Carl Jacobsens Brevarkiv
1924-01-05
Afsender
Kai Nielsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
Vagn Jacobsen har tilskyndet Kai Nielsen til at tilbyde Helge Jacobsen at købe nogle figurer. Han kommer med en bøn vedrørende vedligeholdelsen af Vandmoderen.
Transskription
Hr KN bedt om at komme herop af Dir HJ [tilføjet med blyant]
Kære Hr. Helge Jacobsen
Deres Broder opfordrede mig i Gaar til at skrive dette Brev til Dem. Og jeg gør det kun med Glæde om end det jo altid er .... sin Sag at tilbyde sig.! - - For at springe lige ud i det, saa drejer det sig om de to Figurer ude paa det gamle Glypthotek som De selv bad mig udpege overfor Dr. Poulsen som dem De særlig interesserede Dem for. De to sidste. Navnlig den sidste - allersidste (Jeg tror sku jeg kaldte den "den lille sanselige"-) Fra anden Side er der "peget" paa den. Deres Broder vilde at jeg skulde skaffe mig at vide Stenhuggerprisen paa den i Stof! og saa simpelthen tilbyde den til Glypthoteket.-
Galleriet er ude efter den lykkelig Ting
for mig der betyder Erhvervelse - enten for een stor eller nogle mindre Erhvervelser af mine sidst udstillede Arbejder som nok nu snart gaar i Orden paa en eller anden Maade, men Deres Broder vilde altsaa nu at jeg skulde prøve at fremskynde det Frieri, der jo altid ligger i en Udstilling af sine Arbejder, særlig til de store samlende Institutioner for Kunst og jeg gør det altsaa her, om end med nogen Beklemmelse.
Jeg har faaet nogle Priser paa Hugningen af Figurerne i Dag. Den liggende "Opvaagnen" havde jeg i Marmor før jeg fik Tilbud fra en Stenhugger set i Salgskataloger til 15000 Kr - det var i Farten lidt for højt - saa jeg kan tilbyde den i Marmor for 13,000 Kr Derimod havde jeg anset den "lille sanselige" til 8000. Den kan næppe fremstilles til mindre end 9500 Kr - Der er i de sidste Dage kommen en extra Plint paa den som klæder den (ogsaa i Marmor.)
Nu kan jeg ikke nægte at jeg vilde ønske at disse to sidste Arbejder som er dem jeg sidst
har arbejdet med og ligesom "ligger" nærmest kunde følges ad og jeg har derfor samtidig skaffet mig et Tilbud paa begge Figurerne i Kalksten! (fransk tæt Sten) og efter dette vilde jeg kunde tilbyde begge Figurerne til en samlet Sum af 15.500 Kr. Begge Modellerne arbejder jeg lidt med i Detailen i Øjeblikket og det skulde blive en sand Fryd selv at lægge de sidste velsignende Fingre paa dem i det ordentlige Materiale. Jeg skulde vel faa det pænt.
Naar jeg nu sender dette Brev til Dem, elskværdigt fremskyndet af Deres Broder-(han tilbød selv at jeg maatte give ham Skylden) - saa er det fordi det betyder saa meget udaftil, at en saadan Erhvervelse ligger umiddelbart op til at/det sidste Udstilling og saa forøvrigt - lige ud af Landevejen - hvad det betyder for at kunde lægge sine Planer for det kommende Arbejdsaar.
Derimod ligger "Hastighedsgrænsen for Tilgangen til Honoraret" slet ikke i nær saa pinligt Plan. Jeg er ganske forberedt paa at Galleriet, ligesom med Købet af Karstens Billede
vil dele sig paa et Par Finantsaar.
Inden jeg slutter af, maa jeg saa endnu engang bede en stille Bøn for "min" Vandmoder paa Glypthoteket.-
Baade Olie og Vand, lavere Vandstand og lav i ... ved at hælde Vand paa - Marmorsukkeret. (Det var jo i sin Tid særlig Zeuthen der vilde det kridende hvide, Jomfrustanden i Stoffet (?) Det andet vilde virkelig blive langt mere i Klang med den første Idé og langt stærkere og naturligere gaa sammen med det andet Element hvoraf hele Figuren rejser sig. Jeg er nu snart færdig med Marmorbusterne af Nordmændene - de faar sig ogsaa en lille extra Omgang - maa jeg saa bede Dem om at se paa dem? Med dens Oliebehandling.
Undskyld mit lange Brev. Jeg kunde ikke faa det sagt med færre Ord eller mindre Omsvøb - desværre! men det er jo ikke nemt at gøre sig om.
Med Ønsker om det be[d]ste Nytaar for Dem
Deres hengivne
Kai Nielsen
P.T. Pension Holst Charlottenlund