Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1889-10-25

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver om det ønskelige i at A.P. Weis bliver medlem af Glyptoteks udvalget.

Transskription

Ny Carlsberg
25-10-89

Kjære Hr Etatsraad Hansen
Hjertelig Tak for Deres elskværdige Brev.
Angaaende Betimeligheden af en Fundatsforandring vil De Altsaa ved Leilighed tale med mig.
_
De har Ret i at Glyptothekssagen i Øieblikket staaer i første Linie. Jeg venter blot paa Meddelelsen fra Ministeriet for at sammenkalde det første Mødex)
Dette mener jeg bør holdes i Glyptotheket og jeg antager at Tiden Kl. 10 Formiddag vil passe DHrr bedst.
Om Asmussen kan der ikke blive Tale
x) Jeg erfarer nu at Ministeriet blot venter paa Magistratens Meddelelse

Ministeren har bestemt at Weis skal være den ene og han vil næppe tage sit Ord tilbage. Jeg har selv talt med Asmussen om Sagen og han havde allerede fra allerførst givet Afkald til Gunst for Weiss
Uden at være Omgangsvenner staae Asmussen og jeg særdeles venskabeligt til hinanden - og jeg skatter ham meget høit - men han siger selv at Weiss forstaaer sig bedre paa Kunstspørgsmaal end han.
Hvis jeg skulde dø, er Weiss min Hustrus, som min, mangeaarige

Ven og han vil da være det Mellemled imellem hende og Glyptothekets som baade hun og jeg helst ønsker.
Julius Lange er min gode Ven - jeg har intet imod ham.
Men paa denne Plads troer jeg en Architect er mere nyttig.
Prof Storck er foreslaaet. Jeg kjender ham ikke, har aldrig en Gang seet ham. Men jeg mener at jeg ligesaa lidt som Communalbestyresen bør udøve noget Pres paa Ministeriet i denne Sag.
Hovedsagen er at vi fem Mænd forstaar os paa Sagen og have let ved at arbeide sammen - og at dette vil blive Tilfældet tvivler jeg ikke om.
Jeg haaber nu at Magistraten kan faa Tid til at skrive til Ministeriet at De og Koch ere valgte saa betids at jeg kan sammenkalde et Møde Løverdag d. 2-11-89 Kl. 10 (Koch har nok kun Løverdag Formiddag fri.)

Deres hengivne

Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv