Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1881-04-22

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Rosenørn Lehn takker for abstøbninger af Delaplanches' "Eve après le péché" og Dubois "la charite". Han tilbyder Carl Jacobsen sin hjælp, bona officia, ved erhvervelser i Paris.

Transskription

Fra Directeuren for den Kgl. Sculptursamling
Kjøbenhavn d. 22 April 1881.

Høitærede Hr Brygger Jacobsen, jun!
Jeg har havt den Fornøielse rigtig at modtage Deres ærede Skrivelse af 19de dennes, i hvilken De har den Godhed at underrette mig om, at De har skjænket Gibsafstøbninger af Delaplanches' "Eve après le péché" og af Dubois "la charite" til den Kgl. Skulptursamling paa Christiansborg og idet jeg hermed modtager Gaven beder jeg Dem modtage Samlingens varme Tak.

Da jeg iøvrigt ikke er ganske paa det rene med hvorledes De ønske Gaven af ... opfattet, den henhører jo nemlig ikke til de af mig foreslaaede og af Dem bifaldte Bestillinger af Gibsafstøbninger af franske Sculpturer - haaber jeg at De vil tillade mig at udbede mig en nærmere Udtalelse dera Deres Side derom.-

Det gjør mig meget Ondt af Deres Brev at see at Deres Bestræbelser paa at forskaffe Sculptursamlingen Afstøbninger af ... ikke have mødt den Imødekommen i Paris som de fortjene. Jeg er naturligviis rede til at yde min bona officia til Øiemedets ... i fuldt Maal, og skal nærmere tage under Overveielse, hvorledes dette bedst vil kunne skee, og forbeholder ... mig nærmere at udtale mig om denne Sag paa et senere Tidspunkt, maaskee i Forbindelse med Forslaget om 4 nye nye Statuer.
Kjøbenhavn d. 22 Apr. 1881

Deres med Høiagtelse
ærbødige
Otto Rosenørn Lehn

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv