Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1901-06-02

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Vilhelm Dahlerup

Dokumentindhold

Carl Jacobsen takker for Dahlerups forslag til en overdækning af gården. Han er betænkelig ved at lade stukkatøren gå i gang med arbejdet, så længe der er mange sommergæster i museet.

Transskription

2-6 -

Kjære Hr. Etatsraad
V. Dahlerup

1) Tak for den tilsendte Skizze til den overdækkede Gaard. Jeg vil gjerne ved Leilighed tale med Dem derom.

2) Jeg er bleven opmærksom paa at det ikke gaaer at L. P. begynder at stukke allerede nu medens det store Sommerbesøg færdes i Glyptotheket. Han

maa hellere vente til Slut af September eller Beg. af October.
Men jeg vil jo gjerne see Tegningerne inden han begynder; han bedes derfor bringe dem hen i Glyptotheket
3) Piedestalerne til Sindings Engle kunne sættes i Værk; vi bleve jo enige om at Stoffet ikke skulde være rød Granit af Hensyn til de røde Vægge, og vi bestemte vistnok ogsaa hvilken Farve disse Piedestaler skulde have.
Hvis Alt ikke er nøiagtig aftalt maa vi tage endelig Bestemmelse derom snarest

3)Jeg finder Tegningen til Piedestalen til Chapus Figur meget smuk.
Men jeg har dog nogen Betænkelighed ved at sætte en Træplanke umiddelbart paa Gulvet. Den ødelægges ved Gulvenes Oliering og navnlig ved den ugentlige Vadskning saaledes at Trøet seer sort og snavset ud.
Den bør vist sættes op paa nogle smaa Kugler
[Tegning]

Jeg er heller ikke vis paa om Egetræ vil staae godt i Farven til de øvrige Piedestaler, maaske vil det være smukkere at gjøre den hvid (mat eller lakeret)

saaledes som Piedestalen til Falguières liggende Figur Tarcisius i Barrias' Salen. Derom senere mundtligt.


4) Jeg glemte da De var her sidst at sige at nu er Lindes Portrætmedaillon kommen. Den ligger i Forhallen i Glypt. herude, hvor den kan sees hvis De ønsker det.
Relieffet er tml. fladt
Diameter 42 Centimeter

Deres hengivne

Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv