Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1914-02-27
Sender
Frederik Poulsen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
27 Febr. 1914
Kære Hr. Helge Jacobsen !
Da jeg ikke har faaet Svar paa mit Brev fra Prof. Loeschcke angaaende en Afstøbning af Caligula busten, og da Amelung i Dag skriver til mig, som indlagte Kort viser, og beder mig lade den Sag falde, har jeg ikke nogen særlig Anledning til at stille Problemet om Afstøbninger under Debat netop nu. Jeg skal derfor indskrænke mig til at betone, at vi i Fremtiden bør stille os velvilligere end forhen, naar der kommer en Bestilling fra en anset udenlandsk Videnskabsmand eller Institution, og at jeg selv er villig til at arbejde paa, i hvert givet Tilfælde at skaffe de 5 Bestillinger, der
skal til for at en Afstøbning svarer Regning.
Jeg beder Dem undskylde, at jeg i Dag maa ned paa Kunstakademiets Bibliotek for at klare en Række Smaaspørgsmaal, der har hobet sig op.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Frederik Poulsen.