Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1888-02-16
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Julius Løytved
Document content
Awaiting summary
Transcription
16. - 2. - 88
Kjære Hr. Consul Løytved.
Mine Meddelelser om min kjære Beatrices Død har De vel faaet .
Æskerne med det orientalske Sukkergodt ere komne til stor Glæde baade for Store og Smaa. -
1.000 Tak for Deres Venlighed.
Vi tænke ofte paa Dem, men vi tale mere om Dem i denne Tid end ellers, naar vi forklare en Ven, som besøger os, hvorfra disse sjældne Sukkersager stamme.
Tak for Deres Meddelelse om Palmyra sagerne.
Som De seer, har jeg nummereret dem alle 1 - 11.
N. 2, 4, 10, 11 sætter jeg mindre Priis paa, da jeg har ganske lignende.
N. 1 er noget forskjellig i Stillingen fra dem, jeg har.
N. 3 er som Composition ikke uden Interesse, men daarligt udført og vedligeholdt.
Det samme gjælder om N. 5 og N.8 Dette sidste vilde jeg dog_meget gjerne have.
N. 6 har en Haarsætning, som jeg ikke har representeret i den palmyreniske Samling
og i N. 7 er Baggrunden ganske anderledes end sædvanlig.
N. 9, som De særlig udhæver, kan jeg derimod ikke faa videre Interesse for.
Men Photographier bedrage ofte meget, og det, som seer godt ud i Photogr., er ofte en Skuffelse, naar man faaer det hjem.
Slemt er det, at De slet ikke nævner Priserne. - Jeg antager at det maa kunne kjøbes meget billigere end tilforn.
N. 8 haaber jeg, at jeg faaer. Men kan De ikke skrive mig eller i Nødsfald telegrafere
Priserne enkeltviis, eller en Del eller hele Samlingen under eet.
Nu have vi ret Vinter her. Himmel og Jord staae i Et. Alle Baner tilføgne af Sne; dette Brev bliver vist længe underveis.
Tænker De ikke paa at komme hertil til Sommer til vor store Udstilling.
Deres hengivne
Carl Jacobsen.
Ærbødig Hilsen til Fruen!
N.B.
Hvis De skriver, bedes De sende Photographiet med igjen.