Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1891-03-08

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen er utålmodig efter en afgørelse om hvorvidt Glyptotekets skal opføres eller ej. Det er nu tre år siden gavebrevet om Glyptotekets oprettelse blev underskrevet. Carl Jacobsen antyder, at han må disponere anderledes hvis der ikke snart træffes en afgørelse.

Transskription

8-3-91

Kjære Hr. Etatsraad
H.N. Hansen

Deres oftere udtalte Tanke at jeg enten selv eller indirecte gjennem min Mødrene Arv skulde yde 100000 Kr. til Glyptotheket maa jeg atter erklære at jeg ikke kan modtage.
Jeg har gjentagende Gange og senest for ikke ret længe siden, med en Tydelighed som jeg troede snarere var for stærk

end for svag, erklæret Dem at jeg ikke vilde yde yderligere Pengebidrag til Glyptotheket med mindre Stat eller Kommune gjorde det samme.
Jeg tilføjede ogsaa at de gjentagne Antydninger af Opfordringen i saa Henseende, anstrængte min Taalmodighed.
Jeg har atter og atter paaviist at man kan sikkre sig mod Underskud ved at bygge mindre af Planen, samt at

hvis der skulde komme et Underskud ved Opførelsen saa er Grundfondet de 500000 Kr mere end rigeligt nok til at laane Bygningen det Manglende.
Skulde man ikke ville røre dette saa behøves kun et Pennestrøg fra mig for at lade Ny Carlsberg Kunstlegat yde Laanet.
Idag den 8de Marts er det nu tre Aar siden min Hustru og jeg tilbød vor Gave til Kjøbenhavns Commune.
Det kan vel derfor ikke opfattes som Utaalmodighed at vi nu ønske at faa at vide om Bygningen skal opføres eller ei.
Jeg gaar allerede i mit 50de Aar, og nødes nu til at træffe anden Bestemmelse med Anbringelsen af mit værk, saa er det nu paa Tiden for os at handle.

Deres hengivne
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv