Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1890-07-31
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Julius Løytved
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg
31-7-90
Kjære Hr. Consul Løytved.
Jeg skynder mig med at sende Dem pr. Telegraph 500 francs, som vel vil være tilstrækkeligt til at holde det gaaende, indtil Deres Kuffert kommer.
(Hvorledes kan dog saadan en erfaren Reisemand som De lægge Deres Penge i Kufferten? - Sæt de var stjaalne !!)
At jeg ikke sender Dem det fulde Beløb for Deres Regning ligger deels
i, at jeg ved Revision af mit Glyptotheksregnskab, som skal indsendes til Communal bestyrelsen, er bleven opmærksom paa, at De har faaet Relieffet fra Sidon betalt to Gange; deels er jeg meget lidt glad ved Deres sidste Kjøb, som jeg ikke kan begribe, at De har foretaget, uden at conferere med mig.
Det græsselig mutilerede Hoved fra en temmelig seen Keisertid passer aldeles
ikke i Glyptotheket, og Terracottafigurer har jeg allerede saa mange og saa gode, at jeg, hvis De havde spurgt mig, ikke vilde have kjøbt dem.
Er der ikke Mulighed for, at_De iWien kan afhænde diss_Sager_ - især det grimme Hoved.
Jeg haaber, at De nu snart maa faae Deres Kuffert, og at De maa træffe Deres Frue og Børn i god Behold.
Paa snarligt Gjensyn.
Deres hengivne
Carl Jacobsen.