Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1910-08-17

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen støtter principielt ikke musikalske formål. Han råder Weis til at indføre et bødesystem i orkestret.

Transskription

17-8-1910

Kjære Andreas
Lad mig allerførst sige, at jeg ikke kan være med som den 10de at give Penge til Orchestrets Fond
1) Jeg giver principmæssig aldrig Penge til musikalske Øiemed i denne By eller Land.
Folk mener jo her, at de er saa umaadelig musikalske - jeg sigter ikke til dem som virkelig er det - saa maa de ogsaa vise det i Gjerning.
2) Jeg skal vise dig mit Budget for næste Aar saa vil Du see, at selv om der var

Villie, saa var der ikke Mulighed "Ultra posse ovv.- - " [Ultra posse nemo obligatur = Ingen er forpligtet udover sine evner]
Men jeg kan anvise Dig en meget let Maade hurtigt at faae alle Pengene ind
I behøver blot at sætte en lille Mulkt, for dem som spiller falsk i Orchestret, saa vil Messingblæserne snart have klaret det Hele.
__
Ja vi have ellers meget at tale om

Paa Fredag og Lørdag er jeg optagen (om Lørdagen til Berlioz Symf phantastique i Tivoli)

men i morgen Torsdag d 18de er jeg fri.
Hvis Du vilde komme herud kl. 6½ saa kunde vi tales ved ½ Time før Middagen og derpaa efter Middagen.
Jeg kjøbte nogle Cigarer i Bruxelles, som jeg gjerne vilde at Du skulde sige mig Din Mening om.
Lad mig vide om Du kunne pr Telefon 8589

Venlig Hilsen til Theater...

Din C

(Carl Jacobsen) [senere tilføjet med blyant]

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Rigsarkivet