September ultimo

[fortsat fra s. 2 og på hovedet]
Tusind Hilsener fra Carl og Deres Ven O Jacobsen

Ny Carlsberg V.

Kære trofaste Ven!
Det var saare kærligt af Dem at sende saa venlige Linier til vor Festdag. Tak derfor kære Tuxen.
De har Ret, naar De mener at vi holdt af hende, det gjorde vi, vi elsker nu mindet om hende, vor lille elskede

Veninde. Ja kære Tuxen, De er rigtignok bleven sat paa Prøve, og den er haard, og ubegribelig, men tro mig, Døden er ikke det værste. Af de mange svære Tider som har gjæsted os, kan jeg med Sorg se tilbage paa de Prøvelser af jordisk Præg; derimod med Savn, dyb, rystende, overvældende, men uden Braad, ved mine Kæres Grave. Gud give Dem Fred, det er det bedste jeg kan ønske Dem, det maa man have i sit Sind for at leve.