Carl Jacobsens Brevarkiv
1888-04-24
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Hans Nicolai Hansen
Dokumentindhold
Carl Jacobsen uddyber skriftligt, hvad han tidligere mundtligt havde talt med H.N. Hansen om. Laura Jacobsen stiller et stort beløb som sikkerhed for Carls planer. Om Glyptotekets placering og midler til drift.
Transskription
24-4-88
Hr Etatsraad Hansen
Vor Samtale igaar kan maaske trænge til at præciseres ved skriftlige Ord.
Hovedpunkterne ere for mig disse.
1) At der fra min Side stilles betryggende Sikkerhed for de Tilsagn jeg har givet er en Selvfølge og jeg har nævnet at min Moder Fru Laura Jacobsen ønsker og jeg med hende er bleven enig om, at af den hende efter min Fader tilfaldende Formue sættes som Sikkerhed 750.000 Kr.
2) At det har været min Forudsætning at jeg ligesom jeg selv hidtil har forestaaet Indkjøbene til Glyptotheket uden nogen Bistand fra Andres Side og derved troer at have viist at det er en Sag som jeg formaaer at udføre alene, saaledes har jeg ogsaa tænkt mig (undskyld den daarligt konstruerede Sætning) at jeg alene havde Ansvaret for Anvendelsen af de 500.000 Kr.
I Virkeligheden har jeg allerede disponeret over c 150.000 Kr. af disse, og jeg staaer i Begreb med at erhverve nogle overordentlig vigtige men ogsaa naturligviis derfor kostbare Gjenstande.
Imidlertid hvis det ønskes er jeg ikke uvillig til at dele mit Ansvar i denne Sag noget, saaledes f. Ex. at der nedsættes en Comité bestaaende af mig som Formand eet af mig valgt Medlem (jeg vilde da vælge Hr. Andreas Weis) samt eet af
Communalbestyrelsen valgt Medlem og at vi altsaa bestemte hvad der skulde Anskaffes for Resten af de 500.000 Kr.
3) angaaende Pladsen hr jeg sagt at jeg vil acceptere en af de 3 der har været paa Tale 1) ved Jernbanegade 2) ved Søtorvet 3) ved Stormgade, men at det vil være unyttigt at bringe andre paa Bane.
Men jeg vil meget gjerne bede om at hvis Pladsen ved Jernbanegade ikke bliver valgt, at der da inden Afgjørelse skeer bliver mig givet Leilighed til selv personlig og Mundtlig at udtale mig for Forsamlingen om denne Pladses Fordele
4) Angaaende Communens Tilskud af 500.000 Kr. da kan jeg ikke acceptere nogen Reduction
Idéen kun at betale Renterne 20000 Kr
aarlig forekommer mig mere uforstaaelig som alvorligt Forslag jo mere jeg tænker derover. Jeg beder Dem forhindre at den nævnes oftere.
Derimod kan jeg nok indrømme at der til den større Bygning vil medgaae mere til drift og Vedligeholdelse end Ny Carlsberg Kunstlegat + Glyptothekets Indtægter vil kunne bære saaledes at det maaske vil være forsigtigst at tilbageholde en Deel af de 500000 Kr til et vedligeholdelsesfond ligesom det maaske ogsaa vilde være rigtigst_foreløbig at udelade den bageste Fløi af Bygningen, dog saaledes at den altid uden Ulempe senere kunde tilføies hvis Midler da kunne skaffes tilveie.
Alt i Alt maa det staae klart at med Statens, Communens og mine egne Tilskud er der nok til at faae en skjøn Bygning til den rige Samling og det forekommer mig at det maa være et ikke ubeskedent Ønske af mig at faa at vide om Communen vil modtage min og Statens Gave eller refusere den. Naar dette er afgjort vil det være let at foretage saadanne Dispositioner
[i margin på langs af papiret]
over Midlerne, at Foretagendet kan udføres i de 5 Aar og sikkres for Fremtiden
Deres hengivne Carl Jacobsen.