1898, efter 29. september

Mandag.

Min egen Dreng!
Du kan ikke tro hvor bedrøvet jeg er ved at maatte sende Afbud igjen til Dig, Du min elskede Unge, men Katinka skal opereres iovermorgen og jeg har ikke Ro paa mig. Jeg traf Prof. Paulli idag derude paa Diakonissestiftelsen idag, og han sagde at det var en stor Operation, men at han skulde nok gøre sit bedste. Hun bad mig hilse Dig naar jeg skrev, og hun blev meget rørt ved at modtage

din kærlige Hilsen fra mit sidste modtaget Brev.
Pastor Ussing var hos hende i trequarter forleden Dag, hvorover hun var meget taknemmelig.
Igaar blev den lille Weis døbt, og fik Navnet Irene Margarete var det ikke smukt? Hun var en grulig sød Bambino, lige til at bore sin Næse ned i Halsen paa, lignee mest Andres synes jeg.
Idag er Vejret som Sommer, Theo er kulsort, paa Grund af Hofsorgen! Du kjender jo nok Theos Voldsomhed Uhrkjæde

halsknap etc. Idag da hun er i Byen har Jfr Hansen og jeg isinde at pynte et .... med sort crêpe, saa kan hun ikke andet end synes det er Landesorg. Vagn er aldeles grulig at hamle op med. Jeg tror aldrig han læser en lektie godt. Ifald han bliver konfirmeret, tænker jeg at han sendes til England istedetfor Danmark, da han er praktisk anlagt. Han er sød nok ellers, men hans hidsige Sind vil altid hæmme ham i Fremtiden. Og Du min Dreng, husker Du først og fremmest

din Aften og morgenbøn med Tak til Gud for alle hans Naadegaver. Dernæst at Du bruger de Evner han har givet Dig. Læs og lær det du læser godt. Glem ikke at elske din gamle trofaste og kærlige Mama Gnavpotte.
Hils Rosentand
Folkene, Jfr. Madsen specielt beder hilse. Du kommer vel paa Søndag. Paula skriver een af Dagene, hun er forkjølet og maa blive hjemme idag.