Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1916-04-26

Recipient

Tyge Møller

Document content

Awaiting summary

Transcription

26 April 1916.

Til Hr. Magister Tyge Møller.
6 Avenue de la Motte-Piquet.
Paris

I Deres ærede Skrivelse af 25de Marts til Hr. Direktør Helge Jacobsen omtaler De Muligheden for en Erhvervelse af et Eksemplar af Rodins: L'Homme au nez cassé. De nævner en Pris af 5000 Frcs., men antyder Muligheden for et billigere Køb.
Da vi meget gerne vilde benytte Lejligheden til denne Erhvervelse, beder

jeg Dem lægge Dem i Selen og først og fremmest tilstræbe, at vi faar det bedste Eksemplar, et der er behandlet af Mesteren selv og som i Godhed kommer Hovedet i Luxembourg saa nær som muligt. Da Rodin-Originalerne viser store Svingninger i Arbejdets Bonitet, bliver det vigtigt for Dem at bruge Deres Indsigt godt og skaffe Glyptoteket en saa værdifuld Forøgelse som muligt. Derefter kommer saa Hensynet til Prisen; naturligvis vilde vi gerne slippe saa billigt som muligt.
Jeg giver Dem altsaa herved Mandat til at reservere eller - hvis der er periculum in mora - købe os dette Broncehoved. Men vi sætter Pris paa forinden at faa den nøjagtige Pris opgivet.
P.B.V.

deres ærbødige Frederik Poulsen

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen
Paris

Glyptotekets arkiv. Frederik Poulsens kopibog