Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1902-07-11

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Pietro Krohn

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har været i Pompeji og har bestilt en kopi af et vægmaleri fra Vettiernes Hus. Han vil gerne grundlægge en samling af romerske vægmalerier

Transskription

11-7-2

Kjære Hr. Professor Pietro Krohn
Som De maaskee veed har jeg ladet udføre en Række Facsimiler efter alle de etruskiske Gravmalerier som endnu ere i den Tilstand at de kunne copieres.
Samlingen er næsten fuldstændig, der mangler endnu kun to Grave
Saa interessante disse Malerier end ere, vise de dog kun - eller næsten kun - den archaiske Kunst og endda kun en enkelt Side af denne.
Langt mere interessant for det almindelige Publikum vil det være at vise Prøver af det Bedste vi have tilbage af den store græske Malerkunst i de pompeianske Malerier.
Jeg er derfor allerede begyndt at anlægge en saadan Samling

[på den anden led af papiret] Jeg traf Mario forleden i Hornbæk. Han befandt sig vel og sagde at fru Krohn var i god Reconvalecens

som kan danne et Supplement til den Kgl. Afstb. Samling
Jeg bestilte derfor under mit sidste Besøg i Pompeii i Mai en Copie efter et af de smukkeste Malerier i Vettiernes Huus, Dionysos og Ariadne som betragte Eros Kamp med Pan hos Maleren Professor Geremio Di Scanno Inspecteur des musées et des fouilles de Pompeii.
Det er den samme Mand, som har malet de Copier efter Pompeianske Billeder som hænge paa 1st Sal i Museet i Neapel. Han har nu sendt mig Billedet og det er virkelig meget godt dog har han langt fra kunnet eller givet sig Tid til - at udføre saa fiint som i Originalen det aldeles vidunderligt malede lette tynde Draperi som udmærker disse Billeder.
Endelig har han malet det i Acquarel og paa Papir (Prisen var 500 Lire)

Jeg vilde nu gjerne fortsætte og bestille det smukkeste af disse Billeder Pentheus, som slaaes ihjel af Bacchantinderne. Jeg formoder at han ligesaa godt kan male det paa Lærred og i Olie.
Skulde De nu tilfældig - De maa paa ingen Maade gjøre Dem nogen Uleilighed dermed - træffe denne Mand under Deres Ophold i Pompeii saa vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig, hvis De vilde hilse ham fra mig, og tale Noget med ham om denne Sag
Han har nemlig forlangt 1000 lire for at copiere Pentheus billedet.
Det kan en Amateur betale, som vil have et enkelt Billede; men naar man vil have en Samling, - jeg tænker mig foreløbig en Snees Billeder - saa maa han kunne gjøre det langt billigere. Jeg tænker at 500 lire for Pentheusbilledet

ville være passende.
Det er ikke nogen Commission, som jeg ønsker at bebyrde Dem med, det er kun hvis De alligevel seer ham og maaske allerede kjender ham, og hvis Sagen overhovedet interesserer Dem. Hvis 1) De nu synes at hans Copier ere gode nok til at staae i et Musæum herhjemme Glyptotheket eller d. K.A.S. 2) og hvis han kan male Billederne ligesaa godt paa Lærred og med Olie.
3) og hvis han vil gjøre det for 500 lire for Pentheusbilledets Vedkommende saa vil jeg bede Dem om at bestille Copien af dette hos ham.
Undskyld denne Henvendelse, som paa ingen Maade maa foraarsage Dem Uleilighed.
Med venlig Hilsen og Haab om at Reisen til Sicilien maa være Dem til Glæde - det maa den jo nødvendigviis! og at De maa styrke Deres Helbred derved
[på langs af papiret]
er jeg Deres meget hengivne Carl Jacobsen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv