1885-02-13

British Syrian Schools,
Beirut, 13 Februar 1885

Kjære Herr Jacobsen.
For nogle Dage siden har jeg funden hos en Fransk Jøde i Damascus en lille, net Collection af Palmyrinske Buster, bestaaende af 2 Mandlige og 2 Quindelige Buster.
Alle i samme Størrelse som de De allerede haver, de mandlige maaske lidt større, 0,55 Cm. høi; 0,40 Cm. brede. Alle med Indskrifter.
De to mandlige ere særdeles Skjønne, den ene, en ung Mand med Hovedbedækning (Tiare), hvorpaa en Lauberkrands, og i Midten en lille Buste, man seer endnu de Farvede Øiesteene og Farven paa Palmegreenen, han har i den venstre Haand. Den anden mandlige Buste er en ældre Mand, med nøgen Hovede, men serdeles godt Udført. Da et mindre, men interessant Brystbillede og 3 Hoveder, hvoraf den ene har en egen Hovedbedækning (Tiare), i alt 7 Styk.
Da en lille, skjøn 21 Centimeter høi Sphinx med Hieroglypher paa Sokkelen.
For disse 8 Styk forlanger han fr. 4.000, som forekommer mig for meget, og jeg har offereret ham francs 2.500 for det heele, i den 0verbeviisning at De

dermed vil være tilfreds; maaske gaar jeg endnu op til francs 3.000. - Vil De have den Godhed at lade mig vide, hvor høit jeg tør gaa, men helst pr. Telegraph, da Tiden for Reisende snardt kommer, som maaske for et enkelt af de gode Stykker betaler en høi Pris.
Jeg skal nok sørge for en god Forpakning og faa Kisten ombord. Med min Marmor Sarcophag seer det desværre sørgeligt ud, den ligger endnu her paa Landingspladsen, og jeg troer ikke, jeg kan faa den Afsted. - Den Tyrkiske Regjering har Øinene paa den, saa at jeg kan ikke faa nogen til at Skibe den ind; dersom De vilde skjænke den til Museet, vilde det vistnok være let at faa den Udført. Men da maatte Etatsraad Müller i en Skrivelse til Udenrigsministeren erklære, at Sarcophagen tilhører Museet, og bede Ministeren at udvirke den Tyrkiske Regjerings Tilladelse til at udføre samme, som jeg ikke troer, de vil nægte.
De har endnu ikke sendt mig Addressen paa det Forenede Dampskibsselskab i Neapel, at jeg kan sende Dem den lille,jødiske Ossiaire og Cedertræet.
Blandt de senere Indskrifter, jeg har funden, er der en, med Kileskrift, hvoraf jeg tillader mig at sende et Aftryk; det vil interessere Professor M. Smidt at see det, maaske kan han læse det.

Med Posten iDag sender jeg ogsaa et Aftryk til det Franske Institut. - Indskriften er paa en Kalksteen; Aftrykked giver hele Størrelsen, og Steenen er 8½ Cm. tyk.-; den stammer fra Tartus (Tortosa) Syrien, hvorfra den med flere Fragmenter af Antiquiteter blev bragt til Beyrout af den Tyrkiske Regjering.
Ved et Besøg i Serailet for nogle Dage siden saa jeg Steenen ligge i et Hjørne af Gaarden, omendskjønt meget smudsig, og Indskriften fuld af Jord, saa jeg dog nogle Tegn af en Skrift. Jeg bad om Tilladelse til at rense Steenen og tage Aftryk deraf, og Resultated var, at den godt vedligeholde Indskrift kom frem. - Blodt den nu ogsaa er interessandt, jeg skulde glæde mig, dersom Professor Smidt skulde finde det værd at publicere den.
Med Prinds Valdemar havde jeg en ret interessant Tour til Jerusalem, kun Skade at den varede saa kort. - Dog haaber jeg, at Hs Kongl. Høihed har været rigtigt tilfreds med sin Orientreise.
De Ulykkelige Nyheder fra Sudan i disse Dage ere mindre Glædelige, da den Mohammedanske Verden igjen har Leilighed til at bryste sig med en Seir over de Kristne. I Haabet om, at De og Deres befinder Dem Vel, forbliver jeg med en venlig Hilsing til Dem og Fru Jacobsen fra min Hustru og mig selv
Deres Ærbødige og hengivne
Julius Løytved.

P. S. Cataloget af Deres Glyptothek har jeg ikke modtaget.