Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1888-02-10

Recipient

Carl Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Beirut 10 Februar 1888

Min Kjære Herr Jacobsen.

Med Oprigtig Deltagelse har jeg læst i Deres venlige Brev af 26.f. M. den store Sorg De haver om et dyrebart Barn som ligger paa sit Dødsleie, og som det syntes af Deres Bekymring, at hendes Timer ere talte, for at hun bliver bortkaldt til et bedre Liv, og nu hviler i Jesus Arme for at vone [vågne] op ved Herrens Brøst og hviler der fri for Alle Smerter; Gud Alene kan trøste Dem og Deres Frue i saadanne svære Timer, og Ham kan jeg kun bede om, at see i Naade ned til Dem, og lindre Deres Sorg.
Min Hustru Slutter sig til mig for at bede Dem

og Deres Frue at være Overbeviist om vor Deeltagelse i Deres Sorg.
For "Times" takker jeg, skulde De finde Lenormanns Beskrivelse af den Babyloniske Indskrift i Blikbemeis (?), beder jeg Dem at lade den afskrive og sende mig. Beskrivelsen er paa Fransk, og Deres Copi er skrevet af mig. - Angaaende Kleopatra Busten har jeg skrevet til Hr.,Dumreicker i Alexandrien, som jeg kjender personlig. - Jeg har ogsaa igjen skrevet til Brugsch Bey, om at lade mig vide, om der ikke er et Par gode, ægyptiske Sager at faa.
Dette Aar er det mig umugligt at komme bort, da jeg haaber at bygge i Baalbec og Zahleh; dersom jeg til Paasken eller i Ferien kan tage for en 8 a 10 Dage til Egypten for at see, om et Par Sculpturer for Dem, vil jeg gjerne gjøre det.

Jeg sendte for nogle Dage siden et Photographi af nogle Palmyrinske Byster; Manden forlanger for de 3, som jeg har udsøgt, 70 Napoleer. [tilføjet af CJ] = 1400 f =1000 kr = 466. f.
Dersom De skulde Ønske dem, beder jeg at sende en Telegram, da jeg befrygter, de ellers vil blive soldt, da de Fremmene Reisende begynder at komme.
Med mange hjærtelige Hilsner til Dem og Deres Fru

Deres Ærbødige hengivne
Julius Løytved.

Facts

PDF
Letter

Danish

Beirut
Copenhagen

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895