Carl Jacobsens Brevarkiv
1885-11-12
Afsender
Louis Hasselriis
Modtager
Bestyrelsen for Legatet "Albertina"
Dokumentindhold
Hasselriis tilbyder Legatet "Albertina" sin statue Den vinsugende satyrdreng og sender fotografier af marmorudgaven. Han tilbyder også sin statue af en Sejrende diskokaster
Transskription
Rom den 12 November 1885.
Via Babuino 39.
Til den høitærede Bestyrelse af Legatet "Albertina" tillader jeg mig at sende nogle Fotografier efter to af mine Arbeider, som det vilde være mig en Glæde om de bleve bestilte hos mig i Marmor eller Bronce.
Det ene fremstiller en Satyrdreng som gjennem et Rør suger Vin op af en Amfora. Ideen heri er intet Steds laant. Figuren med Plindt er 1 Alen g 20 Tommer høi, og Fodstykket tænker jeg mig af samme Høide. Fotografierne fremstille kun Figuren set fra Siderne, thi den store Afstand som er mellem Amforaen og Satyrens Ben, vil ved falske Forskydninger lettere give et vildledende end veiledende Billede af den. Figuren mangler kun faa Dages Arbeide i at staa færdighugget i den smukke karariske Marmor "Ravatione"; en Sten som godt vil kunne taale at staa i fri Luft hjemme.
Et andet Fotografi fremstiller en seirvindende Diskoskaster. Den er med Plindt 2 Alen og 22 Tommer høi. Den vil hugget i Marmor Ravatione,
eller støbt i rød Bronce, paa ovennævnte Maade koste 6500 Kroner. Denne Figur er ved Forsendelsen fra en Udstilling kommen sønderslagen og rambuueret (=ramponeret?] hertil, men dette er tildeels restaureret i Gibs; derfor ser desværre Fotografiet saa skjoldet ud. Den oovennævnte Maade hvorpaa man her i Italien støber Statuer paa, giver Kunstneren Leilighed til, medens Figuren er støbt i Vox, at give dennes Overflade den fineste og friskeste Form, noget jeg i eventuelt Fald, vilde benytte mig meget af, og mine Statuetter af Søren Kierkegaard og Evald, som begge ere støbte paa saadan Maade, turde maaske vise min Erfaring og Teknik ligeoverfor de Vanskeligheder Behandling af Vox frembyder.
Saafremt disse, eller et af disse Arbeider ønskes indkjøbte er jeg villig til at underkaste mig de Betingelser som den høitærede Bestyrelse maatte bestemme angaaende Afleveringstid og Betaling.
Imødekommende behagelig Svarskrivelse tegner jeg mig med udmærket Høiagtelse
Ærbødigst
L. Hasselriis.
Til den høitærede Bestyrelse for Legatet "Albertina"