Carl Jacobsens Brevarkiv
1896 juni
Dokumentindhold
Carl Jacobsen er af en unavngiven 'frue' blevet opfordret til at skrive om kunstens betydning for hjemmet. Ikke overraskende mener Carl Jacobsen, at billedkunst er af den største betydning, især fordi den virker øjeblikkelig og intenst. Og så er billedkunst både hurtigere og nemmere at tilegne sig end f.eks. litteratur.
Transskription
Kjære Frue
Det vilde visselig smigre mig meget at blive opfordret af Dem til at udtale mig om et Æmne som altid har interesseret mig ifald jeg var saa ubeskeden at tro at mine Meninger derom i sig selv havde noget Værd.
Kjære Frue
De indledede Deres Anmodning til mig om at skrive en Artikel til Deres Foretagende om Kunst med den Bemærkning at den jeg [hævet] som havde arbeidet saameget særlig meget [hævet] med Kunsten ogsaa maatte være særlig skikket til at skrive derom.
Saa smigrende Deres Forudsætning end vilde være for mig, saa langt fra tør troer jeg at den er rigtig.
Der er ingen Lov der giver at den som handler ogsaa er istand dygtig til at tale godt om at han handler sin Handlen. Julius Cæsar hører til undtagelserne.
Naar jeg alligevel føier mig efter Dem og udtaler nu vil skal udtale mig om det De ønsker, saa er det kun fordi jeg ikke veed hvorledes jeg skulde sige Nei til Dem.
De ønsker altsaa jeg skal tale om "Kunstens Betydning for Hjemmet".
Ja dér kunne vi vel strax være enige i at den er meget stor.
Det vil sige: I vort Land betyder Kunsten i Hjemmene rigtignok endnu ikke stort, men den kunde og det er det som De og jeg ønske - bringes til at betyde meget mere end den gjør.
Imedens vi Danske vist med nogen Rette kunne tale om vor aabne Sands for Poesien Skjønheden [hævet] i Natur og Litteratur, en Sands som er bleven udviklet i mange Slægtled saa er hos os vort Øie for Form og Farver ikke (medfødt og) udviklet i samme Grad.
Det er i det Hele paafaldende som man hos lægger liden Vægt paa den ydre Form.
"Esse non videri" er et fortræffeligt Valgsprog, som de fleste gode Danske med Glæde kunne gjøre til deres eget, men dette "non videri" er ikke godt for Skjønheden
og meget uheldigt for Kunsten som skal udvikles.
Kunsten er endnu ikke lyst i Kuld og Kjøn i samme Grad som Litteratur og Videnskab i den almindelige Dannelse.
Og dog er den det lettest tilgængelige Land i Aandens Verden, og paa samme Tid som den giver Menneskene den meest intensive Følelse af Nydelse.
Den Tid det tager Dem at læse en Bog maa maales i Timer Dage eller Uger, men De vil i faa Minutter faa et Overblik over de største Kunstværker
Den som søger Nydelse kommer derfor mageligere til Tilfredsstillelsen af sin Lyst ved at fordybe sig i Kunstens elysæiske Marker end den som flittigt (møisommelig) maa arbeide sig igjennem de skrevne Værker
Se paa Laookoon, Domkirken i Orvieto, den sixtinske Madonna eller hvad De nu
holder meest af og De vil faae Indtrykket af hele Kunstværket paa een Gang. Virkningen er øieblikkelig, men netop fordi al det Arbeide som Kunstneren i de lange Maaneder eller Aar har nedlagt i sit Værk virker umiddelbart og paa een Gang føles de Virkninger kraftigt og Deres Nydelse har en Intensitet, som ikke føles hvor den er fordeelt paa over det længere Tidsrum, som det tager at læse en Bog.
Men heraf følger ogsaa at mange, som ikke have Tid, Leilighed eller maaske Sands for Læsning, ville kunde finde baade en Nydelse og et Dannelsesmiddel i Kunsten, naar de blot vilde søge det dér.
Kunsten kan saaledeslangt mere end Bogen blive Fattigmands Eie baade til Glæde og til Udvikling.
Det er derfor en smuk Opgave at bidrage til dens Udbredelse selv til de tarveligste Hjem