Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1896-11-09

Afsender

Vilhelm Dahlerup

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Dahlerup klager over malernes manglende forståelse af et rums harmoni. Han beder Carl Jacobsen ikke forandre, hvad de har aftalt.

Transskription

Nørrebrogade d. 9de Nov. 1896

Kjære Carl Jacobsen!
Ak hvor den piner mig denne Malerkamp - Disse tyknæsede, drøvtyggende Malere, som ikke have Begreb om Harmoni i et monumentalt Rum - "Feldtet" staae frit og godt i Rummet og Figurerne kan komme til at virke udmærket indenfor Rammen, blot Maleren forstaar at give dem den rette Farvetone. Jeg er mit Ansvar fuldtud bevidst, naar jeg holder paa Feldtets Størrelse som det er - og jeg beder Dem - lad ham for Guds Skyld dog ikke ødelægge Salen ved at forandre Feldtet.

Jeg har lovet Dem at holde Liv i mig selv til Nytaar, men faar jeg mange saadanne Rævekager, saa smager jeg vist ingen Pebbernødder til Jul.

Med venlig Hilsen
Deres hengivne

V. Dahlerup.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv