Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1881-04-19
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Otto Rosenørn-Lehn
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg
19-4-81
Hr Baron Rosenørn-Lehn
Herved har jeg den Fornøielse at meddele Deres Excellence at Delaplanches Statue "Eve après le péché" og Dubois Gruppe "la charité" ere ankomne og opstillede paa Charlottenborg, og beder jeg Dem herved fra nu af at betragte dem som Sculptursamlingens eiendom.
Desværre var den af mig ifjor udtalte Frygt at man næppe vilde reflectere paa mine Skrivelser, naar de ikke fremkom med et vist Stempel af Autoritet ikke ugrundet.
DHrr Mercié, Falguières og Chapu have end ikke besvaret mine Henvendelser
Det vil derfor vistnok være nødvendigt at Forhandlingerne om de fremtidige Aquisitioner skeer directe fra den paagjældende Autoritets Side uden at gaae igjennem mig.
En stor Skuffelse er det mig tillige at Broncestøber Hr. F. Barbedienne - af hvem jeg dog har kjøbt et stort Antal Broncestatuer - slet ikke synes at ville interesere sig for at skaffe en Afstøbning af Houdons Voltaire tilveie, trods gjentagne Henvendelser fra min side.
Jeg haaber meget at det maa lykkes Deres Excellence at faae de betsemte Figurer erhvervede og jeg tør maaske ved denne
Leilighed udbede mig Deres ærede Forslag til 4 andre for dette Aar.
Imødeseende Deres ærede Meddelelse er jeg
Med Høiagtelse Deres Ærbødige
Carl Jacobsen jun.
Facts
PDFDanish
Carl Jakobsens brevpapir (Jacobsen med 'k')
Statens Museum for Kunst, Den kgl. Malerisamlings arkiv