1920-08-26

St. Lucas Stiftelse

Kære Hr. Dr Fred Poulsen

Min Salighed først nu erfarer jeg at De har ulejliget Dem ud til mit Atelier i Ordrup uden at træffe mig.
Det synes jeg er væmmeligt jeg vilde saa gerne have vist Dem min lille "Dukke med Ungen" i Marmor og et Par nye jeg stod og rodede med.
Som De formodentlig forstaaer er jeg af et ubli[d]t Forsyn kastet paa Briksen igen - aftappet for over halvdelen af den dyre Livsvæske. Et gammelt Gnavsaar i min Tolvfingertarm der nu og da er saa overstadig vittig.
Efterhaanden som man ligesom faaer mere og mere travlt med - at gøre noget ordentligt bliver det alligevel til en Fandens form for Vid, og der er besluttet at tage livet af Kalorius

for Stedse.
Det koster mig et Sygeleje og en Tidsspilde til senere men saa har jeg tænkt at begynde en ny Pupertet og saaledes af den Vej at indvinde lidt igen af de mange kummelige Udgifter.
Det var nu ikke for at gøre Reklame for min lidt for redebonne Forkrænke
lighed! at jeg ulejliger Dem med dette mærkelige Papir og Blyant [Brev!??] Klaveness tingene er nu en en føje Tid støbte alle færdige i Broncen. De grinede lidt af min akrobatiske Zeus. Den er siden undergaaet et gennemgribende Ændring og er altsaa nu i endeligt stof. Jeg vilde ønske jeg kunde

bevæge Dem til at tage ud til Støberen og se den. Jeg vilde saa gerne prøve om det ikke var muligt at lægge Deres Skuldre paa Madrassen i Fornemmel... for den. For jeg skal nogle Mil af den Vej hvis ikke De - løser op for mig nu i næste Omgang de stikker Kniven i mit Kød igen
De kunde bare prøve!!!

ligeledes staar 'Vandmoderen" færdig nu og min naive Broncestøber sidder eller rettere sad og knyttede Hænderne i Smaaextase over hvor yndig Dyret var blevet i Broncen.
Han overdrev naturligvis men alligevel vilde jeg gerne vise Dem disse Grejer om en Uges Tid. Jeg har ogsaa et Spørgsmaal til Dem men det er senere.

Deres hengivne
Kai N.-