1887-12-17

17-12-87

Hr. Directeur Ph. Schou

Da jeg ved Reisegildet udtalte mig om den smukke Bygning, men ogsaa omtalte min Frygt for at den maaske vilde sluge de Midler man skulde have for at skabe Kunstindustrimusæet, svarede De at vi maatte gjøre Bygningen selv saa tiltrækkende fordi det Indvendige næppe vilde være nok til at drage Fremmede hertil.
Heri maatte jeg give Dem Ret, thi det er netop ogsaa min Overbeviisning at der er saare lidt herhjemme som frister Udlændinges Opmærksomhed endsige Kjøbelyst.

Ved Udstillingen i Antwerpen 1885 Wien 1882, München 1877 og 1883 har den fremmede Kunst været en særlig Tiltrækning og den franske Regering har været meget Liberal med at udlaane baade Malerier og Statuer af Statens Eie til disse Udstillinger.
Jeg er aldeles vis paa at vi maatte faa noget Lignende her og navnlig troer jeg at jeg med lidt moralsk Understøttelse fra Udstillingscomiteen skulde kunne faae et Udvalg af fortrinlige Billedhuggerarbejder hertil.
Disse i Forening med Glyptotekets Tilstedeværelse her i Byen vil nok kunne frembyde en Tiltrækning ogsaa for Fremmede.
Spørgsmaalet om Pladsen er ikke afgørende

Bedst vilde det naturligviis være at opstille de franske Skulpturer samlede i Kunstafdelingen eller deels kunne det maaske tænkes at Pladsen var saa kneben at de ikke alle kunde faa en god Opstilling dér, deel kunde det ogsaa tænkes at der fra en enkelt Side vilde gjøres Indvendinger paa Basis af Jalousie.
Men man kunde da opstille dem paa passende Steder hvor de tillige gjorde decorativ Virkning, som i Rotunden og paa markerede Puncter i Hovedskibet.
Hvis min Idé at faae en fyldigere Udstilling af fremmed Kunst bragt til Veie ikke mishager Dem, da vil jeg foreslaae at jeg selv tager Sagen og Uleiligheden i min Haand saaledes at den

ikke skal volde Udstillingen nogen Udgift eller nogen af Comiteen anden Uleilighed end den at der gives mig en Anbefaling, Bemyndigelse ell Lign til i denne Sag at handle paa Comiteens Vegne.
Hvis De skulde ønske at tale nærmere om Sagen da bedes De blot at sige mig en Tid hvor jeg kan træffe Dem, jeg skal da sikkert komme.
Idet jeg saaledes tillader mig at henstille denne Sag til Deres Overveielse er jeg med Høiagtelse
Deres ærbødige

Carl Jacobsen

P.S.
Skulde Sagen gjennemføres maatte det helst skee hurtigt jeg vilde da blandt Andre benytte Pasteurs Indflydelse, men maatte dertil - da han selv er syg, og jo har andet at gjøre - lægge Beslag paa hans Søn, som netop er i Paris i Julen, men som snart reiser til Bern til sin Post.