Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1883-07-10

Recipient

Carl Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Berlin, 10. Juli 1883.
Hotel du Nord.
Min kjære Herr Jacobsen.
Deres ærede Brev af 8. d. M. modtog jeg i Aftes, det glæder mig deri at see, at De haver modtaget Kisten fra Roeskilde og er tilfreds med dens Indhold. Jeg haaber ogsaa, at Indholdet af de 5 Kister fra Triest vil være til Deres Tilfredshed. (I det store Berliner Museum er ingen Antiquiteter fra Palmyra.) Det Beløb, jeg haver at faa, kan det vente, til jeg ser Dem igjen.
Den Cypriotiske Samling, som jeg haaber ogsaa vil komme i good Behold til Deres Adresse, vil vistnok interessere Dem: Det vilde dog være Skade, dersom denne Samling blev deelt i Partier, der ere dog stedse nogle Variationer, saaledes ere ingen af De 3 Skjønne Krukker ens, og det samme er Tilfælde med de andre Sager. - I det hærværende Museum er ingen saa skjønne Krukker, og nesten intet Glass, og dog tager sig den Nische, hvori den Cypriotiske Samling er opstillet, med dens Glasskabe og Reoler for de mindre Gjenstande paa Siderne, og i Baggrunden en Pyramide af Krukker, ret godt Ud.

Jeg tror, min Samling vilde i Deres Glyptothek finde en ret skjøn Plads, og jeg tror at være overbeviist om, at en saa stor Samling, som den jeg haver bragt, neppe saasnart vil komme til Europa og mindst til Danmark igjen, ikke alene at den Engelske Regjering nu vil beholde alt, hvad der findes for sig selv; men den Møie, der nu staar i Forbindelse med at bringe saadanne Sager ud af Landet, kun faa vil paatage sig.
Hvad den Phønisiske Samling angaar, behøver jeg neppe at sige Dem, at det selv vilde gjøre mig ondt, dersom den ikke blev i Danmark, da jeg vel med Bestemthed tør sige, hvor vil De faa noget lignende fra igjen; og skal derfor, til jeg har igjen har talt med Dem, ikke skille mig fra noget deraf - Men, oprigtig sagt, kjære Herr Jacobsen, jeg har tabt Modet at bringe Sager hjem til Danmark; jeg samler jo meest i Haabet om at kunde gjøre mit Fædreneland en Tjeneste, uden at søge nogen somhelst material Gevin, hvor ondt gjør det mig derfor, naar jeg bliver skuffet ved at see at blive behandlet som en Handler, og at de Sager, som jeg bringer, bliver vurderet af vor Direction, til_den Sum der er Penge i Kassen for_, noget lignende kan jeg ikke oftere udsætte mig for. - De veed, jeg ælsker mit Fædreneland, og interesserer mig for dets Samlinger etc. - og gjør for det, i det Fremmede, ganske Uegennyttig, Alt, hvad der staar i mine svage Kræfter for at kunde tjene det, men maae beklage ikke at være istand til at bringe det større Tjeneste en jeg gjør - hvorofte afslaar jeg ikke Andre mine Sager, idet jeg stedse svarer, jeg kan ikke skille mig fra noget, til det har været i Danmark. - Hvilken Skuffelse da at blive modtaget, som jeg gjorde af vor Directør for Samlingerne. Hvor taknemlig maa vor Fædreneland ikke være Dem, kjære Herr Jacobsen, som med Guds Hjælp er istand til at gjøre saa meget for det.
Jeg reiser i Dag til Franzensbad for at hente min Hustru, og vil være her tilbage Mandag-Aften den 14, og bliver her til den 17. ds, da tager jeg til Lübeck, hvor jeg haaber at faa anbragt mine 2 Ælste Sønner, og vil da D.V. være i Roeskilde igjen den 19. d. m.
Med mange venlige Hilsner til Dem og Deres Fru Deres Ærbødige hengivne Julius Løytved.
British Syrian Schools.

Facts

PDF
Letter

Danish

Berlin
Copenhagen

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895