Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1881-11-19

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Albert Jensen

Dokumentindhold

Legatet "Albertinas" bestyrelse ønsker et møde med Albert Jensen i Ørstedsparken til diskussion af udformningen af nogle sokler.

Transskription

19-11-81

Hr Albert Jensen
Deres ærede Skrivelse af 10de ds
har jeg rigtig modtaget, men
da der netop skulde være Møde
af Albertinas Bestyrelse idag
har jeg udsat med at besvare den
indtil nu.
Den indlagte Regning 584 Kr er
anvist af Bestyrelsen og Beløbet
vil blive udbetalt ved Lega-
tets Kasserer Hr. Etatsraad H.N. Hansen,
men det er mig paalagt at meddele
Dem at Bestyrelsen maa beklage
at der foreligger en Misforståelse
fra Deres Side idet der er
anskaffet og ført paa Regning

to heelt nye Piedestaler, medens
der kun var ønsket Ændringer
ved de to forhaandenværende.
Deres Forudsætning, at alle 4
kunde benyttes er desværre ikke
rigtig idet Legatet aldeles ingen
Brug har for dem.
Da Spørgsmaalet om den endelige
Udførelse i Granit - Faxesteen ønsker
man ikke at anvende - nu skal
have sin Afgørelse vilde det
være Bestyrelsen meget kjært at
have en mundtlig Conference med
Dem paa Stedet selv, og hvis
det convenerede Dem skal jeg bede
Dem at deeltage i en saadan

paa Fredag d 25de ds i Ørsteds Park
Kl 3. Efterm, Samlingssted foran
Fægteren.
Hvis denne Tid ikke maatte conve-
nere Dem maa vi udsætte Sammen-
komsten til den følgende Fredag.
Imødekommende Deres ærede Svar
om vi kunne gjøre Regning paa
Deres Nærværelse er jeg

P.B.V

Deres ærbødige
C. Jacobsen jun

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Legatet "Albertinas"s kopibog. Thorvaldsens Museum