1896-12-13

Ny Carlsberg
13-12-96

Privatissime

Kjære Andreas

Naar jeg ikke tog videre til Gjenmæle i Sommer imod de forskjellige Angreb, som fra hadefulde Consumenter vare blevne satte i Scene imod mig, saa var Grunden deels, at jeg fandt det under min Værdighed at tage synderlig Notits af Sligt (en Anskuelse i hvilken jeg bestyrkedes af de Venner - deriblandt Dig selv - med hvem jeg talte derom ) deels og navnlig at jeg ikke vilde blotte Kühle, med hvem jeg netop var bleven forsonet.
Jeg betragter det nemlig som en af mit Livs allervigtigste Opgaver at udvikle et broderligt Forhold imellem de to Carlsberg Bryggerier.
Dette havde Kühle hidtil været en Hindring imod og den nu stedfundne Forsoning maatte derfor for ingen Priis forspildes.
Efter at Kühle og jeg havde afgivet en offentlig Erklæring i 'Politiken' ansaae jeg denne Sag som skriinlagt.
Det er derfor fremdeles meget modstræbende at jeg nu kommer tilbage til denne Historie, men naar Du siger at der endnu er nogen som troer paa den taabelige Tale at det skulde være mig som havde udspredt Rygtet om at Gamle

Carlsbergs Øl var sygt, saa maa jeg oplyse Dig om at det ikke er at udsprede et Rygte at tale om et existerende Factum.
Naar Napoleon har tabt Slaget ved Waterloo saa er det ikke at udsprede et Rygte at tale derom som en Kjendsgjerning eller hvis en Sanger i Operaen synger hvinende falsk en heel Aften igjennem, saa er det heller ikke at udsprede noget Rygte naar man taler om denne Scandale bagefter.
Og det var jo, som Gud og hver Mand veed, netop tilfældet i Sommer at Gamle Carlsberg Øl var saa sygt som Øl ret vel kan være.
Alverden talte jo derom og naar Mange ikke lagde Mærke dertil, saa beviser det kun, deels at et velrenommeret Bryggeri kan tillade sig en heel Deel, fordi mange troer at det skal være saaledes; deels at der gives mange Ganer som have saare liden Smag for Øl, ligesom der gives Øren, der ikke kan skjelne en falsk Tone fra en reen.
Derimod blev det, maaske med Rette bebreidet mig at jeg, da jeg efterat Tuborg havde begyndt i et Avertissement maatte rense Ny Carlsberg fra den nærliggende Mistanke at dette ogsaa maaske havde sygt

Øl, nævnede Sygdommen paa Carlsberg som virkelig existerende.
Dette var et mod min daværende Modstander Kühle fjendtligt Slag.
Men jeg maa dog tilføie at jeg ikke dermed tænkte paa at sige noget Nyt eller afsløre noget Ubekjendt - idet jeg ikke havde Tvivl om at Publikum i Almindelighed jo selv havde bemærket at Sygdommen var tilstede.
At jeg skulde have givet en for mig ydmygende Erklæring i Bryggeriforeningen er det reneste Opspind.
Kühle havde faaet sat i Scene at jeg skulde stemmes ud af Bestyrelsen uden at jeg havde nogen Anelse derom, og derfor aldeles ikke havde forberedt noget Modtræk. Det bebreider jeg ham slet ikke - den Slags Skjærmydslker ere naturlige Følger af Fjendskab.
Og Bryggeriforeningen benyttede da ogsaa den samme Aften Leiligheden - paaa Foranledning af Kühle, med hvem jo nu

Forsoningen var etableret, til at give mig en eenstemmig og hjertelig Ovation
Resultatet af disse Ubehageligheder er imidlertid det at Kühle og jeg d: Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg efter flere Aars uheldig Rivalitet nu staa som Allierede og Venner og jeg haaber af Hjertet og er overbeviist om at der ikke nogensinde skal komme et Straa imellem os.
QFFQS [= quod felix faustumque sit]

Din hengivne
Carl Jacobsen