Carl Jacobsens Brevarkiv
1924-03-25
Afsender
Marie Henriques
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
Marie Henriques undskylder for nogle udtalelser om HJ fremsat af hendes nevøer.
Transskription
Kære Helge Jacobsen!
Jeg føler trang til med et par ord at supplere, hvad jeg idag sagde, med at bede Dem indstændig ikke at skænke det skete en tanke, det er det sandelig ikke værd. Med Poulsen skal jeg nok affinde mig. Ikke alene trækker han yttringen frem af en privat samtale, men forvansker hvad der er bleven sagt, hvad der efter min mening er utilladelig.
Min slægt kender det venskab, jeg nærer for Dem, og jeg har ofte fortalt om Dem, saa De kan være sikker paa, at mine neveuer møder Dem med sympathi, saa meget mer som De ved, at De er min ven, og en saare velset gæst her i huset. Udtalelserne om Deres noget afvisende væsen, kan jo kun saaledes være et tegn paa, at de gærne vil i lag med Dem. Kun saaledes kan og skal det opfattes.
Deres meget heng.
Marie Henriques
25 Marts 1924