Carl Jacobsens Brevarkiv
1879-12-16
Afsender
Laurits Tuxen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Tuxen skriver, at der er ventetid for at komme til at kopiere Tizians billede i Palazzo Borghese. I stedet er han begyndt på en kopi af et maleri af Raphael i Galleria Doria Pamphilij forestillende to venetianere.
Transskription
Consolato Danese, Roma. d. 16/12 1879.
Kjære Hr. Jacobsen!
Det undrer Dem vel i saa lang Tid ikke at have hørt fra mig, men jeg vilde vente med at skrive til jeg var kommen i Gang med mit Arbejde, hvilket først i Dag er lykkedes mig, efter nogen Vanskelighed. Det var min oprindelige Tanke at copiere Tizians Billede i Palazzo Borghese, og jeg har ogsaa skaffet mig Tilladelsen dertil, men da der er ikke mindre end 27 indskrevne før mig, og man kan kun arbejde 3 Dage om Ugen, maa det vel anses for at være umuligt denne Vinter; derimod findes der i Doriagalleriet et Portraitbillede af Raphael,
forestillende to Venetianere usædvanlig characterfuldt og kraftigt gjort, og det vil jeg antage, at jeg vil kunne have stor Gavn af at copiere; herpaa er det at jeg begyndte i morges.
Jeg er Dem meget taknemmelig for Deres Medvirken til at jeg har gjort denne Rejse; Italien har saa at sige paa ethvert Punkt overtruffet mine Forventninger, og en Maaneds Ophold, som jeg gjorde i Florents har lært mig overordentlig meget. Man faaer et videre Syn for, hvad Kunst er i alle forskjellige Brancher, og fører end f.Ex. Livet i Rom med sig at man i en kortere tid arbejder mindre directe, saa er det sikkert stærkt udviklende i andre Retninger. Italienerne synes at være
aldeles utilgængelige for Udlændinge, derimod har jeg gjort Skridt til at komme i Forbindelse med Franskmændene.
Hvad derimod de skandinaviske Soiréer angaar, da troer jeg at man uden Skade kunde holde sig lidt fjernt fra Dem.
Idet jeg forbeholder mig at lade Dem høre nærmere eftersom mit Arbejde skrider frem, beder jeg Dem hilse Deres Hustrue, samt fælleds Bekjendte
fra deres hengivne
L. Tuxen
[tilføjet af Carl Jacobsen]
Bestilt
Tizian for 3000 Kr
d 21 Xbre - 79
C.J. j
Omtalte genstande