Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1919-03-06
Sender
Asta Møller
Recipient
Frederik Poulsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
6 Avenue de la Motte Picquet
Paris
le 6 mars 1919
Hr Frederik Paulsen
Jeg modtog i gaar Deres brev fra den 19 Februar. Jeg haaber at Hr Helge Jacobsen ikke er meget alvorlig syg. Her har la greppe espagnole været meget slem og krævet mange ofre og desværre er det i almindelighed unge og stærke mennesker der er bleven revet bort-. Der er altsaa ikke noget at gøre ved Daumiers "la Soupe" - det lader forresten til at det trækker i langdrag med musæet i Stockholm - endnu har jeg intet afgørende svar faaet fra hr Schöller. La Maison Chenue har endelig afhentet den ægyptiske cynocephale. Gauguins vase og Eva og Slangen for at sende disse ting sammen med de to bas reliefs - som la Maison Chenue allerede havde til afsendelse
Jeg haaber at Glyptoteket vil modtage disse fem kunstgenstande inden alt for længe - og i god behold. Angaaende de to bronxehoveder af Rodin - l'homme au nez cassé siger la maison Chenue at de kan ikke afsendes uden en erklæring fra "la comité central de Danemark" - at de tilhører Glyptoteket - La comité central er vel "indenrigsraadet" eller grosserraadet. Saa saare De har tilsendt mig ovennævnte erklæring skal jeg bringe den til la Maison Chenue og sørge for at bronzehovederne bliver afhentet fra la Banque des Pays du Nord og sendt hjem til Glyptoteket. Udførslen af "bronze" er ikke tilladt uden den forlangte ejendomserklæring. Vil De overbringe Hr. Helge Jacobsen mine bedste hilsener med ønsket om en snarlig helbredelse - med venlig hilsen Deres forbundne Asta Möller.
[på langs af papiret]
Vil de ikke bede Hr Andreas Weis om at meddele mig naar man venter at kunne sende de tilbageblevne billeder fra udstillingen 1914 tilbage til Frankrig adskillige amatører har skrevet til mig i den sidste tid for at bede om oplysninger desangaaend.