1916-01-01

6. Av. de La Motte Picquet
Paris. 7ieme arrd.
D: 1/1 1916

Kære Andreas
Du skal være den første, som hører fra mig og faar at vide, at det Regeringspas, Du skaffede mig, bragte os alle i Velbehold og uden Vanskeligheder af nogen Art til Paris. Vi har mange Gange velsignet Dig og Hr. Bapst under Rejsen – end ikke vor Bagage blev rørt og det var ikke blot for mig, at alle Porte aabnede sig, mine Kameler, om jeg saa maa sige, fik Lov til at slippe igennem det samme Naaleøje. Tak altsaa igen.

London var en Verden, sænket ned i en halvgennemsigtig Taage som paa Havets Bund – de indhyllede Lygter og den fugtige tætte Luft gør det tristeste Indtryk man kan tænke sig, især naar Millioner af Mennesker bevæger sig i denne rastløse Hvirvel af Gader og Butiker ”Busines as usual”!
I London fandt jeg mine belgiske Venner: Maleren Claus og Forfatteren Cyriel Buygge; Du forstaar med hvilken Henrykkelse vi faldt i hinandens Arme. Hvad Belgien har lidt er utroligt. Kampen ved Yserkanalen er et af de frygteligste i moderne

Tider. 200.000 Tyskere ligger i belgisk Jord og Belgiernes Forsvar er noget af det mest heroiske i Landets Historie.
Paris er forundelig skøn i dyb Alvor, beundringsværdig som et Menneske. Hvor London er et Spil af vældige mekaniske Kræfter har Paris endnu noget af et frit Væsen over sig, noget menneskeligt. Vejret er mildt, Luften næsten foraarsagtig, Tonerne henrivende fine og skære hvorimod de sorte Træstammer i Avenuerne, i det hele dette saa ejendommelige ”sorte” i Byens Fysionomi, tegner sig paa en henrivende aandfuld maade i næsten japanske Træsnits Karakter, som de Silhouetter, Du ken-

der fra Manets Malerier fra Daumiers Lithografie eller fra Marquets Tegninger.
Jeg havde beregnet rigtigt, da jeg vilde hjem til Jul for muligvis at faa et Glimt af Vennerne. Flere af dem er kommet paa besøg i Julen og har bragt mig, med det gode gamle venskabelige Sindelag, de sidste Nyheder fra Skyttegravene.
Der kunde siges meget, som ikke kan betroes Papiret; men Du ved nok, at jeg tror paa Frankrigs Sejer, fordi Livet ellers er umuligt og intet giver mig Grund til at tvivle om det endelige Resultat – men der skal Tid til. Langt mere afskrækkende forekommer Tiden efter Krigen mig at maatte blive, naar de økonomiske

og sociale Omvæltninger indtræder og Rustningerne á outrance sandsynligvis maa fortsættes, for at ikke ”Sjælen” næste Gang skal være uden "Kanoner nok”.

Kære Andreas, Du vilde være meget sød, om Du hilste Helge Jacobsen fra mig og bad ham sende snarest de 5500 fr. for Gauguins Billede da Blot er meget utaalmodig. Jeg skal med det første skrive angaaende mulige Billederhvervelser her og gør det da efter Aftale med Zeuthen i et til Helge Jacobsen stilet Brev, som han saa meddeler Jer. Jeg har saa til Hensigt at beregne mig den almindelige Kommission her i Paris af 10%, saaledes at enten Glyptoteket

eller Købmændene her eller halvt det ene, halvt de andre betaler den og haaber jeg, at vi er enige derom. Skulde det dreje sig om særligt store Summer, kan naturligvis Procenten nedsættes. Jeg har skrevet til Hr Gallimard og bedt om et rendez-vous
Hvis I ikke er enige med mig i denne Ordning, beder jeg om et Par Linjer med Forslag om en anden.
Med bedste Hilsner fra Familjen her til Dig, Din Hustru og Dine Børn er jeg din hengivne

Tyge Møller