejse, men paa den anden Side ønskede jeg at kunne meddele Dem noget positivt angaaende Billedet. De ved hvormange Kalamiteter et

saadant har at gjennemgaa, selv under de gunstigste Forhold, og da saameget mere i disse Egne, saa jeg har været i stadig Tvivl om at naa et Resultat.
Vi begyndte med et 14 Dages Ophold i Jerusalem, men jeg maa tilstaa til liden Opbyggelse, hvortil bidrog en Feber, som jeg fik paa Halsen. Denne fortog sig meget skikkeligt for til Dato ikke at komme igjen, men jeg fandt Intet i Jerusalem som inspirerede mig.
Saa rejste vi til Jericho og det døde Hav - kun for at gjøre en lille Tur - og dér bleve vi hængende indtil for to Dage siden. Jeg fandt Stedet ligesaa smukt som interessant hvad Natur saavelsom Folkeliv angaaer og en stor Rigdom paa maleriske Motiver.
Minder mangler det ikke paa i Jordandalen og et tropisk Klima bringer Alt til en prægtig Udfoldning.

Dér fandt jeg et Motiv, som jeg fik stor Lyst til at bryde en Landse med og som jeg arbejdede paa den hele Tid, hvorvidt det har været med Held tør jeg endnu ikke afgjøre; jeg maa se det under andre Forhold førend jeg kan dømme om det. De véd der er noget man paa Fransk kalder le Mont de la quarantaine, hvor Jesus fas[t]ede i 40 Dage, og paa hvis Top Djævlen ifølge Traditionen førte Jesus op for at friste ham. Bjerget er fuldt af Grotter, hvori der endnu findes Eneboere, og en Aften, jeg var derude, slog det mig at det kunde være interessant at fremstille Jesus forladende Bjerget efter Fristelsen eller om De vil efter den sidste Prøvelse af sig selv inden han begyndte at prædike for Folket.
Motivet forekommer mig interessant og indholdsrigt naar det støttes af

Legenden, og det har bl.a. den Fordel ikke at have været gjort endnu saavidt jeg véd, i det Mindste.
Foruden dette Arbejde har jeg naturligvis samlet en Del Materiale, særlig til et Billede af Hagar og Ismael som vandre ud i Ørkenen, men man støder paa næsten uovervindelige Vanskeligheder med Hensyn til Modeller. Aarstiden er nu saa langt fremskreden at jeg ikke denne Gang faaer Lejlighed til at se alle de minderige Steder her i Palæstina, men umuligt er det ikke at jeg søger at komme her igjen til næste Vinter; de sidste Dage af vort Ophold ville vi benytte til et Besøg i Bethlehem hvor vi endnu ikke have været.
Jeg haaber at De og Deres Frue saavelsom Deres Børn befinde Dem vel og beder Dem modtage min Hustrus og mine venligste Hilsner

Deres hengivne
L. Tuxen