Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1912-11-13
Sender
Frederik Poulsen
Recipient
Carl Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
13 November 1912
Hr. Direktør, Dr. phil. C. Jacobsen!
Med den Bog om: Der Orient und die frühgriechische Kunst, som jeg havde den Ære at dedicere Dem, afsluttes en hel Arbejdsperiode for mig, og jeg staar nu rede til med udelte Kræfter at kaste mig over næste Arbejde: et videnskabeligt, illustreret Katalog af Glyptothekets Portrætsamling, til hvilket jeg i de forløbne 2 1/4 Aar allerede har gjort Forarbejder, og som jeg haaber at kunne bringe til en for mit Land og Glyptotheket værdig Afslutning i løbet af 4-5 Aar. Til dette Arbejde har jeg i Sinde at søge 1500 Kr. om Aaret hos Carlsbergfondet, og idet jeg lægger Hovedvægten paa, at dette Katalogarbejde bliver ledsaget af en Ræk-
s. 2
ke Specialafhandlinger om Æmner fra græsk-romersk Portrætkunst, venter jeg med Henblik paa mine tidligere Arbejder at se denne Ansøgning bevilget. Jeg vil allerede derved kunne ofre Halvdelen af mine Formiddage om Aaret til dette Arbejde uden yderligere Udgift for Glyptotheket, saa at sige takket være min videnskabelige Fortid.
Mine Eftermiddagstimer er da ogsaa kun tilstrækkelige til at faa følgende Arbejde fra Haanden: 1) Udarbejdelse af Seddelkatalog til hele Samlingen, der allerede har et ret betydeligt Omfang; 2) Exerpter til dette af al den Litteratur, der kommer indenfor min Synskreds; 3) Besvarelse af videnskabelige Forespørsler angaaende vore Figurers og Relieffers Bevarelse etc.; 4) Forelæsninger. I dette Efteraar har jeg saadanne over antik Portrætkunst for Københavns Kommunelærere; i December for Kunstakademiets Elever; 5) øvrige Korrespondance, Inventarkatalog o.a
Det, der ikke bliver Tid til ved denne Efter-
s. 3
middagsplads, er Uddybelsen af de Problemer, der falder for. Jeg har to Kladder til større Portrætafhandlinger færdige, en til Römische Mitteilungen, en til vort Videnskabernes Selskabs Oversigt, men Tiden til den sidste Overarbejdelse mangler, og jeg vil nødigt levere halvdaarligt Arbejde.
En mindre Artikel er afleveret til et Fesrskrift for Holleaux omhandlende Hoved nr. 450a, og jeg venter hver Dag Korrektur. Men nu begynder ogsaa med Hensyn til mange andre Stykker i vor Samling Ideerne at rykke frem.
Noget vil jo her afhjælpes ved Carlsbergfondets Understøttelse. Men Samlingen er saa rig, at den som udenlandsk Statssamling sikkert vilde have to à tre Specialister alene til den antikke Afdeling. Det er derfor, jeg i Ærbødighed henstiller til Direktøren, om den ikke kunde tage mig mere i Brug. Det er ikke for mig selv nogen tvingende Nødvendighed, thi baade mine Artikler og Foredrag bliver godt betalte, og
s. 4
jeg har fornyligt fra et herværende Dagblad faaet Tilbud om 2400 Kr. aarligt for at være fast Boganmelder. Men det er klart, at jeg hellere vilde koncentrere mig om det, der interesserer mig mest og er mit egentlige Fagstudium.
Min Ansøgning gaar da ud paa, at min Gage fra første Januar 1913 forhøjes fra 2000 til 2500 Kr. Mit Arbejde med Glyptothekets Antiker vil da strække sig, foruden om Eftermiddagene som sædvanligt, ogsaa over de 2/3 af Aarets Formiddage. Glyptotheket opnaar for en aarlig Betaling af 2500 Kr. at faa præsteret Arbejde til 4000. Det er klart, at jeg i Tilfælde af, at min Ansøgning bevilliges, ikke betragter dette som noget Præcedens, at jeg efter 2 1/4 Aars Forløb er avanceret saa stærkt i Gage. Skønt mit fjærne Maal er, at hele min Dag, som jeg vurderer til 5000 Kr. aarligt, skal komme Glyptotheket til gode, saa skal jeg i hvert Fald ikke, førend om ca. 5 Aar Katalogværket over de antikke Portrætter foreligger, forsøge paa nogen ny Ansøgning.
Jeg beder Direktøren velvilligst overveje
s. 5
dette Forslag. Jeg er her i Eftermiddag (Onsdag), hvis der er Enkeltheder, der nærmere skal drøftes mundtligt, og paa den anden Side er jeg fraværende med Orlov Torsdag og Fredag (i Viborg), saaledes at der er god Tid til Overvejelse for Direktøren.
Jeg beder Dem ogsaa, i det Tilfælde De kan anbefale Sagen, oplyse mig om, hvorvidt jeg da skal udfærdige en formel Ansøgning til Ny Carlsbergfondets Direktion, eller om Direktøren med dette Brev som Grundlag selv vil forelægge Sagen.
Jeg forbliver, hvorledes Sagen end falder ud, Deres ærbødige og tjenstvillige
Frederik Poulsen