Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1890-12-05

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver om planerne for Glyptoteket.

Transskription

5-12-90

Kjære Andreas.
I Anledning af Dit Brev af 3’ds skal jeg bemærke at jeg jo ikke har faaet noget Svar eller Betænkning til Comiteen fra Magistraten – jeg kan derfor ikke sende samme til Architecten.
Jeg anseer det dog for rimeligt at det vil blive nødvendigt at holde et Comitémøde forinden

Naar Du nævner at jeg under en eller anden Betingelse skulde paatage mig en Garanti for Arbeidets Udførelse, saa vil Du erindre at jeg aldeles bestemt og flere Gange har udtalt at det gjør jeg ikke.
Jeg beder Dig for vort Venskabs Skyld ikke at fremsætte denne Tanke – som Du vist selv maa kunde begribe har noget irriterende ved sig.

Der er Alternativer nok
1) Man kan gjøre Sidefløiene kortere, hvilket tillige vilde have den særdeles store Fordeel at man fik friere Hænder ved en eventuel Udvidelse
2) Man har i Grundfondet mer end betryggende Sikkehed for at man kan faa Bygningen færdig
o.s.v
Jeg saae helst at det næste Møde blev holdt under en Viceformands

Ledelse og under min Nærværelse.
Thi ihvorvel Hansen og Koch vel ikke har nogen Deel i det af Magistraten gjorte Vrøvl, saa ræpræsenterer de dog begge denne Forsamling af Stoddere, med hvilken jeg altfor meget savner Taalmodighed til at kunne forhandle.

Din hengivne
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København

Glyptotekets franske brevpapir

København

Rigsarkivet