1887-01-27

Beyrout, 27. Januar 1887.

Min Kjære Herr Jacobsen.
Deres ærede Skrivelse af 28. f. M. og 9. d. M. har jeg med medfølgende Vexel rigtig modtaget, og takker derfor.
For de 300 francs, som ere beregnet for Udgifter, skal jeg aflægge Regnskab, saasnardt Kisterne ere bordtsende; Deres Sager ere indpakked i 7 Kister og bliver Dem tilsendt som sedvanlig over Triest.
Det glæder mig, at Misforstaaelsen med Kisten i Antiksamlingen blev oplyst, og at Sagerne tilhørte Dem.
Angaaende Sarcophagen fra Sidon,

gjør det mig ondt at meddele, at jeg kan ikke komme overens med Eieren om at besørge den Ombord; han vil kun sende den fra Seida til mit Huus, hvor han da Ønsker Udbetales strax.
Paa disse Conditioner kan jeg ikke kjøbe den; Omendskjøndt jeg ikke befrygter at faa Stykket udført, da det jo, saavel Laaget som Sarcophagen er i flere mindre og større Stykker, vilde og kunde jeg umuligt overtage risicoen, for egen Regning, at waave en saa stor Summa.
Det gjør mig ondt, at dette skjønne Stykke skal gaa tabt for Dem derved, men De vil selv indsee, kjære Herr Jacobsen, at jeg maa opgive den.
Ønsker De imidlertid at indgaa paa Conditionerne, behøver jeg neppe at sige Dem, at jeg skal gjøre Alt, hvad der staar i min Magt for at faa den udført,

som jeg, som ovenfor sagt, ikke troer vil være svært; der kunde høiestens hengaae nogle Maaneder, til jeg kunde faa alt inskibet.
Ønsker De derfor at kjøbe Stykkerne, afleverede i mit Huus for francs 10.000, beder jeg mig at lade det vide telegraphisk, og da at sende mig Beløbet, jeg skal da gjøre Alt for at De ingen Tab har.
Monsieur Durighello har Stykket lade photographere paa ny, jeg haaber at faa et Exemplar, som jeg da skal sende Dem.
Det gjorde mig ret ondt i Deres første Brev at see, at De ikke var tilfreds med Mumien fra Egypten; destomere Glædede det mig i Deres sidste Brev at erfare, at De efter Aabning af Kisten var tilfreds.
De vil indsee, det er svært for mig at staa godt for Sager, jeg ikke selv har seet eller kan dømme over.-

De vil have udfunden, at til de 2 Buster, De sidst modtog; Hovederne, der tilhører dem, er med. - Busterne ere som de Andre fra Palmyra.
Det er meget mugligt, at Pastor Simonsen har Ret, at de hører sammen; jeg har ingen Mening derom, da jeg ikke lagde dem ved Siden af hinanden her.
Angaaende de 2 Buster, hvoraf De tilbagesende mig Photographierne, som jeg sidste Foraar havde tilsendt, beklager jeg, at jeg, formedelst den høie Pries, Pund 100, der blev forlangt, ikke kom overens med Eieren.
Det vilde være en ren Umuglighed at faa Toldtariffen fra Palmyra, den er jo indhugged i en Klippe. - Ønsker De et godt Aftryk deraf, skal jeg besørge det, naar jeg i Marz besøger Palmyra. - Har De Photographiet af Toldtariffen og Dr. H. Dessaus Afhandling derom?

Det gjør mig meget Ondt, at De er blevet Skuffed med Samlingen fra Cypern. - Sagerne vare alle funden i Curium; jeg befrygter meget, der vil neppe lade sig gjøre noget i denne Sag, dog skal jeg ikke forsømme at gjøre det mugligste. De vil errindre, at jeg har ikke seet Sagerne, men kjøbte dem blind, da jeg i 1884 reiste til Europa. - Det er ret kjedeligt.
Vi har faaet en heftig og stræng Vinter; hele Libanon, til faa Kilometer Afstand fra Beyrout, ligger fuld af Snee.
Det glæder mig. De har opgivet Reisen til Athen til Marts.
Jeg befrygter, De vil finde det kold ogsaa i denne Maaned.
Med mange venlige Hilsner til Dem og Fru Jacobsen fra min Hustru og mig selv.

Deres Ærbødige og hengivne Julius Løytved.