Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1925-01-14
Sender
Frederik Poulsen
Recipient
Svenska Akademiens Nobelkomité
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg Glyptotek
København den 14deJanuar 1925
Til Svenska Akademiens Nobelkomité
Stockholm.
Mine Herrer!
I Henhold til Deres Forespørgsel af December 1924 tillader jeg mig herved at foreslaa den danske Forfatter
Johannes V. Jensen
til Nobelprisen i Litteratur for 1925.
Den nu 52 Aar gamle Digter er ubestrideligt Danmarks største Digterbegavelse og en af de originaleste og frodigste Digtere i Nutidens Europa. Hans Himmerlandshistorier I-III" viser ham som en ypperlig Fortæller, mens hans egentlige Styrke ligger i Naturbeskrivelserne og i Skildringerne af primitive Sjæle og af Barnesinde. Den aabenbarer sig ikke alene i "de exotiske Noveller", men ogsaa i Romanserien: Kongens Fald og den Række mærke-
lige præhistoriske Romaner - "Bræen", "Skibet", "Norne Gæst", "Christoffer Columbus" og "Kimbrenes Tog" - der er samlet i en Cyklus under Fællesnavnet: Den Store Rejse. Skildringen i "Christoffer Columbus" af den gotiske Katedral og af Aztekernes Generobring af deres Hovedstad eller i "Cimbrenes Tog" af de smaa nordiske Børn i Tyttebærrisene og deres Naturfølelse ved Dag og Nat gør ingen nulevende Digter Johs. V. Jensen efter. I hans Hymner til Mandsmod og Kvindesødme er der Sagadigtningens Kraft og fortættede Livsfylde.
Men netop dette nordiske der er saa ganske enestaaende hos Digteren, forklarer og undskylder ogsaa hans Svagheder: Mangel paa Kompositionerne, Mangel paa Klarhed navnlig i historiske og filosofiske Betragtninger, Mangel paa Forstaaelse af de mere nuancerede Enkeltsjæl[e]. Det er et Stykke Vikingeornamentik, der i denne Digtning har faaet en Renæssance.
Ogsaa i hans "Digte" (1906) og i "Aarstiderne" (1923) viser hans Storhed som Digter og er vel det mest harmoniske i hans Produktion. De bør yderligere bestyrke Akademiet i Overbevisningen om, at Norden hædrer sig selv ved at give ham Nobelprisen malgre tout.
Hans Værker indsendes samtidigt med dette
Ærbødigst
Frederik Poulsen
Dr. phil. M.V.S