1887-05-28

28 5 7

Kjære Hr. Consul Løytved.

Min Reise til Grækenland fik en sørgelig Afbrydelse.
Efter at have tilbragt nogle skjønne Dage sammen i Rom med min Fader, med hvem jeg i Efteraaret atter var kommen sammen efter nogle Aars sørgelig Adskillelse - reiste jeg en længere Tour til Grækenland.
Men nogen Tid efter fik jeg Brev fra Rom, at han var farlig syg, og medens jeg skyndte mig til Rom, fik jeg paa hver Station de triste Telegrammer, mere og mere haabløse. Jeg naaede Rom med min Hustru tidsnok til at see ham og lukke hans Øine. Vi havde glædet os til nu at leve et skjønt Liv sammen med ham i hans Alderdom - men det skulde ikke skee!

I Rom fik jeg en herlig Sarcophag med en ViIdsvinejagt samt flere mindre Sarcophager.
Idag har jeg kjøbt en fortræffelig etrurisk Sarcophag for 4.000 fr. med Indpakning og Alt iberegnet, den er dog vistnok betydelig mindre end de store Sarcophager, jeg har.
Jeg haaber fremdeles, at det sidste Ord ikke er sagt om Marsyas Sarcophagen i Sidon. Det kan dog ikke være umuligt at faa den ud.
I Italien er der jo ogsaa stor Vanskelighed, men det arrangeres dog stadigt. - Sælgeren sælger Sarcophagen til en Person, der Intet eier, og altsaa Intet har at tabe, hvad man kalder en Straamand.
Bliver Sagen opdaget, hvilket altid fore

bygges ved en lille Bestikkelse, saa har Sælgeren Ryggen fri, og Ingen kan eller vil krumme et Haar paa hans Hoved.
Noget Lignende maa vel ogsaa kunne skee i Sidon.
Den af mig tilbudte Priis er saa høi, at vist Ingen byder Eieren saa meget.
Men skulde der lidt Smørelse til, enten til en Straamand, eller til de tyrkiske Embedsmænd, saa vilde jeg dog hellere give denne end nu lade Stykket gaae til Andre.
Laaget alene har jo kun liden Værdi og kan næppe opstilles passende. Iøvrigt er det mærkeligt, at jeg aldeles Intet har hørt fra det.
Jeg længes meget efter at høre fra Dem og om Deres Tour til Palmyra.
Med de venligste Hilsener til Dem og Frue fra min Hustru og mig selv er jeg
Deres hengivne
Carl Jacobsen.