1885-07-03

Constantinopel 3 Juli 85.
Hôtel Impérial.

Kjære Herr Jacobsen.
Hermed tillader jeg mig at sende H. E. Udenrigsministerens Brev tilbage, det gjør mig ondt, at det ikke er lykked at udvirke Tilladelsen.-
Den eneste og bedste Udvei er tilbage, den som Herr de Ehrenhof foreslog, at lade H. E. Ministeren eller H. K. Høihed, Prinds Valdemar, bede den Pacha, som i en kort Tid kommer til Danmark med et Orden for H. M. Kongen, at udvirke Tilladelsen af Udførelsen af Sarcophagen hos H. M. Sultanen.
Det glæder mig at see i Deres venlige Brev, at De haver begyndt paa Jesus-Kirken. - Jeg haaber De haver modtaget det Stykke Cedertræ, jeg sender Dem for Kirken. Dersom De vil til

lade mig at sende for Altaret et lille fristaaende Kors, af Oliventræ med indlagt Perlemor forfærtiget i Jerusalem, skal det være mig en Glæde, kun beder jeg at opgive Størrelsen, og hvorledes det helst Ønskes for at kunde passe. -
Jeg haaber De haver havt en Behagelig Reise til Paris og har funden Skjønne Sager for Deres Glyptheket.
Her i Constantinopel er det rigtig skjøndt paa denne Aarstid, og vistnok er kun faa Pletter paa Jorden blevet saa rigeligt tiIdeelt Naturens Skjønheder, hvor denne glimre i evig Ungdom, og i overdaadig Ynde udgjyder sig over Land og Sø. Og hvilken Rolle har dette Sted ikke intaget i Verdenshistori hvor Seirende og Beseirende Folker, fra en Darius til de Yngste Tider, her, vovede frem og tilbage; kunde de mange Ruiner og gamle Mindesmærker tale, vilde de be-

rette, hvorledes de engang omgaves af Offerduften fra Chalcedons Venus-Tempel, og senere i Echo gav tilbage Kirkefadernes Stridende Stemmer naar disse vare forsamlede i det nu for den hellige Euphemia viede Helligdom; - Vilde en Konstantin og Justinian have troet, dersom det var spaaet Dem; at Korset paa Aya Sophia skulde blive fortrængt af Halvmaanen, og istædet for Lyden af fromme Hymner fra dens Under, skulde høres 5 Gange Dagligen Røsten fra dens Tinding: "Der er ingen anden Gud end Allah, og Mohamed er hans Prophet". - Hvorlænge skal dette Raab endnu lyde, til den guddomlige Kraft enten ved Naturens Magt eller den menneskelige Ødelæggelsesaand giver dette Sted en anden Bestemmelse.
Det vilde have Glædet mig meget, dersom De havde kunnet udstrække Deres Reise hertil. Vi kunde da have gjordt nogle ret nette og interessante Toure op af Bosphorus og til de søde Vande.

Hvorlænge jeg endnu bliver er ubestemt. Min Mission til Regjeringen gaar kun langsom Fremad..-

Med mange venlige Hilsner til Dem og Deres Frue
Deres Ærbødige og hengivne

Julius Løytved.

Den_4.
I Dag reiser jeg til Tydskland og Frankrig, vil være her tilbage om 15 Dad[g]e-