1896-11-09

9-11-96

Kjære Hr Etatsraad Dahlerup

Hvis det blot var de "tyknæsede Malere" som det kom an paa vilde Sagen ikke være saa vanskelig at ordne til Deres Tilfredshed, men jeg kan ikke selv give Dem Ret i Deres Betragtning.
Naturligviis maa jeg give Dem Ret i at De som Architect har finere Øie for Harmonien i det architectoniske end baade Maleren og jeg; men der er her ikke blot tale om det reent architectoniske Spørgsmaal, her er Tale om et Maleri, og der maa Maleren ogsaa have en vis Ret.
Det handler her ikke blot

om Salens Architectur, men om en af Carsten's mest storladne Compositioner.
Og det er her ganske utvivlsomt at netop det storladne ikke kommer til sin Ret i den lille Udgave, medens det i den større virker med imponerende Kraft.
I det store see vi Musernes Dands, i det lille et "Landskab med dandsende Muser"
Endnu tydeligere viser det sig i "Charons Baad", denne Composition kan overhovedet aldeles ikke forliges med det mindre Feldt.
Jeg kan tænke mig at det sixtinske Capels Architect kunde have gjort

en lignende Indvending gjældende som Deres, dengang Michel Angelo for at male Dommedag udslettede al Architectur af Capellets Bagvæg.
Og dog beklage vi os ikke over at M.A. gjorde som han gjorde.
Nu er vel Carstens ikke Michel Angelo, men han er stor nok til at vi maa bringe ham et lille Offer for at han paa dette Sted kan komme til sin Ret.
Deres skjønne Sal vil sikkert ikke tabe ved at have Carstens til Smykke.

Deres hengivne
Carl Jacobsen