Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1884-11-25

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Vilhelm Dahlerup

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har lavet et udkast til et nyt Glyptotek, som han beder Vilhelm Dahlerup om at kommentere og arbejde videre på. Han inviterer Dahlerup ud til sig samme aften.

Transskription

25 11 4

Kjære Hr. Prof. Dahlerup

Jeg har tegnet et udkast til en Plan for et Glyptothek, som det vilde være mig kjært om De vilde se lidt paa.
Hvis den vinder Deres Bifald vil jeg nemlig anmode Dem om at udføre den lidt mere detailleret, ligesom der ogsaa gjerne skulde tilcomponeres et Par Variationer med 2 Etager istedet for een Etage.

Det Hele skal kun gjøres Skizzeagtigt - jeg vil til disse forberedende Arbeider ikke anvende over 1000 Kr.
Jeg overlader derfor til Dem selv at gjøre saa meget derved som De finder passende.
Kun vil jeg gjerne have at Arbeidet der foreligger kan præsenteres Offentligheden -som Skizze
Et Overslag over Byggearbeidet og en tarvelig Decoration maa ledsage det.

Der bliver naturligvis en Samtale fornøden, men da en Deel af det nødvendige Materiale findes herude vilde det være mig kjært om De en Dag ville komme herud.
(Fredag Form. 9-12 er jeg ikke hjemme)
Har De ikke Lyst at besøge os i Aften Onsdag, De vil træffe et Par Venner.

C. Jacobsen jun

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv