Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1880-03-22

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen fortæller Meldahl, at han har skrevet til Barbedienne og forhørt sig om afstøbninger af "Ajax og Patroklos" og "Petus og Arria". Afstøbningerne af "Chanteur florentin" og "Courage militaire" skulle ankomme til udstillingen i april.

Transskription

Ny Carlsberg
22-3-80

Det gjorde mig ondt at jeg ikke var hjemme da De igaar gjorde mig den Ære at besøge mig.
Jeg vilde da have sagt Dem at jeg ifølge Aftalen i Albertina mødet d. 11 Febr skrev til Barbedienne og udbad mig Opgivelse af Prisen paa de 2 Grupper "Ajax og Patroklos" og "Petus og Arria".
Allerede den 18de skrev B at han skulde gjøre sig Umag "nous allons

nous occuper immediatement de vous renseigner sur la possibilité de nous procurer les moulages des originauve dont vous nous parlez
Dès que nous saurons quelque chose nous vous l'ecrisons de suite"
Endnu er det intet Svar vi maa altsaa øve os i Taalmodighed!
Derimod haaber jeg sikkert at Afstøbningen af Chanteur florentin og Courage militaire skulle komme i Begyndelsen af April til Udstillingen.

Deres hengivne Carl Jacobsen

Fakta

Brev

Dansk

København
København

Rigsarkivet.