Carl Jacobsens Brevarkiv
1888-11-17
Afsender
Louis Hasselriis
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Hasselriis oplyser, at hans figur Vinsugende satyrdreng kan ses i Udstillingsbygningen. Han nedsætter prisen til 3000 kr.
Transskription
Kjøbenhavn den 17 November 1888.
Høitærede Hr. Brygger C. Jacobsen!
Jeg tillader mig herved at meddele at min Figur vil vil være opstillet i Udstillingsbygningens Forhal Mandag fra Morgenen, samt bede om min tidligere opgivne Pris maa blive nedsat til 3000 Kroner. Desforuden er jeg villig til for samme Pris at levere i Bronce to Masker som le af, at man har anbragt en Vandhane i mellem dem. Ligeledes tilføier jeg, at om disponible Penge ikke haves for Tiden, er jeg villig til at aflevere Figuren nu og vente med Betalingen.
Med udmærket Høiagtelse
ærbødigst
L. Hasselriis
Nørrebrogade N: 27 1 Sal