Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1889 december

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Vilhelm Dahlerup

Dokumentindhold

På grund af skarlagensfeberen vil Carl Jacobsen vil ikke mødes hjemme hos Dahlerup. Han foreslår, at de mødes på Rådhuset for at diskutere planerne om en kuppel til Glyptoteket.

Transskription

Kjære Hr. Prof. Dahlerup

Paa Grund af Skarlagensfeberen her i Huset vil det ikke være rigtigt at jeg besøger Dem paa Tegnestuen i Deres Hjem i de første Uger.
Derimod er det nødvendigt at vi conferere sammen, for at vi i alt Fald staae enige om De Variationer De nu vil fremkomme med.

Da Alf ligger i det fjerneste Værelse paa 1ste Sal og jeg ikke har sat eller vil sætte min Fod i den Etage, er der ingen Fare for Smitte naar vi mødes paa et tredie Sted.
Jeg foreslaar paa Raadhuset hos Hansen paa Løverdag Kl 2½ som sædvanlig, da vi der have Tegningerne.
Jeg beder Dem da tage Deres nye Udkast med. Det bliver næppe et rigtigt Comité møde, da de andre Herrer ikke ønske at holde et saadant førend næste Løverdag for at De

kan have Tid til at tænke ret over Planerne.
Jeg har faaet en Idé, som forresten ikke i Et og Alt tiltaler mig, men som jeg troer fortjener Overveielse.
Hvis vi i steden for de 4de Fløi mod Boulevarden opføre en Kuppel med runde Gang paa dette Sted og saa forbinde denne med Forhallen ved en eenétages Fløi over Gaarden
[her tegning]

saa vilde vi maaske kunne opnaae at 1) Kuppelen kom fuldt til sin Ret 2) at den kom i logisk og harmonisk Forbindelse med hele Complexet 3) at Boulevard-Fløien ikke fik Characteren af en Pragtfacade
__
Derimod kan jeg endnu ikke finde en heldig Løsning paa Anbringelsen af Indholdet (Antikerne) ved en saadan Composition.
Med det nuværende - og overskueligt mulige - Indhold er Kuppel inde i Gaarden den bedste Løsning. Paa Løverdag Kl. 2½!

Deres hengivne
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv