Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1891-06-04

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Julius Løytved

Document content

Awaiting summary

Transcription

4 - 6 - 91

Kjære Hr. Consul Løytved.

Deres ærede Brev af 14d Mai har jeg rigtig modtaget.
Jeg takker Dem meget for Indkjøbet af de 4 phoenikiske Broncefigurer. Beløbet, 75 fr., skal jeg sende til Hr. Bockelund.
_
Det store Hoved vil jeg betale de 2.000 francs for, skjøndt det synes meget dyrt.
At det sammenlignes med det saakaldte "Antinous" Hoved er ikke meget opmuntrende; thi dette

var et romersk Hoved fra en seen Tid, og den Priis, jeg dengang betalte 2300 var meget for høi.
_
Hvis jeg ikke troede at det nu tilbudte Hoved var meget bedre, vilde jeg ikke byde give 2000 fr for det.
_
Drengebusten talte vi vist udførligt om, da De var her i Efteraaret.
Vi vare jo Alle dengang enige om, at den muligviis slet ikke var antik.
Jeg har nu sendt Photographierne til en af de største Kjendere i Europa for at høre hans Mening.
_
En Buste fra en Sarcophag maae vel forstaaes saaledes

at det er et Relief, noget i Form som Brystbillederne fra Palmyra, saaledes som det ofte sees paa Sarcophager.
Men det maa da erindres, at disse Reliefbuster selv fra de bedre Sarcophager i Reglen ere meget tarveligt Arbeide, som have liden Værdi, naar de ere skilte fra Sarcophagen.
Med fornyet Tak for Deres Uleilighed og med venlig Hilsen er jeg Deres hengivne
Carl Jacobsen.

P.S.
Jeg haaber, dette Brev kommer tids nok til at erhverve det store Hoved. Jeg har nemlig været i Paris og derfor ikke kunnet svare Dem før.
Jeg venter derfor med at sende de 2.000 fr. indtil jeg af Dem har faaet at vide, om De allerede har disponeret over det til Andre, eller om jeg faaer det.
J.

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen
Beirut

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens kopibøger bd. 4, juli 1890 - marts 1893.